maj 7, 2024

Opdateret Toyota Yaris Cross fra 269.990 kr.

Yaris Cross har ikke fået et egentligt facelift, men en mindre opdatering med nyt infotainmentsystem og mulighed for en stærkere hybrid med 130 hk. Basismodellen Essential er udgået, men laveste pris er alligevel holdt nede.

TEKST Morten B. Bek FOTO PR

Toyota har opdateret sin populære hybrid-crossover, Yaris Cross. Opdateringen kvalificerer ikke den lille crossover til at få stemplet som faceliftet, men der er trods alt er par vigtige nyheder, som er værd at nævne. Der er samtidig ændrer i modelprogrammet: de tidligere basismodeller er røget ud, så Yaris Cross nu er langt mere veludstyret i billigste version.

Yaris Cross kommer nu i to hybridversioner i stedet for i en enkelt. Hybriden med 116 hk kører videre som før, mens en stærkere hybrid med 130 hk er ny i modelprogrammet.

Priserne starter på 269.990 kr., og det er en lille prisstigning. Men den lille prisstigning gemmer på det faktum, at den nye basismodel Active er langt bedre udstyret end den gamle basismodel Essential; det er slut med en Yaris Cross-variant med stålfælge, kun to højttalere og uden el-ruder i bagdørene.

Hybriden med 130 hk fås fra 329.990 kr.

Selv om Toyota nu introducerer muligheden for en stærkere Yaris Cross, er modelprogrammet komprimeret i forhold til tidligere. Selv med den nye drivlinje er der nu sammenlagt færre udgaver. Basismotoren med 116 hk kommer i to udstyrsvarianter fra 269.990 kr. og den nye hybrid med 130 hk kommer i tre udstyrsvarianter til priser fra 329.990 kr.

Yaris Cross Hybrid 116 kan fås som Active eller Style. Active-udstyret er omfattende, men der er pillet eksempelvis nøglefri betjening ud for at sænke prisen, og LED-forlygter er – meget kritisabelt – ikke standard; den er dog stadig veludstyret og kommer med 16″ alufælge, tagræling varme i rattet, sædevarme, bakkamera, infotainment med 9″ touchscreen, sædevarme foran, regnsensor og adaptiv fartpilot.

Style-versionen (plus 25.000 kr. – 294.990 kr.) har 17″ alufælge, LED-forlygter, nøglefri betjening, netbaseret navigation, netbaserede opdateringer, aut. nedblændeligt bakspejl og infotainmentsystem med 10,5″ touchscreen. Style har mistet panoramaglastaget ved opdateringen.

Omfattende udstyr følger med den stærkere hybrid

Skal Yaris Cross Hybrid være lidt hurtigere, vælger man den nye version med 130 hk. Til priser fra 329.990 kr. er den meget dyrere end basisudgaven – til gengæld er de tre mulige udstyrsversioner pakket med udstyr, og der er penge at spare i forhold til sammenlignelige udstyrsvarianter med basismotoren i den udgående Yaris Cross – dog med noget udstyr siet fra.

Yaris Cross Hybrid 130 kommer som Elegant (329.990 kr.), GR Sport (359.990 kr.) og som Premier Edition (399.990 kr.). Den gamle udgave med 116 hk kostede som Elegant 352.490 kr. og som GR Sport 369.990 kr.

Elegant-versionen har, udover Style, 18″ alufælge, digital instrumentering med 12,3″ skærm, el-betjent bagklap, sportssæder foran, trådløs opladning af smartphones. I forhold til den tidligere Elegant-version mangler JBL-lydanlæg, head-up-display og panoramaglastag.

JBL og head-up-display får man sammen med specfik styling og indtræk delvist i ruskind med i prisen på GR Sport. Premier Edition er den eneste Yaris Cross med panoramaglastag – og den er også den eneste variant, der har det elektriske firehjulstræk, i-AWD.

Del artikel:

Brugte Toyota Yaris Cross til salg på Bilbasen

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS