Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Bilbasens Simon Hallenslev har for kort tid siden kørt den første tur i den nye Nissan X-Trail. Du kan læse om hans indtryk af bilen – og meget andet – i artiklen, som gemmer sig i linket lige herunder.
LÆS OGSÅ | Første tur: Strøm og 7 sæder i ny Nissan X-Trail
Som Simon lovede, ville priserne på den nye X-Trail snart dukke op – og de er nu landet. Prisen for den billigste X-Trail er 449.990 kr., og vil man have alt (flest kræfter, mest udstyr), bevæger prisen sig op over 700.000 kr.
Nissan lancerer X-Trail i tre udstyrsvarianter og med tre drivlinjer, og det er især værd at lægge mærke til E-Power-udgaverne.
E-Power-versionerne bruger en benzinmotor som generator, som laver strøm til en elmotor; samme princip som i Qashqai E-Power, som Bilbasen prøvede tidligere på året (Qashqai E-Power kommer desværre ikke til Danmark på grund af for høje priser).
Man behøver på ingen måde bruge 700.000 kr. på en ny Nissan X-Trail, for at den gør det ud for en fleksibel familiebil. Basismotoren er en trecylindret 1,5-liters benzinmotor med 160 hk og Xtronic-CVT-gearkasse, og i basisversionen Acenta koster herligheden 449.990 kr.
Men hvis man ønsker muligheden for at køre med syv personer, koster det 10.000 kr. ekstra. Uanset hvilken X-Trail-variant man køber, koster den bageste sæderække altid 10.000 kr.
LÆS OGSÅ | Første tur: Nissan Ariya sparer på strømmen
Acenta-udstyrsniveauet indeholder 18″ alufælge, LED-lygter, automatisk klimaanlæg med tre zoner, læderrat med varme, nøglefri betjening, bakkamera og adaptiv fartpilot. En navigationspakke med blandt andet navigation, 360 graders kamera, internetbaserede opdateringer og 12,3″ toucscreen er bestemt værd at tage med: Prisen er kun 9.000 kr.
Acenta-udgaven af X-Trail E-Power med forhjulstræk og 200 hk koster 499.990 kr., og med firehjulstræk og 210 hk er prisen 560.990 kr.
Næste udstyrstrin til X-Trail er N-Connecta, som kommer med en merpris på 45.000 kr. X-Trail N-Connecta med 160 hk koster dermed 494.990 kr., mens E-Power med forhjulstræk og 200 hk koster 544.990 kr. og E-Power med firehjulstræk og 210 hk kommer op i 605.990 kr.
I forhold til Acenta-udgaverne får man i N-Connecta blandt andet navigationspakken med 12,3″ touchscreen og 360 graders kamera, tagrælinger, højdejusterbart passagersæde, bagagerumsdeler og ekstra tonede ruder bagtil. Umiddelbart giver den billigere Acenta-udgave, tilført navigationspakken til 9.000 kr., mere mening.
LÆS OGSÅ | Første tur: E-Power giver den perfekte hybrid
Det højeste udstyrsniveau, Tekna, kommer med en merpris på 114.000 kr. i forhold til basismodellen Acenta og en merpris på 69.000 kr. i forhold til N-Connecta. Med 160 hk er prisen 563.990 kr., med 200 hk er den 613.990 kr. og med 210 hk ryger den op i 674.990 kr.
Tekna-udgaver af X-Trail er pakket med udstyr, så ProPilot-sikkerhedssystemerne (fås ekstra til N-Connecta) med blandt andet head-up-display og meget andet er standard. Det samme er 19″ alufælge, el-justerbare forsæder, el-betjent bagklap, læderindtræk, trådløs opladning af smartphones, adaptive LED-forlygter og meget andet.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.