Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Lexus står som den eksklusive søster til Toyota, og derfor er det passende, at elbilen RZ kører med langt flere hestekræfter end den nogenlunde tilsvarende bil fra Toyota, BZ4X. I RZ 450e har man adgang til 313 hk – i BZ4X må man tage den mere med ro med enten 204 eller 218 hk.
Men brugen af to elmotorer i RZ 450e og den høje ydelse giver en middelmådig rækkevidde. 440 kilometer på en opladning er mere end nogle få kilometer i forskel fra Audi Q4 E-Tron med 286 hk, som leverer 531 kilometer.
LÆS OGSÅ | Lexus går efter Audi med den elektriske RZ
Lexus har erkendt, at der er brug for en RZ med mere rækkevidde, og i den nye RZ 300e er der færre kræfter, en motor mindre og længere rækkevidde.
Lexus har ikke bare fjernet den bageste elmotor for at give RZ længere rækkevidde. Med forhjulstræk og 204 hk har RZ 300e også fået plads til en underramme, der hvor elmotoren sidder i RZ 450e. Rammen undertrykker vibrationer og støj, så man får en mere luksuriøs køreoplevelse i den forhjulstrukne RZ.
Batteriet er samtidig lidt større end i RZ 450e (og større end i BZ4X) med en kapacitet på 72,8 kWh – 1,4 kWh større.
Den nye variant RZ 300e blev præsenteret i USA samtidig med mindre opdateringer til RZ som model, og derfor er den officielle rækkevidde udregnet efter en anden norm, end WLTP-normen, der bruges i Europa. Den amerikanske norm går for at være mere striks og mere realistisk.
LÆS OGSÅ | Lexus LBX starter ved 349.500 kr.
I USA har RZ 450e en rækkevidde på 352 kilometer, mens den nye RZ 300e leverer 425 kilometer på en opladning. Et bud er, at RZ 300e efter WLTP-normen vil komme tæt på 500 kilometer.
Vi har spurgt Lexus’ presseafdeling, om RZ 300e kommer til Europa og dermed også til Danmark. Mens der endnu ikke er data og tekniske specifikationer på en europæisk version, forventer de, at RZ 300e på et tidspunkt vil blive en del af modelprogrammet.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.