21_skoda_kodiaq_f4b1ed7d
Nyheder
5. april 2024

Ny Skoda Kodiaq holder den gamles prisniveau

Morten B. Bek

Morten Bek

Priserne på den nye udgave af Skoda Kodiaq starter ved 499.995 kr., og dermed holder den store SUV fra Skoda niveauet fra forgængeren. PHEV-udgaven er der endnu ikke pris på.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Priserne har det med at stige, når en ny eller faceliftet bilmodel tager over efter den gamle. Det kan der være mange grunde til, men vi kan bedst lide, når bilerne bliver billigere at købe eller holder prisen.

Skoda-importøren i Danmark har fået priserne på den nye Kodiaq på plads, og vi er glade for at se, at niveauet er det samme, som det var for den gamle model. Den gamle Kodiaq udgik af modelprogrammet til priser fra cirka 495.000 kr., og den nye lanceres til priser fra 499.995 kr.

Senere prissættes den nye Kodiaq som plug-in hybrid, men lige nu gælder det Kodiaq med benzinmotor og med dieselmotor. Der skal ikke vælges mellem udstyrsniveauer, for der er kun et – Selection – og derfra går det videre med ekstraudstyr.

28_Skoda_Kodiaq
65_skoda_kodiaq_iv_7968d91d
62_Skoda_Kodiaq_iV
61_skoda_kodiaq_iv_5c972794

De sidste to sæder koster 18.495 kr.

Kodiaq kommer grundlæggende med de samme motorer som før, og ved introduktionen kan man vælge 1,5-liters benzinmotoren med 150 hk (nu med mild-hybridsystem) eller 2-liters dieselmotoren med 150 eller 193 hk. Alle udgaver har automatisk dobbeltkoblingsgearkasse, og versioner med 150 hk har forhjulstræk. Dieselmotoren med 193 hk er med firehjulstræk.

Selection-udstyrsniveauet er grundlæggende helt tilfredsstillende, men man skal være klar over, at nogle forventelige ting koster ekstra: el-betjent bagklap, tredje sæderække (18.495 kr.), nøglefri betjening og varme i rattet er ekstraudstyr. Det meste ligger i pakkeløsninger.

56_Skoda_Kodiaq
42_Skoda_Kodiaq
44_Skoda_Kodiaq
68_Skoda_Kodiaq_iV

Til standardudstyret hører 19″ alufælge, LED-lygter hele vejen rundt, tagræling i sølvfarve, el-klapbare sidespejle, digital instrumentering med 10″ skærm, infotainment med 13″ touchscreen, navigation, aut. klimaanlæg med tre zoner, trådløs opladning af smartphones (to på en gang), gearskiftepaler, stemningsbelysning med valg mellem 10 farver, bakkamera, adaptiv fartpilot, p-sensorer for og bag, paraply i et rum med afløb i førerdøren og interiørtemaet Loft med mørkt indtræk og kontrastsyninger.

Ekstraudstyrsmuligheder er blandt andet Lys og Syn Plus-pakke med matrix-LED-forlygter, dynamisk blinklys og lys i grillen til 25.995 kr., Performance-pakke med adaptiv undervogn og dynamisk styretøj til 14.995 kr., head-up-display til 8.495 kr. og den store Convenience Klima Plus-pakke til 54.995 kr. med el-betjent bagklap, variabel bagagerumsbund, massage i forsæderne, Canton-lydanlæg, nødhjul, nøglefri betjening og tyverialarm.

Priser/beskatningsgrundlag på den nye Kodiaq:

Kodiaq 1,5 eTSI MHEV DSG Selection (150 hk) – 499.995/446.042 kr. Kodiaq 2,0 TDI DSG Selection (150 hk) – 529.995/468.061 kr. Kodiaq 2,0 TDI DSG 4×4 Selection (193 hk) – 609.995/543.394 kr.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: