The all-new Opel Astra Sports Tourer – Embargo ends on December 1, 00:01 CET
Nyheder
2. december 2021

Når enden er god for Opel Astra

Morten B. Bek

Morten Bek

Den nye Opel Astra blev først præsenteret som hatchback, men i Danmark er det stationcaren, der er den vigtigste. Den vises nu frem – med bagagerum på op til 1.634 liter og i to PHEV-versioner.

Af: Morten Bek / d. 2. december 2021

En stationcar i Golf-klassen er som en schweizerkniv. Alsidig, praktisk, nem at håndtere. Det er nemt at forstå, hvorfor de (forholdsvis) kompakte stationcars stadig er populære i Danmark. Oftest overskygger stationcars deres hatchback-ophav, når det kommer til salg – sådan er det med bl.a. Renault Megane, Peugeot 308 og Toyota Corolla.

Sådan er det også hos Opel. Når danskerne køber Astra, så er det typisk en stationcar. Astra Sports Tourer, som den hedder.

Præcis som hatchbackversionen, så er den eksisterende Astra Sports Tourer blevet noget gammeldags. Design, sikkerhedsudstyr, førerplads. Vigtige ting, som trænger til forbedring.

Opel har allerede præsenteret en helt ny Astra. Men kun som hatchback. Den kommer ud til de danske forhandlere i marts. Og den vigtige stationcar? Den viser tyskerne nu for første gang, og den skulle være tilgængelig hos forhandlerne til sommer.

Som noget sjældent i bilindustrien har den nye Astra Sports Tourer kortere karrosseri end den gamle. 6 cm er den skrumpet ved at overgå til samme platform som bl.a. Peugeot 308. Men takket være længere akselafstand og kort forreste udhæng skulle pladsforholdene være bedre end før.

The all-new Opel Astra Sports Tourer – Embargo ends on December 1, 00:01 CET
The all-new Opel Astra Sports Tourer – Embargo ends on December 1, 00:01 CET
The all-new Opel Astra Sports Tourer (2021)
The all-new Opel Astra Sports Tourer – Embargo ends on December 1, 00:01 CET
The all-new Opel Astra Sports Tourer – Embargo ends on December 1, 00:01 CET
Der neue Opel Astra

Et smart bagagerum med god plads

Med 464 cm i længden er den nye Astra Sports Tourer ingen lille bil, men bagagerumspladsen er til gengæld også fin. Kapaciteten er på mellem 608-1.634 liter (PHEV-modeller: 548-1.574 liter), og selv med det kortere karrosseri er det flere liter end før. Den gamle Astra Sports Tourer klarer mellem 540-1.630 liter.

Den nye stationcar kommer med flere gode nyheder. Varianter med benzin- eller dieselmotor har en justerbar bundplade, som ikke bare justeres i to højder, men også til en vinkel på 45 grader. Samtidig kan rulledækkenet ligge under den justerbare plade, selv når den er i nederste position, hvor man får mest mulig plads.

Også nemmere forhold ved en punktering har Opel tænkt på. Dæklappekittet ligger i et smart rum under bagagerumsgulvet, som kan nås via bagsædet – og selv om bagagerummet er pakket med ting.

Som den nye Astra hatchback vil Astra Sport Tourer komme med en enkelt benzinmotor og en enkelt dieselmotor. 1,2-liters benzinmotoren har enten 110 eller 130 hk, og sidstnævnte fås med automatgear. Dieselmotoren på 1,5 liter fås med en ydelse på 130 hk, og den kan vælges med manuel eller automatisk gearkasse.

Hovedparten af salget i Danmark vil ligge på PHEV-udgaverne, som Opel laver to af. Den fornuftige variant har en systemydelse på 180 hk, mens den mere kraftfulde udgave kommer med 225 hk.

Priserne på den nye Astra Sports Tourer falder på plads i starten af 2022. Vi regner med en merpris i forhold til Astra hatchback på 10.-15.000 kr. Med let hovedregning giver det en frapris med benzinmotor på 240.-245.000 kr. og en frapris for PHEV’erne på 300.-305.000 kr.

The all-new Opel Astra Sports Tourer – Embargo ends on December 1, 00:01 CET
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen