Ugens fund: Kør vinteren i møde i Bilbasens dyreste SUV
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Der har været flere forsøg på at gøre indhug i den institution, der er Toyota Yaris Hybrid. Den japanske minibil med hybridsystemet er en vigtig bil for mange danskere, men konkurrenterne har aldrig fået det store ud af at efterligne den. Honda er af flere omgange gået forgæves med Jazz, og Renault Clio E-Tech kom pludselig og forsvandt også lige pludselig fra Danmark.
En uventet konkurrent kommer nu på banen for at tage kunder fra Toyota. MG er klar med sin første hybridbil til det europæiske konkurrent, og det er en direkte konkurrent til Yaris Hybrid: MG3 Hybrid+.
Hvis du synes, du tidligere er faldet over MG3-navnet, så tager du ikke fejl. MG3-navnet er langt fra nyt, for det har kørt på en minibil i bl.a. England i en årrække. Men det her er en helt ny MG3, og det er første gang, den skal sælges på det europæiske fastland – og første gang, den kommer som hybrid.
MG3 prøver at puste sig op som konkurrent til Toyota Yaris Hybrid på flere måder. Den er længere end sin japanske konkurrent; Yaris er 394 cm lang, og MG3 er 411 cm lang. Bagagerummet er dog næsten ikke større end i Yaris (293 liter mod 286 liter i Yaris), så vi håber, at MG3 så byder på mere benplads ved bagsædet end Yaris.
MG3 Hybrid+ skal også løfte sig på motorydelse. Toyota har for nylig faceliftet Yaris, så der er to hybridversioner: en med 116 hk og en med 130 hk, og den nye byder på maksimalt 185 Nm og 0-100 km/t på 9,2 sekunder. Benzinmotoren er en trecylindret på 1,5 liter, og MG bruger også en 1,5-liters benzinmotor i sin lille hybridbil.
Men her er fire cylindre, og så er der langt flere kræfter. Systemydelsen, som hos Toyota altså topper ved 130 hk, er i MG3 Hybrid+ hele 194 hk. Benzinmotorens ydelse er ikke i sig selv overvældende med 102 hk, men elmotoren er meget stærk med 136 hk. 0-100 km/t på 8 sekunder, men vigtigere endnu er mellemaccelerationen fra 80-120 km/t, som klares på 5 sekunder.
I modsætning til Yaris Hybrid har MG3 Hybrid+ en automatgearkasse med trin. Her er kun tre af slagsen, men det skulle være effektivt og sømløst i forhold til den stærke elmotor. Selv under mere end mild acceleration kan MG3 Hybrid+ bevæge sig udelukkende på strøm. Det er ikke en mulighed i Yaris Hybrid.
En lang elektrisk køretur bliver det trods alt ikke. Batteriet er trods alt på kun 1,83 kWh. Til gengæld kan systemet automatisk køre på en række måder: EV til rent elektrisk kørsel, Series (benzinmotoren laver strøm til generatoren, som fodrer elmotoren), Series and Charge (som Series, men batteriet lades op under kørsel), Drive and Charge (benzinmotoren driver hjulene og lader batteriet via generatoren og Parallel (både benzinmotor og elmotor driver hjulene).
Det endelige brændstofforbrug for MG3 Hybrid+ er ikke fastlagt, men MG forventer, at det vil ende omkring 23 km/l. Yaris Hybrid i den nye udgave med 130 hk klarer 23,3-23,8 km/l, mens udgaven med 116 hk er den største sparegris med op til 25,6 km/l.
MG3 Hybrid+ er designet i MG-designstudiet i Shanghai, og der er både noget til fælles med den større MG4 og biler som Ford Fiesta, Hyundai i20 og Audi A3. MG3 Hybrid+ ser tilforladelig ud, men bringer umiddelbart ikke noget nyt til miniklassen, når det kommer til design.
I kabinen er der lidt fornyelse for klassen med en fritstående digital instrumentering med 7″ skærm og infotainment med 10,25″ touchscreen og navigation som standard. Aircondition, fire USB-porte, p-sensorer bagtil og bakkamera bliver standard i basismodellen Standard, mens Comfort- og Luxury-modellerne tilbyder mere udstyr. 360 graders kamera, nøglefri betjening, varme i rattet og indtræk i kunstlæder hører højeste niveau til.
LÆS OGSÅ | Duel: VW ID.3 slår hårdt igen mod MG4
Hvordan danske udgaver af MG3 Hybrid+ bliver udstyret, har vi ikke et bud på, og årsagen er simpel: den danske MG-importør ved nemlig endnu ikke, om MG3 Hybrid+ introduceres i Danmark. For at det skal give mening, skal importøren forhandle priser på plads med fabrikken, som underbyder priserne på Yaris Hybrid.
Yaris Hybrid med 116 hk starter på 233.990 kr., mens den nye version med 130 hk starter med højere udstyrsniveau på 294.990 kr.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.