Video: Vi tester Årets Bil i Danmark 2025
Med et forspring på kun tre point tog Kia EV3 titlen som Årets Bil i Danmark 2025 foran Skoda Elroq. I vores test af den nye EV3 i Long Range-udgave med Prestige-udstyr ser vi, om den fortjener sejren.
TEKST Simon Hallenslev FOTO Zenvo PR
Hvad stiller man op, når man bygger en V12-motor, som kun yder 1.250 hk? Man spænder et hybridsystem på nakken af den, så man får 1.850 hk og en topfart i Bugatti-territorium.
Jep. Danske Zenvo vrider 1.850 hk af deres kommende model, Aurora, der kommer til at markere en ny æra for de Præstø-baserede bilbyggere. For hvor forgængeren, Zenvo TS1, til forveksling lignede den første ST1, er den nye Aurora spritny fra bunden – og der er ikke sparet på noget.
Zenvo Aurora bliver lanceret i to forskellige varianter kaldet Tur og Agil, hvor Tur er en grand tourer til offentlig vej, mens Agil er 100 procent banefokuseret. Og på mærkværdig vis er det faktisk gadebilen Tur, der er den vildeste, når man ser på specifikationerne. Men der er en mening med galskaben.
Begge varianter får en V12-motor på 6,6 liter med fire turboer og 1.250 hk, hvori der findes en integreret elmotor med 200 hk. Her får den samlede drivlinje således 1.450 hk og 1.400 Nm.
I den gadevenlige Tur har Zenvo valgt at tilføje en ekstra elmotor med 200 hk på hvert forhjul. Det giver 1.850 hk, en forventet acceleration fra 0 til 100 km/t på 2,3 sekunder og en topfart på 450 km/t.
Banejernet Zenvo Aurora Agil får ikke de to ekstra elmotorer, intet firehjulstræk og ‘kun‘ 1.450 hk. Accelerationen fra 0 til 100 km/t er derfor lidt langsommere med 2,5 sekunder og topfarten 365 km/t. Til gengæld spares der 150 kg i vægt, ligesom der er skruet gevaldigt op for aerodynamikken.
Nok tager den svimlende mængde af aktiv aerodynamik en del af topfarten, men den genererer også 880 kg downforce ved 250 km/t. Den aktive aerodynamik sidder ikke kun i hækvingen, som set i forgængeren TS1 TSR, men også under bilen, når luften sendes igennem de massive indtag i snuden.
Aurora bliver selvsagt den kraftigste Zenvo nogensinde, men faktisk slår V12-motoren i sig selv en ret bemærkelsesværdig rekord. Selv når man skræller al den elektriske hybridhjælp af, bliver motoren med sine 1.250 benzinheste den kraftigste V12-motor, der nogensinde er smidt i en personbil. Aston Martin Valkyrie er med sine 1.001 hk den nærmeste konkurrent til danskeren.
Motoren er udviklet af tyske Mahle, der leverer motorkomponenter til mere end 140 bilmærker samt til både Le Mans, Formel 1 og Nascar. Det er med andre ord kompetente kræfter, der med et voldsomt quad-turbo setup og 9.800 skrigende omdrejninger, hjælper med at få Zenvo i historiebøgerne.
Motoren er koblet op på en syvtrins gearkasse, der gør brug af den integrerede elektriske motor på 200 hk til blandt andet bakgearet. I Tur og Agil bliver gearkassen udstyret med forskellig gearing, så man i Tur kan passere 400 km/t, mens man i Agil kommer hurtigere fra sving til sving.
Det nye chassis i kulfiber, den aktive aerodynamik samt undervognen er Zenvos helt eget værk. Elmotorerne, som Aurora kan få op til tre af, er der ikke mange specifikationer på og ej heller det batteri, der skal drive dem. Zenvo anslår dog, at både Aurora Tur og Agil får en ren elektrisk rækkevidde på 35 km. Billederne af kabinerne er også det eneste, vi har til at beskrive det indvendige.
Det er ikke så underligt, at samtlige specifikationer endnu ikke er skåret i granit. Produktionen af Zenvo Aurora starter nemlig først i 2025, mens de første eksemplarer leveres i 2026. Zenvo begrænser produktionen til 50 eksemplarer af hver Aurora Tur og Agil.
Med et forspring på kun tre point tog Kia EV3 titlen som Årets Bil i Danmark 2025 foran Skoda Elroq. I vores test af den nye EV3 i Long Range-udgave med Prestige-udstyr ser vi, om den fortjener sejren.
Udviklingschefen hos Volkswagen afslører, at ID.3 og ID.4 allerede er på vej med så store opgraderinger af design, interiør og udstyr, at det er en god idé at tøjle lysten til at købe en lige nu.
Jeep Avenger blev årets bil i Europa sidste år, og alligevel har danskerne aldrig rigtigt taget den til sig. Det kan et ordentligt prishug måske ændre på.
Den kompakte elbil Kia EV3 overgik otte andre elbiler i finalen til Årets Bil i Danmark 2025. Den koreanske elbil roses for lave priser, god rækkevidde og sit design.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.