Elbiler
28. juni 2022

MG sætter jagten ind på VW ID.3

Morten B. Bek

Morten Bek

MG4 Electric er på størrelse med Volkswagens ID.3, og kineserne kommer godt forberedt med en helt ny platform med baghjulstræk og rækkevidde op til 450 kilometer. MG4 Electric lander i Danmark sent i 2022.

TEKST Morten B. Bek FOTO PR

Kinesiske MG arbejder hurtigt. I dag viser MG sin nye MG4 Electric, en elektrisk hatchback, og allerede om få måneder er den nye bil klar til udrulning hos de danske forhandlere.

MG4 Electric er den nyeste satsning fra det kinesiske firma, og den dukker op i et segment med stort potentiale: VW ID.3-klassen (som går helt tilbage til den første Nissan Leaf fra 2010) – elektriske biler i Golf-klassen.

Vi har at gøre med en rummelig hatchback, kompakt med 429 cm i længden og 150 cm i højden, som kører på en helt ny platform. Den lander i Danmark med to forskellige batteristørrelser med rækkevidde op til WLTP-målte 450 kilometer.

MG4 CGI exterior images

170 eller 204 hk

Den nye MSP-platform, Modular Scalable Platform, er forskellig fra platformen i modeller som MG ZS EV og MG5 på mange måder. Den største forskel er, at elmotoren i MG4 Electric sender kræfterne til baghjulene i stedet for forhjulene. Hjulspind er uundgåeligt i de forhjulstrukne MG-modeller, så allerede der er der et plus.

Vægtfordelingen skulle også give bedre balance i køreegenskaberne. Den er 50 procent for, 50 procent bag i MG4 Electric. Basisudgaven har en elmotor med 170 hk og batteri på 51 kWh – nok til en WLTP-rækkevidde på 350 kilometer.

For at udløse rækkevidden på 450 kilometer skal man op til den stærkere version med 204 hk. Den kører med et batteri på 64 kWh. Hvor mange kW MG4 Electric kan lade med, oplyser MG Motors endnu ikke.

One Pack-batteriteknologien (“en pakke”) er ifølge MG Motors med til at give batteriet med den tyndeste konstruktion i klassen. Batteripakken er 11 cm høj, og meget effektiv køling skulle give batteriet meget lang levetid.

MG4 03
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: