februar 3, 2022

Lexus viser mere af den elektriske RZ

Lexus RZ står foran fuld afsløring i foråret, men nye billeder afslører allerede nu hele elbilens udvendige design. RZ er Lexus’ version af modellerne Toyota BZ4X og Subaru Solterra

Med Lexus tilbage i Danmark siden efteråret 2021 har danskerne igen lidt mere at vælge mellem, når der ikke skal stå en Audi, BMW eller Mercedes-Benz i garagen.

Lexus har også en elbil i modelprogrammet til at gøre sig endnu mere attraktiv overfor kunderne. Men UX 300e, som konkurrenten til Mercedes-EQ EQA hedder, har ringe rækkevidde (omkring 300 km på en opladning) og mindst lige så ringe plads i kabinen.

Det helt store elektriske håb for det japanske luksusmærke er den kommende RZ. Indtil videre har designet været delvist ukendt. Men stemningen hos Lexus er god, for salget af nye Lexus-biler steg i 2021 næsten alle steder i verden, og i den anledning vises mere af den nye elbil.

RZ får mere selvstændigt design

RZ præsenteres officielt i foråret, hvor sløret løftes for interiør og teknik, men vi har allerede bred viden om bilen fra andre kilder. Den nye elbilsplatform, som RZ kører på, er nemlig allerede præsenteret i søstermodellerne Toyota BZ4X og Subaru Solterra.

LÆS OGSÅ | Subaru starter sit elektriske eventyr med Solterra

Et kig på de tre forskellige biler viser vidt forskellige design af fronten, men også at BZ4X og Solterra har samme lygter og samme paneler de fleste steder på karrosseriet. Lexus RZ har fuldstændig selvstændigt design, som giver et mere “flydende”, mindre kantet design.

De tre elbiler passer ind i en af de mest konkurrenceprægede elbilsklasser: Mellemstore crossovers. RZ får en længde på cirka 469 cm, så den elektriske Lexus er i klasse med bl.a. Audi Q4 E-Tron og Hyundai Ioniq 5.

RZ med firehjulstræk

Nu kommer vi til delen, vi IKKE kan se. Lexus har stort set intet afsløret om drivlinjen i den nye RZ, og det er indtil videre kun kendt, at bilen kommer i varianten RZ 450e med to elmotorer og firehjulstræk.

Søstermodellerne produceres også i udgaver med en enkelt elmotor og 204 hk – og i udgaver med to elmotorer og firehjulstræk er der samlet set 218 hk. Men set i forhold til elbilen UX 300e, som har 204 hk, vil det være rimeligt at tro, at RZ med 450e-betegnelsen yder mere end kun 218 hk. Men vi ved det først senere i 2022, når Lexus er klar til den fulde afsløring.

LÆS OGSÅ | TEST: Lexus kæmper mod solide konkurrenter

At RZ har en batteripakke med en kapacitet på 71,4 kWh, som skulle være særligt modstandsdygtig i forhold til lave temperaturer, så rækkevidden holdes året rundt, skulle være sikkert. Batteriet skulle være lavet til at kapaciteten efter 10 år er 90 procent. Rækkevidden i søstermodellen fra Toyota er over 450 kilometer, og der kan lades med op til 150 kW.

https%3A%2F%2Fwww.bilbasen.dk%2Fbrugt%2Fbil%3FIncludeEngrosCVR%3Dtrue%26PriceFrom%3D0%26includeLeasing%3Dtrue%26free%3Dlexus
Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS