april 16, 2024

Nu kan du købe den mærkeligste Formel 1 bil i historien

I midten af 1970’erne forsøgte Tyrrell at revolutionere Formel 1 med den unikke 6-hjulede Tyrrell P34. Nu har du muligheden for at eje en af de mest specielle F1 biler gennem historien. 

TEKST Rasmus Christiansen FOTO RM Sothebys

Hvis du alligevel er i Monte Carlo den 11 maj, så kan du med fordel lige svinge forbi RM Sothebys auktion og gøre et scoop. Kendt som “sekshjuleren” blev denne racer skabt af designeren Derek Gardner og indtog Formel 1 med en ambition om at forbedre aerodynamik og præstationer på banen.

Foruden at være blandt de mest bemærkelsesværdige Formel 1 biler, er Tyrrell P34 også en vaskeægte Grand Prix-vinder. Vi ser nærmere på den sekshjulede racer, der er på auktion til maj.

Innovativt design

Konceptet bag P34 var egentlig simpelt men innovativt. Ved at bruge fire mindre forhjul, kunne bilen opnå en lavere luftmodstand og dermed øge hastigheden på lige strækninger.

Dette blev opnået ved at placere de mindre hjul bagved og under frontvingen. På den måde lå de skjult for luftstrømmen og dermed reducerede “beskidt luft” bagved.

Men det var ikke kun aerodynamikken, der gjorde P34 bemærkelsesværdig. Det ekstra sæt hjul betød også en større bremseoverflade, hvilket forbedrede dens evne til at bremse effektivt i svingene.

Sejr i det svenske Grand Prix

P34-modellen debuterede i 1976 sæsonen og viste hurtigt potentiale. Jody Scheckter og Patrick Depailler opnåede gode resultater, og bilen nåede sit højdepunkt med en sejr ved det svenske Grand Prix på Anderstorp-banen i Småland.

Scheckter blev ved samme lejlighed den eneste kører nogensinde til at vinde et Formel 1-løb i en sekshjulet bil. Trods den svenske sejr oplevede P34 også udfordringer i løbet af sæsonen. Nogle baner var sværere end andre for sekshjuleren, da de små forhjul havde vanskeligt ved at få greb i asfalten.

Efter en vellykket sæson i 1976 begyndte Tyrrell at opleve tilbagegang i 1977, da ændringer i designet gjorde bilen upålidelig og svær at køre.

Trods flere forsøg og ændringer i bilens aerodynamik kunne P34 modellen ikke gentage succesen fra 76′ sæsonen, og mod slutningen af sæsonen blev det klart, at bilen ikke længere var på højde med konkurrenterne. Til sidst blev P34’s unikke design sløjfet, blandt andet fordi dækproducenten Goodyear ikke længere ville producere de små dæk specifikt til Tyrell.

Tyrrell vendte tilbage til et normalt koncept med fire hjul.

Skal den være din?

Denne ikoniske sekshjuler har siden fået nyt liv. Nok var racerkarrieren kort, men med titlen som en af de mest bemærkelsesværdige Formel 1-biler nogensinde, bliver den brugt vidt og bredt til motorevents. Den er blandt andet fast inventar på den populære bilfestival Goodwood Festival Of Speed.

Så hvis du er klar til at føje en vaskeægte legende til din samling, så sæt kryds i kalenderen den 11. maj. Det er der, at dette eksemplar kommer på auktion og du har muligheden for at eje et af de 8 eksemplarer der er produceret.

Med en anslået pris på mellem 450.000 og 650.000 euro er det din chance for at købe et ægte stykke motorsportshistorie. Så hvad venter du på? 

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Rasmus Tønder Christiansen

Rasmus er en bilnørd med stor kærlighed til både nye og brugte biler.

Passionen for biler blev vakt gennem motorsport, som har været en stor interesse i mange år. Tidligere har Rasmus skrevet artikler om netop motorsport, med fokus på Formel 1.

Med en baggrund i international virksomhedskommunikation, som Rasmus i øjeblikket studerer på SDU, kombineres akademisk viden med en stor interesse for biler.

Rasmus vil bidrage med ugentlige artikler som "Ugens Fund" og "3x," hvor der skrives om nogle af de spændende biler, der er til salg på Bilbasen.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS