PEUGEOT_E_3008_2309STYP_222_FR
Elbiler
8. september 2023

Mød den nye elektriske Peugeot E-3008

Morten B. Bek

Morten Bek

Peugeot har delt de første billeder af deres nye elbil, E-3008. E-3008 er den første model på en ny platform, der giver mulighed for rækkevidde op til 700 kilometer.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Den 12. september er der verdenspremiere på en helt ny Peugeot. Den elektriske E-3008, er så ekstremt vigtig for hele Stellantis-koncernen, fordi den er første model overhovedet i den store flok af mærker, der bruger en helt ny platform. Lige fra Alfa Romeo over Citroën til Opel – alle vil i fremtiden lancere modeller på STLA-platformen.

STLA-platformen kommer i forskellige størrelser, og E-3008 bruger en mellemstor variant, hvor rækkevidden ligger fra cirka 500-700 kilometer.

Med verdenspremieren endnu nogle dage ude i fremtiden har Peugeot sluppet en række billeder, mens alle facts om den nye model første kommer den 12. september.

PEUGEOT_E_3008_2309STYP_103_FR
PEUGEOT_E_3008_2309STYP_143_FR
PEUGEOT_E_3008_2309STYP_202_FR

Peugeot viser topmodellen E-3008 GT

Det er ingen flad basisudgave af E-3008, Peugeot viser på de første billeder uden kamuflage. Det er varianten, der bliver den dyreste og stærkeste: E-3008 GT. Om GT-varianten bliver udstyret med to elmotorer og firehjulstræk, som en konkurrent til de firehjulstrukne udgaver af Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6 med 325 hk, må vi vente på at få at vide til næste uge.

E-3008’erne uden GT-betegnelse vil have træk op et hjulsæt (vi forventer, det bliver på forhjulene), og ydelsen for en E-3008 med træk på to hjul vil være mindst 218 hk.

Designet er ingen overraskelse, men ikke desto mindre meget vellykket, hvis vi skal dømme E-3008 ud fra de første billeder. Fronten har et nyt element hos Peugeot med smalle forlygter, som flyder over i et mellemrum mellem grillen og frontklappen; i midten finder man modelbetegnelsen. På nogle måder ligner E-3008 en høj udgave af 408.

Interiøret, som vi kunne vise første gang i juli, viser Peugeots første forsøg med et samlet panel til digital instrumentering og infotainmentsystem, som det ser ud i 50 procent af de nye biler på markedet. Men indretningen virker alligevel meget Peugeot’sk med det lille rat under instrumenteringen, de store paneler beklædt med stof of den stærkt vinklede midterkonsol.

PEUGEOT_E_3008_2306STYP_007
PEUGEOT_E_3008_2306STYP_001
PEUGEOT_E_3008_2306STYP_002
PEUGEOT_E_3008_2306STYP_004
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen