september 28, 2022

Astra GSe indleder sportslig strøm hos Opel

Opel bruger fremover GSe til sine sportslige, elektrificerede modeller. Astra GSe, en plug-in hybrid med 225 hk, er den første GSe.

TEKST Morten Bek FOTO PR

For to uger siden kunne vi her på Bilbasen afsløre, at Opel henter et gammelt navn frem fra gemmerne til sine mere sportslige (elektrificerede) biler: GSe.

GSe-titlen skal bruges på både plug-in hybrider og 100 procent elektriske biler, så der er mulighed for mere dynamisk fokuserede udgaver af Corsa-e, Mokka-e og den kommende Manta, som bliver en elektrisk crossover.

LÆS OGSÅ: Aber hallo, GSe! Opel tuner ind på sportslige elbiler

Den første nye GSe bliver imidlertid den nye Astra i som plug-in hybrid. Opel har lanceret sin nye Astra som plug-in hybrid med 180 hk – og har gemt GSe-navnet til en hurtigere og strammere udgave med 225 hk.

Astra GSe har unikke fjedre og støddæmpere

Selve drivlinjen i Astra GSe med 225 hk, som kommer fra en 1,6-liters turbomotor med 180 hk og en elmotor, sat sammen med en 8-trins automatgearkasse og et batteri for en (endnu ikke oplyst) elektrisk rækkevidde, er der intet nyt ved. Den findes i Peugeot 308, DS 7, Citroën C5 X og mange andre modeller.

Astra GSe bliver en forholdsvis hurtig, men ikke sportslig bil, når vi snakker om kræfter og hybridsystemets evner. Det er de øvrige ændringer i forhold til den almindelige Astra, der skal gøre GSe’en sjov.

LÆS OGSÅ: Første tur: Stabilitet og gode takter i ny Opel Astra

Teknisk set har ingeniørerne sænket Astra 10 millimeter, men de er gået videre end det med undervognen: Nye fjedre og nye Koni FSD-støddæmpere, som skulle give god balance i dynamik og komfort.

Styretøjet er strammet op, og GSe har en unik ESC-opsætning. Der er længere line for føreren. ESC-systemet tillader mere sjov, før motorkraften reduceres og bilen bremses ned.

Den nye Astra GSe kommer både som hatchback og stationcar. Der er endnu ingen lanceringsdato for det danske marked.

Antydningen af sportssæder, som er beklædt med kunststoffet Alcantara – og pedaler med alubeklædning
Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS