oktober 31, 2022

NIO ændrer kurs: Vil sælge biler i Danmark

Kinesiske NIO lytter til kritikken. I stedet for kun at leje sine biler ud vil NIO begynde at sælge dem fra 21. november.

TEKST Morten Bek FOTO PR

I starten af oktober introducerede det kinesiske elbilsmærke NIO sin plan for Europa – derunder det danske marked. Der ville ikke blive salg af elbilerne. Udlejning og senere almindelig leasing ville være eneste muligheder.

Det har mødt heftig kritik blandt håbefulde kunder, og vi her på Bilbasen ser heller ikke umiddelbart lejeprincippet som tilstrækkeligt som markedet ser ud i Danmark. Danskerne vil fortsat meget gerne købe bilerne – og eje dem.

LÆS OGSÅ: NIO vil kun leje danskerne biler – fra 8.499 kr. om måneden

NIO har hurtigt lyttet til kritikken, og den europæiske organisation sadler nu om. Bilerne fra NIO vil ikke kun være til leje, men også til at købe.

Den hidtil mindste NIO-model, ET5, ventes på markedet i Danmark i foråret

Priserne må vi vente på

NIO-startskuddet i Europa, derunder Danmark, sker med den store sedan ET7, som kan lejes til priser fra 11.799 kr. med det mindste af indtil videre to batterier (75 kWh). SUV’en ES7 følger i januar og den mindre sedan ET5 i marts.

Salget hos NIO, hvor man altså kan købe og eje en af de kinesiske elbiler, starter den 21. november.

LÆS OGSÅ: Første tur: NIO ET7 er velkørende for velhavere

Som det ser ud nu, kommer salgspriserne på de forskellige NIO-modeller først den 21. november, men vi holder løbende øje. Samme dag vil NIO også fortælle, hvordan service, batteribytte med videre skal fungere, når kunderne køber og ikke lejer bilerne.

Umiddelbart vil den store ET7 skulle konkurrere med Mercedes EQE/EQS og den mindre ET5 med BYD Han og de dyreste udgaver af Tesla Model 3.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS