Privatleasing af elektrisk Renault 5 fra 2.995 kr.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Tekst & foto: Simon Hallenslev
Jeg var ikke synderligt imponeret, da jeg i bidende vinterkulde gik den kinesiske elbil efter i sømmene. Her fyldte børnefejl, irriterende lyde og ringe byggekvalitet for meget til, at den ellers prisbillige og veludstyrede elbil var noget for mig.
Men…
Det viser sig, at testbilen dengang var en pre-produktionsmodel: Altså, første aftapning fra fabrikken før de rigtige modeller til kunderne var klar. Det var jeg ikke klar over. Nu er MG Marvel R blevet langet over disken til kunderne, og så er spørgsmålet, om de har fået styr på problemerne?
Motor: Én elmotorer
Ydelse: 179 hk / 410 Nm
Batteristørrelse: 69,9 kWh
Opladningskapacitet: Op til 92 kW
0-100 km/t: 7,9 sekunder
Tophastighed: 200 km/t
Forbrug: 19,4 kWh / 100 kilometer
Rækkevidde: 402 kilometer
Mål (L/B/H): 467/192/162 cm
Bagagerumsvolumen: 357 liter + 150 liter (frunk)
Pris: 364.999 kr.
Vintervejret er erstattet med sommervejr, så udgangspunktet er allerede en my bedre. Det starter godt ud, da jeg faktisk kan komme ind i bilen. Sidst jeg testede MG Marvel R, var der noget med dørhåndtaget der drillede, og det er der heldigvis kommet styr på.
Mine misofoniske tendenser, der gør mig lydallergisk, bliver ikke provokeret i denne MG Marvel R. Der er ikke det samme virvar af irriterende lyde fra viskermotorerne, blæsermotorerne eller processoren til den store skærm. Det virker som om, at der er fundet nye elektriske motorer, der larmer mindre, end de gjorde i pre-produktionsmodellen.
LÆS OGSÅ | Test: MG Marvel R er for godt et tilbud
Bortset fra en plastikknirken fra bagsædet, som jeg ikke kan udpege, er der nu mere tyst i den kinesiske kabine. Ved hjælp af lidt trykken, kratten og banken på de indvendige paneler finder jeg også ud af, at samlekvaliteten virker lidt bedre.
Styretøjet er bedre afvejet, hvilket dog også kan skyldes, at det er en Marvel R Luxury og ikke en Marvel R Performance, som jeg sidst havde fingrene i. Det føles mere præcist dog uden at være Guds gave til køredynamik. MG Marvel R er nemlig stadig tung og blød at danse med.
Jeg var overbevist om, at alle systemtekniske børnefejl ville være løst, fordi de burde kunne klares med en opdatering. Sådan er det bare desværre ikke.
Vognbaneassistenten er helt off og decideret ubehagelig at køre med. Når du kysser striberne i vejen, kvitterer MG Marvel R stadigvæk med et drastisk og ufint ryk – altså, når bilen faktisk registrerer det. Det er nemlig kun hver anden gang den fatter, at man er på vej ud af sin vognbane.
LÆS OGSÅ | Duel: Kia EV6 møder MG Marvel R (og Korea er langt foran Kina)
Den imponerende store skærm er fortsat ikke så imponerende. Lidt ligesom vognbaneassistenten er det lidt efter vindens retning, om den vælger at reagere. Nogle gange går det smadderhurtigt, andre gange skal du trykke fire gange på samme knap, før den opfatter, at der skal ske noget.
Skærmens placering i kabinen er selvsagt uændret, hvilket betyder, at den fortsat står ret tæt på ens ansigt. Man kan stadigvæk ikke justere på lysstyrken, så når man kører i mørke, kan den store skærm virke blændende. Den kan naturligvis slukkes helt, men så taber man også alle funktioner.
MG Marvel R gør absolut op for nogle af de uheldige fejl, jeg blev præsenteret med i pre-produktionsbilen. Den er blevet bedre – men den er ikke bedst.
Til 364.999 kr. lander MG Marvel R Luxury tæt på konkurrenter som Volvo XC40 Recharge, Polestar 2 og Skoda Enyaq. Her er kineseren gavmild med standardudstyr som varme og ventilation i sæderne, 360 graders kamera, den massive 19,4-tommer skærm og elektrisk bagklap. Det er meget bil for pengene.
LÆS OGSÅ | Første tur: MG5 Electric – første folkelige elektriske stationcar
Alligevel kan jeg ikke lade være med at opfatte den udstyrslisten som et slattent plaster på såret. Det er en måde at camouflere, at der endnu ikke er helt styr på det tekniske. Jeg havde gerne ofret sædeventilation og fem tommer skærm for en velfungerende vognbaneassistent og et kvikt infotainmentsystem.
Der er færre kompromisser, der skal indgås, og rynken i min pande over at se danske kunder, der har købt en Marvel R, er absolut blevet mindre. Der er dog stadig en bred vifte af andre elbiler, jeg ville vælge før MG Marvel R.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Den elektriske Ford Explorer har høstet ros for at udnytte det fulde potentiale af den VW-platform, den er bygget på. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at hamle op med en stærkt prissat Renault Scenic E-Tech Electric?
2025 er skudt i gang og vi tager et kig ind i fremtiden for elbiler. Udviklingen er rødglødende, så du skal holde fast for at følge med.
Kia EV3 er Årets Bil i Danmark 2025, og Bilbasens første test af basismodellen til 269.999 kr. viser, at den kompakte elbil gør det fremragende.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.