marts 8, 2022

Manta er tilbage! Opel viser sin elektriske fremtid

I 2028 vil alle biler fra Opel være 100 procent elektriske – og i 2025 kommer en elbil med det ikoniske Manta-navn

TEKST Morten Bek FOTO PR

Manta, Manta. Hvis der er ét sted, hvor Opel er federe end Ferrari og Mercedes-Benz, så er det i den tyske film Manta, Manta fra 1991. Spillefilmen, som uden lyd lige så godt kunne være en amerikansk ungdomsfilm, handler om penge, frihed, gaderæs – og Manta er stjernen.

Opel lover, at fans igen kan komme til at køre en spritny Manta. En ny coupé til en ny film om frihed og benzinslugere? Nej. Når den nye Manta kommer i 2025, så er den ikke et levn fra 90’erne, men en elektrisk crossover.

LÆS OGSÅ | Test: Hold turen kort i Opel Combo-e

Det kunne være tankevækkende og befriende med en ny traditionel coupé fra Opel. Men det er kun BMW og Mercedes-Benz, der nu til dags virkelig bruger tid på den klassiske coupé. Selv de mærker har svært ved at afsætte dem. I stedet for at lave helt nye udgaver af C-Klasse Coupé og E-Klasse Coupé, bliver de slået sammen til en enkelt model. Måske CLE, måske et andet navn.

Fuld elektrificering! I 2028 vil alle nye biler fra Opel være 100 procent elektriske. Af de fem nuværende modeller, herover, er faktisk kun fire af dem elbiler. Det er den blå Grandland, der snyder – SUV’en er en plug-in hybrid

Strøm på alle modeller i 2028

Opel accelererer sine planer for at overgå til fuld elektrificering. Hurtigere end forventet ryger forbrændingsmotorerne helt ud. I 2028 vil hele modelprogrammet være 100 procent elektrisk, og den nye Manta kommer altså

“Den nye Manta bliver som tidligere en bil, der vækker stærke følelser. Med elektriske kræfter som sikrer første klasses-acceleration, og vores Manta vil igen stå for ren køreglæde,” er ordene fra Opel-chef Uwe Hochgeschurtz.

LÆS OGSÅ | Den elektriske Peugeot 308 får 400 kilometer rækkevidde

Mens vi kun har en tegning af den kommende Manta, som Opel selv siger “ikke illustrerer en bil, der skal produceres”, så ved vi allerede, mere om den næste elbil fra Opel. Tyskerne har i dag bl.a. Corsa-e, Mokka-e og Zafira-e Life, og næste skud på stammen er el-versionen af den nye Astra – Astra-e. Den får vi i 2023.

Mens Astra-e får en rækkevidde omkring 400 kilometer, så vil Opel frem mod 2028 tilbyde nye modeller med rækkevidde på mellem 500 og 800 kilometer.

Den næste elbil fra Opel er den elektriske Astra. Den forventer vi vil have samme drivlinje og batteri som søstermodellen Peugeot e-308: 156 hk og en rækkevidde omkring 400 kilometer
Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS