Kia EV3 bliver billigere end forventet
Sammen med priser på flere EV3-modeller kommer også nyheden om, at Kia sælger versionen med den store batteripakke 5.000 kr. billigere end forventet.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Den nye MG3 Hybrid+, som nu kan bestilles i Danmark, kommer tættere på Toyota Yaris Hybrids priser, end vi havde regnet med. Prisbomben udebliver, for der ender med kun at være 19.000 kr. mellem den billigste MG3 Hybrid+ og den billigste Yaris Hybrid.
MG Motors-importøren sender MG3 Hybrid+ ud til priser fra 214.999 kr., mens Yaris Hybrid starter på 233.990 kr. MG3 Hybrid+ har et hybridsystem med 194 hestekræfter, og i forhold til Yaris Hybrids 116 hestekræfter (den fås også med 130 hestekræfter til langt højere priser) vil forskellen sikkert være stor.
Hvis man går mere op i det udstyr, bilen kommer med, end hvor mange hestekræfter den har, gør Yaris Hybrid det bedre end den billigste udgave af MG3 Hybrid+. Yaris Hybrid Active til 233.990 kr. har læderrat, regnsensor, varme i forsæderne, automatisk klimaanlæg og bagrudevisker – og MG3 Hybrid+ Standard til 214.999 kr. har ingen af de ting. Korrekt – den har ingen bagrudevisker.
Der er yderligere to udstyrsvarianter af MG3 Hybrid+ – Comfort og Luxury. For at få sædevarme, som for mange er en uundværlig funktion i vinterhalvåret, er man tvunget til at købe den dyreste MG3 Hybrid+, Luxury.
I basisudgaven Standard kommer den nye mini udstyret med bakkamera, adaptiv fartpilot, digital instrumentering, infotainmentsystem med 10″ touchscreen, Apple CarPlay/Android Auto og halogenforlygter.
Comfort-varianten koster 229.999 kr., og den kommer med 16″ alufælge, el-foldbare sidespejle, startknap til motoren i stedet for nøgle og flere højttalere til lydanlægget. Luxury-varianten koster 249.999 kr., og her kommer endelig sædevarmen, varme i rattet, LED-forlygter, 360 graders kamera og udvidet sikkerhedspakke med blandt andet blind vinkel-system.
Hvid (Dover White) er standardlak, som man får med i prisen. Hvis MG3 Hybrid+ skal være mere farverig, og have metallak, fås blandt andet den røde Diamond Red eller den blå Como Blue til 8.700 kr.
En uventet overraskelse i forbindelse med introduktionen af den nye minibil fra MG er, at der senere i år introduceres en MG3 med benzinmotor uden elektrisk hjælp. Importøren oplyser ikke hvilken motor den udgave af minibilen vil køre med. Men startprisen er på plads: fra 179.999 kr.
Sammen med priser på flere EV3-modeller kommer også nyheden om, at Kia sælger versionen med den store batteripakke 5.000 kr. billigere end forventet.
En af de bedste elbiler i den dyre ende af skalaen er lige blevet endnu bedre. Mød BMW i5 Touring, der som stationcar giver endnu mere mening.
Engang var det nemt at pege den koksgrå VW Passat med synlige dioder ud i mængden. I dag råder politiet dog over flere modeller, og så har de taget nye tricks i brug. Kan du stadig spotte civilbilen?
GTX-betegnelsen pryder hele VW’s program af nyere elbiler, men her i den mindste af slagsen føles den særlig sportslig.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.