IMG_20180917_084433
Nyheder
24. september 2018

Miljøborgmester: Bilisterne kommer for hurtigt igennem morgentrafikken

Esben Skrumsager

Bilister i København når hurtigere frem end kommunens målsætning, og det er ikke meningen i en by, som vil tilgodese cyklister, fodgængere og buspassagerer, lyder det fra den ansvarlige borgmester.

Af: Esben Skrumsager / d. 24. september 2018

Kender du også det? Du sætter dig bag rattet, begiver dig ud i myldretiden, og så kommer du bare alt for hurtigt på arbejde, fordi trafikken bare glider som smurt uden antydningen af kø-kørsel eller røde lydskryds… I så fald har du vundet i livets Lotto, og så er der ingen grund til at læse videre. Bye bye.

Hvis du derimod har det som de fleste af os andre, så vil det måske komme bag på dig, at bilisterne i den københavnske morgentrafik kom hurtigere fra A til B i 2017, end hvad et flertal af Københavns politikere havde ønsket.

Utilfreds borgmester: “Cykler fylder mindre end biler”

Målet var, at bilisters rejsetid på en række strækninger i snit skulle være 14,6 minutter i 2018, men i 2017 brugte bilisterne 13,9 minutter, og det er altså ikke meningen i en by, hvor flere skal motiveres til at vælge cykel, kollektiv trafik eller gang over familiens firehjulede følgesvend.

– Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at bilister som de eneste kommer hurtigere igennem byen. Lige nu ligner det ikke, at vi når vores servicemål for cykler og busser, og for mig er det de vigtigste mål at nå. De pladseffektive transportformer skal være de nemmeste, bedste og hurtigste i en by med trængselsproblemer, og man fylder bare mindre på en cykel end i en bil, siger teknik- og miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen (EL) til Berlingske.

Ifølge borgmesteren har kommunen forskellige knapper at skrue på for i højere grad at tilgodese cyklisterne i den københavnske trafik.

Det kunne eksempelvis være at indsnævre vejbaner og få bredere cykelstier.

– Så nu skal vi kigge på, om vi kan optimere noget for busserne og cyklerne – også på bekostning af bilisterne. Når det er koldt eller regner, er det rarere at sidde i en bil end på en cykel, så der er nødt til at være nogle andre fordele, hvis folk skal vælge og fortsætte med at vælge cyklen, siger Ninna Hedeager Olsen til avisen.


Uanset tiden kan de fleste hovedstadstrafikanter formodentlig godt blive enige om, at trafikken er træg. Det oplevede jeg (igen, igen, igen) i den forgangne uge, da jeg forsøgte at passere Rådhuspladsen i myldretiden. Det var mere, end en mor i en Punto kunne håndtere, og det fik mig til at skrive denne klumme.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: