Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
TEKST Morten Bek FOTO PR
For første gang er Opel klar til at deltage i kampen om de tusindvis af danske kunder, som hver måned køber eller leaser en mellemstor elektrisk crossover; den helt nye Grandland Electric er kommet til Danmark, og med dens ankomst er priserne landet.
Grandland Electric er søstermodel til den mindre Peugeot E-3008 og den større E-5008 – Opels nye model ligger mellem de to franske biler med et karrosseri, der er 465 centimeter langt. Grandland Electric er større end Volkswagen ID.4, men mindre end Tesla Model Y.
Mens Peugeot-modellerne endnu kun fås med en batteristørrelse – 73 kWh – så ruller Opel fra starten sin nye crossover ud med to størrelser: 73 og 82,2 kWh. Med batteriet på 73 kWh er rækkevidden op til 523 kilometer, mens de 82,2 kWh i det større batteri giver op til 580 kilometer på en opladning. Merprisen for opgraderingen af batteriet er kun 10.000 kr.
En tredje batteristørrelse er på vej, og det er et endnu større batteri på 97 kWh, som rækker til op til 700 kilometer på en opladning. Priserne med det batteri er ikke på plads.
Opel lancerer Grandland Electric i tre varianter – to med det lille batteri og en med det større af de to batterier, der lige nu er tilgængelige. I alle udgaver er det en elmotor med 213 hestekræfter, der overfører kræfterne via forhjulene til vejen. Platformen giver mulighed for firehjulstræk ved hjælp af en elmotor også ved baghjulene.
Opel har, sammen med Stellantis-koncernsøskende som Citroën og Peugeot, en tendens til at introducere basismodeller, som har en helt tåbelig mangel på udstyr. Basismodellen Grandland Electric Edition 73 kWh til 309.990 kr. lægger godt ud med 19″ alufælge, p-sensorer for og bag, nøglefri betjening, adaptiv fartpilot, infotainment med 10″ touchscreen og instrumentering med skærm i samme størrelse.
Men så går det galt. Under punkerne varme i rattet, varme i forsæderne, lys i make-up-spejlene, navigation, bakkamera og ISOFIX-beslag i passagersædet er der blankt. Intet af det er standard i Edition-varianten, og det er udstyr, som bare skal være i en bil i Grandland Electrics klasse.
På GS-udstyrsniveauet, som kan kombineres med begge batteristørrelser, er der styr på tingene. Der er meget længere mellem de blanke felter på listen over standardudstyr. GS-niveauet fylder alle de felter ud, som er blanke på Edition-niveau – og meget mere til.
Grandland Electric med GS-udstyr har 20″ alufælge, adaptive matrix-LED-forlygter, 3D-frontgrill med lys i Opel-logoet, sortlakeret tag, trådløs opladning af smartphones, forsæder godkendt af den tyske organisation for rygsundhed (AGR), stemningsbelysning og midterarmlæn ved bagsædet. El-betjent bagklap er desværre ikke standard, men tilkøb i en pakke.
Alle Grandland Electric-udgaver kan bestilles med aftageligt træk til 12.000 kr., og man kan trække op til 1.200 kilo på krogen. Til GS-udgaverne fås Comfort Sky Pack til 20.000 kr. med el-betjent bagklap, panoramaglastag, lydanlæg fra franske Focal og støjdæmpende forrude. GS fås også med Tech Pack til 16.000 kr. med head-up-display, 360 graders kamera, blind vinkel-system og udvidet sikkerhedspakke.
Priserne på Grandland Electric
Grandland Electric 73 kWh 213 hk Edition – 309.990 kr.
Grandland Electric 73 kWh 213 hk GS – 339.990 kr.
Grandland Electric 82,2 kWh 213 hk GS – 349.990 kr.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.