VW Passat Politi
februar 14, 2022

Politiet forlænger: 7 år mere med patrulje-Passat

I 2008 sagde Politiet farvel til Ford Mondeo og lukkede VW Passat ind i folden. Siden har de ikke set sig tilbage, og nu er aftalen med den uniformerede og folkelige familiebil forlænget.

Tekst: Simon Hallenslev / Foto: Volkswagen Danmark / Dato: 14. februar 2022

Det danske Politi stiftede først bekendtskab med VW Passat i 2008 i den såkaldte B6-generation. Otte år senere trængte disse til fornyelse, hvor Rigspolitiet og VW igen indgik en rammeaftale, der betød, at Danmarks betjente fik VW Passat i den seneste B8-generation.

Sideløbende med den nye VW Passat B8 som patruljevogn, fandt MPV’en VW Touran også sin vej ind i politiets vognpark. Den mere bløde og familievenlige Touran fylder i dag omtrent så meget som VW Passat i Politiets vognpark – men det betyder ikke, at Passat er på vej ud!

Rigspolitiet har nemlig netop indgået en rammeaftale med VW om levering og servicering af VW Passat i hele 7 år.

VW Passat Politi
VW Passat Variant TDI

Motor: R4 diesel, 1.968 ccm

Ydelse: 200 hk / 400 Nm

0-100 km/t: 7,6 sek.

Tophastighed: 233 km/t

Forbrug: 18,5 km/l

Bagagerum: 650 liter

VW Passat Politi

Ansigtsløftet patruljevogn

Politiet er blevet glade for VW Touran, der giver bedre hovedplads til både betjente og banditter samt bedre indstigningshøjde. Den er bare noget mindre frygtindgydende at se på, når man ser den ved siden af en VW Passat med blink og stafferinger.

LÆS OGSÅ | Politiet tester: Nye fotovogne på vej

Særligt fordi den nye rammeaftale naturligvis inkluderer den seneste aftapning af VW Passat B8, der fik et skarpt facelift i 2019. De ansigtsløftede modeller kan blandt andet kendes på et mere kantet lygtedesign, mens danske Passat patruljevogne alle er udstyret med den store IQ. Light LED Matrix-pakke.

Den version af Passat, som Rigspolitiet har udvalgt som patruljevogn, er stationcarversionen Variant 2,0 TDI DSG. Den kører med den nyeste generation af VWs turbodieselmotor, som yder 200 hk og 400 Nm. Kræfterne formøbles af en 7-trins DSG-gearkasse, der kan sættes i sport, når der er behov for det.

LÆS OGSÅ | Se Politiets nye Volvo V90 patruljevogne

Rigspolitiet har derudover specificeret Passat patruljevognene med sportsundervogn, der har vist sig gavnligt i Politiets omfattende manøvreprøver og ved højhastighedskørsel.

Sammen med et elektronisk XDS-spærredifferentiale og 18-tommer aluminiumsfælge, har den ansigtsløftede patrulje-Passat klaret Politiets testprogram til UG.

Den nye VW Passat patruljevogn kommer til at optræde ved siden af den førnævnte VW Touran samt den nyindkøbte Volvo V90 hundevogn.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Simon er en ung og passioneret motorjournalist, der har specialiseret sig i anmeldelser af biler, sammenlignende dueltests og nyheder fra bilindustrien.

Han følger altid nøje med i, hvad der rører sig i branchen, og bestræber sig på at formidle sin viden i et, til tider farverigt, men altid let forståeligt sprog. Hans artikler er rettet mod både de læsere, der ikke er bileksperter, og de dedikerede entusiaster som ham selv.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS