september 10, 2019

Se billederne: Offroad-ikon fra Land Rover får nyt liv

Internettet bugner med bilnyheder fra den store bilmesse i Frankfurt. Vi har allerede skrevet om den elektriske VW I.D.3 – men der er også spændende nyheder fra britisk front. Vi ser nærmere på den nye Land Rover Defender.

Af: Simon Hallenslev / d. 10. september 2019

Den gamle Defender var den mest offroad-kyndige bil fra Jaguar Land Rover-koncernen nogensinde. Og det ser heldigvis ikke ud til at ændre sig trods en ordentlig designmæssig overhaling.

Det er på høje tid, at Defender får nyt ansigt. Den har nemlig set ud som den altid har gjort siden lanceringen 1983 og helt til 2016, hvor den sidste firkantede Defender rullede ud af fabrikken.

SE OGSÅ | Brugte Land Rover Defender til salg på Bilbasen

Fra omkring april 2020 kommer der atter til at rulle Defendere ud på landevejene. Det kantede design bibeholdes og er fortsat fordelt over en Defender 90 (kort) og en Defender 110 (lang), men i et noget mere moderne islæt.

Jeg tror, at designet kommer til at dele vandene. Mest af alt fordi den gamle Defender nåede at blive så stort et ikon, som den gjorde. Men også fordi jeg syntes den ser lidt spøjs ud. Hvad syntes du?

En velegnet offroader

Land Rover siger – naturligvis – at den nye Defender bliver den stærkeste og mest offroad-egnede Land Rover nogensinde. Men set ud fra den information, der indtil videre er præsenteret, virker det ikke til, at de lyver.

Hvor den gamle Defender var af den gamle skole med et karosseri oven på et chassis, er den nye Defender en monocoque-konstruktion i aluminium. Monocoque-konstruktionen er et udtryk for, at karosseri og chassis er støbt i ét, hvilket gør den væsentligt stivere og mere hårdfør, når terrænet bliver ufremkommeligt.

LÆS OGSÅ | Land Rover Discovery Sport: Til fodboldspilleren eller friluftsmennesket?

For at sætte lidt tal på offroad-kundskaberne, så får den nye Land Rover Defender 79 mm mere frihøjde end allerede offroad-dygtige Land Rover Discovery 5. Det giver en maksimal tilkørselsvinkel på 38 grader og en afkørselsvinkel på 40 grader.

Skulle du komme til en halv-dyb regnpyt (læs: flod), så skal denne være mere end 900 mm dyb, før du i den nye Defender skal overveje at vende om. Til sammenligning kan en Discovery 5 ’kun’ køre gennem 600 mm dybt vand.

Pønser du på en arktisk ekspedition eller lignende, er den nye Defender et godt valg som kompagnon. Du kan nemlig smide 900 kg overlevelsesudstyr ind i bilen, 300 kg oven på taget og 3.500 kg på krogen.

Nyt udstyr til gamle glæder

Den gamle Defender var en gammel bil fra A til Z. Gammel konstruktion og gammel teknologi. Men i den nye Defender får du lov til at nyde de gamle offroad-glæder omgivet af splinterny teknologi.

Du får 10-tommer touchskærm til infotainment, der kan køre både Apple CarPlay og Android Auto. Du får et væld af offroad-indstillinger med Land Rovers ‘Terrain Response’. Ja selv bakspejlet er elektronisk, og er koblet op til et kamera, så du kan se, hvad der sker bagved dig, når bagagerummet er fyldt op til bristepunktet.

Ved et ekstra hak på udstyrslisten kan du også få luftundervogn, der —bl.a. via en App på din telefon — kan hæves 75 mm når du skal køre offroad og sænkes med 50 mm når lillemor skal sættes af til fest.

Motorvarianter

Diesel:

D200

4 Cylindre

197 Hestekræfter

430 Newtonmeter

0 til 100 km/t på 10,3 sekunder

13,2 Kilometer pr. liter

D240

4 Cylindre

234 Hestekræfter

430 Newtonmeter

0 til 100 km/t på 9,1 sekunder

13,2 Kilometer pr. liter

Benzin:

P300

4 Cylindre

296 Hestekræfter

400 Newtonmeter

0 til 100 km/t på 8,1 sekunder

10,1 Kilometer pr. liter

P400 (Mild hybrid)

6 Cylindre

395 Hestekræfter

550 Newtonmeter

0 til 100 km/t på 7,7 sekunder

10,4 Kilometer pr. liter

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS