I 2028 vil alle biler fra Opel være 100 procent elektriske – og i 2025 kommer en elbil med det ikoniske Manta-navn
TEKST Morten Bek FOTO PR
Manta, Manta. Hvis der er ét sted, hvor Opel er federe end Ferrari og Mercedes-Benz, så er det i den tyske film Manta, Manta fra 1991. Spillefilmen, som uden lyd lige så godt kunne være en amerikansk ungdomsfilm, handler om penge, frihed, gaderæs – og Manta er stjernen.
Opel lover, at fans igen kan komme til at køre en spritny Manta. En ny coupé til en ny film om frihed og benzinslugere? Nej. Når den nye Manta kommer i 2025, så er den ikke et levn fra 90’erne, men en elektrisk crossover.
LÆS OGSÅ | Test: Hold turen kort i Opel Combo-e
Det kunne være tankevækkende og befriende med en ny traditionel coupé fra Opel. Men det er kun BMW og Mercedes-Benz, der nu til dags virkelig bruger tid på den klassiske coupé. Selv de mærker har svært ved at afsætte dem. I stedet for at lave helt nye udgaver af C-Klasse Coupé og E-Klasse Coupé, bliver de slået sammen til en enkelt model. Måske CLE, måske et andet navn.

Strøm på alle modeller i 2028
Opel accelererer sine planer for at overgå til fuld elektrificering. Hurtigere end forventet ryger forbrændingsmotorerne helt ud. I 2028 vil hele modelprogrammet være 100 procent elektrisk, og den nye Manta kommer altså
“Den nye Manta bliver som tidligere en bil, der vækker stærke følelser. Med elektriske kræfter som sikrer første klasses-acceleration, og vores Manta vil igen stå for ren køreglæde,” er ordene fra Opel-chef Uwe Hochgeschurtz.
LÆS OGSÅ | Den elektriske Peugeot 308 får 400 kilometer rækkevidde
Mens vi kun har en tegning af den kommende Manta, som Opel selv siger “ikke illustrerer en bil, der skal produceres”, så ved vi allerede, mere om den næste elbil fra Opel. Tyskerne har i dag bl.a. Corsa-e, Mokka-e og Zafira-e Life, og næste skud på stammen er el-versionen af den nye Astra – Astra-e. Den får vi i 2023.
Mens Astra-e får en rækkevidde omkring 400 kilometer, så vil Opel frem mod 2028 tilbyde nye modeller med rækkevidde på mellem 500 og 800 kilometer.
