Ford Puma Gen-E 11
Nyheder
30. marts 2026

Opdateret Ford Puma Gen-E med 417 km til 209.990 kr.

Bedre rækkevidde til lavere pris: Fords lille crossover kører nu 41 kilometer længere på en opladning, og samtidig er den 20.000 kr. billigere end før.

Morten B. Bek

Morten Bek

Det er sådan, vi kan lide priserne, når en opdateret bilmodel introduceres i Danmark: at de falder. Når man så samtidig får en bil, der kører mere end 10 procent på opladningen, end den dyrere forgænger gjorde, så er vi klar til at klappe i hænderne.

Så tak, Ford, for at introducere den opdaterede Puma Gen-E 20.000 kr. under den udgående udgave. Det betyder, at den lille crossover går fra en pris på mindst 229.990 kr. til en pris fra 209.990 kr.

Det største tiltag ved Puma Gen-E-justeringen er rækkevidden. For basismodellen Select har den hidtil været opgivet til 376 kilometer. For den variant gælder en stigning på 41 kilometer på en opladning til 417 kilometer - så Puma E-Tech er et stykke over den psykologisk vigtige grænse på 400 kilometer.

Ford Puma Gen-E 3
Ford PR
Ford Puma Gen-E 2
Ford PR
Ford Puma Gen-E 12
Ford PR
Ford Puma Gen-E 4
Ford PR
Ford Puma Gen-E 9
Ford PR
Ford Puma Gen-E 7
Ford PR
Ford Puma Gen-E 8
Ford PR
Ford Puma Gen-E 6
Ford PR
Ford Puma Gen-E 5
Ford PR

BlueCruise håndfri kørsel på abonnement

For den nye pris på 209.990 kr. for Puma Gen-E Select-versionen får man det samme udstyrsindhold som hidtil. Det er ikke så ringe, for bilen har 17" alufælge, LED-forlygter, sidespejle med varme, varme i rat, forsæder og forrude, infotainment med 12" touchscreen, 12,8" digital instrumentering, trådløs mobillader og stemningsbelysning.

Den så godt som komplet udstyrede Premium-version er selvfølgelig også fortsat med i modelprogrammet. Den er også faldet 20.000 kr., så den nu koster 224.990 kr.

Rækkevidden er lidt lavere, 404 kilometer på en opladning, men det er en brugbar stigning fra tidligere 364 kilometer. Den lavere rækkevidde skyldes mere udstyr, og særligt hjulene på 18" spiller her en rolle. Premium-udstyret omfatter bl.a. også adaptive matrix-LED-forlygter, el-klapbare sidespejle, el-betjening af bagklappen, B&O-lydanlæg, indtræk delvist i kunstlæder og nøglefri betjening.

Ford introducerer den opgraderede Puma Gen-E med BlueCruise, der er mærkets navn til et system, der gør bilen delvist selvkørende. På 135.000 kilometer af det europæiske motorvejsnet, i 16 lande, kan bilen køre, uden man har hænderne på rattet - med krav om, at man har øjnene på vejen.

BlueCruise er tilkøb til en anden pakke, der er tilkøb: det er et krav, at man tilkøber Førerassistancepakke, der står til 7.204 kr. (prisen kan blive opdateret), hvor bl.a. adaptiv fartpilot er inkluderet. Derfra kan man så købe BlueCruise til 10.696 kr. - eller få adgang via abonnement. Det koster 190 kr. om måneden eller 2.100 kr. om året.

Ladeboks til stærk pris

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant