Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
TEKST Morten B. Bek FOTO Morten B. Bek/PR
De løbende afgifter betaler man til den danske stat for at få lov at slide på vejnettet og øvrig infrastruktur, men også for at belaste miljøet. Princippet lyder simpelt: En bil der forurener uforholdsmæssigt meget koster mere i periodisk afgift end en bil, der forurener mindre. Det er en indirekte opfordring til, at man vælger en bil, som belaster miljøet mindst muligt.
LÆS OGSÅ | Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris
Mens “periodisk afgift” hentyder til, at afgiften betales løbende og for en fastlagt periode – enten hver 3., 6. eller hver 12. måned – så er den periodiske afgift ikke bare en enkeltstående afgift. Den er bygget op af flere forskellige afgifter, og den enkelte bil afgør, hvilken type afgift der skal betales.
Staten beregner de afgifter, bilejere og leasingtagere skal betale, ud fra bilens første indregistreringsdato, hvilket brændstof den kører på og hvor økonomisk bilen er ifølge de officielle forbrugstal.
Hvis man ejer en personbil, der er indregistreret første gang før 1. juli 1997, betaler man vægtafgift. For personbiler indregistreret fra 1. juli 1997 til og med 30. juni 2021 gælder den grønne ejerafgift.
LÆS OGSÅ | Disse biltyper falder mest i pris med de nye registreringsafgifter
Fra 1. juli 2021 gælder en ny afgift, som er baseret direkte på bilens CO2-udledning. Den grønne ejerafgift var baseret på bilens brændstofforbrug, altså hvor mange kilometer bilen kører på en liter benzin eller diesel. CO2-afgiften betales, ligesom vægtafgift og grøn ejerafgift, hver 6. måned for de kommende seks måneder.
Hvor meget du skal betale, er nemt at beregne på skat.dk under “Beregn vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-afgift”. Her kan du beregne den periodiske afgift for netop din bil. Indtast drivmiddel, første indregistreringsdato og km/l eller CO2-udledning, og du får afgiftssatsen med det samme.
Men staten kommer ikke med overraskelser. Der er ingen pludselige ekstraregninger. Det er afgjort på forhånd, hvor meget man skal betale i afgift for at at benytte sig af bilen.
Og staten køber ikke dårlige undskyldninger. Hvis man glemmer eller undlader at betale de periodiske afgifter, kan staten hurtigt skride ind (skat.dk – I.A.3.4 Afgiftsperioden og betaling af afgift):
“Hvis afgiften ikke bliver betalt rettidigt, skal bilens nummerplader snarest inddrages ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvist hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før den skyldige afgift er betalt.”
Med omlægningen til CO2-afgiften, som altså gælder alle personbiler indregistreret fra 1. juli 2021 og frem, er der kun minimale stigninger i periodisk afgift på en elbil. Halvårlig CO2-afgift på en elbil indregistreret 1. januar 2023 er på 370 kr., og det er minimalt mere end man betalte i 2020.
Selv om elbiler ingen lokal udledning har, beregnes den periodiske afgift via CO2-udledningen. For alle elbiler er CO2-udledningen 0 gram/km, hvorfor satsen er ens for alle elbiler: Uanset om man kører Renault Zoe eller Mercedes EQS, betaler man halvårligt CO2-afgift på 370 kr. Staten tager ikke hensyn til, at nogle elbiler æder strøm, som var den gratis.
SE OGSÅ | Video: Har vi strøm nok til 3,5 millioner elbiler?
For benzinbiler kan man opleve, at den periodiske afgift er markant lavere efter 1. juli 2021, da vi skiftede til CO2-afgift. Hvis man køber en brugt VW Passat Variant 1,5 TSI DSG, som er indregistreret første gang 1. maj 2021, er den halvårlige grønne ejerafgift 1.660 kr.
Køber man en tilsvarende ny Passat med indregistrering 1. januar 2023, betaler man kun 980 kr. Helt uden at VW i mellemtiden har ændret på motor eller udledning for Passat.
For dieselbiler betaler man ikke bare CO2-afgift, men også en udligningsafgift (som skyldes at diesel som brændstof har været lavere beskattet end benzin), som er inkluderet i den samlede periodiske afgift. Udligningsafgiften beregnes også ud fra CO2-udledningen. En dieselbil med en CO2-udledning på 129 gram/km, indregistreret 1. januar 2023, har en periodisk afgift på i alt 1.960 kr. Kun 600 kr. af den samlede regning er CO2-afgift. 1.320 kr. er udligningsafgiften.
I 2020 lavede den daværende regering med et flertal i folketinget en aftale, der gør, at de periodiske afgifter – og det gælder uanset om man betaler vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-afgift – skal stige fra 2022 til og med 2026. I 2027 betaler man så samme afgift som i 2026.
Stigningen er i forhold til 2021-satsen, og den steg første gang i 2022 med 3,4 procent. Her i 2023 er stigningen på 9,7 procent i forhold til 2021, i 2024 er stigningen 16,8 procent i forhold til 2021, i 2025 er stigningen på 24,4 procent i forhold til 2021 og endelig i 2026 er den samlede stigning siden 2021 på 36,9 procent.
SE OGSÅ | Video: Hybridbilen kan være den bedste overgang til elbilen
CO2-afgiften for en benzinbil, der har en CO2-udledning på 147 gram/km var i 2021 på halvårligt 890 kr. I 2026 vil CO2-afgiften for samme bil være på 1.220 kr.
CO2-afgiften for en elbil var i 2021 på 330 kr. hvert halve år. I 2026 vil CO2-afgiften være 460 kr. hvert halve år.
Vi lister herunder eksempler på periodisk afgift i 2023 på biler indregistreret første gang 1. december 2020 og en tilsvarende bil indregistreret første gang 1. januar 2023:
Elbil – MG ZS EV
Halvårlig grøn ejerafgift i 2020 (beregnet efter forbrug på 18,2 kWh/100 km): 330 kr.
Halvårlig CO2-afgift i 2023 (beregnet efter CO2-udledning på 0 gram/km): 370 kr.
Benzinbil – VW Passat Variant 1,5 TSI DSG
Halvårlig grøn ejerafgift i 2020 (beregnet efter forbrug på 15,9 km/l): 1.660 kr.
Halvårlig CO2-afgift i 2023 (beregnet efter CO2-udledning på 146 gram/km): 980 kr.
Plug-in – Peugeot 508 SW 1,6 Hybrid
Halvårlig grøn ejerafgift i 2020 (beregnet efter forbrug på 67 km/l og Wh-forbrug på 16 pr. 100 km): 330 kr.
Halvårlig CO2-afgift i 2023 (beregnet efter CO2-udledning på 26 gram/km): 370 kr.
Dieselbil – Mercedes-Benz E 220 d sedan
Halvårlig grøn ejerafgift i 2020 (beregnet efter forbrug på 21 km/l): 2.550 kr.
Halvårlig CO2-afgift i 2023 (beregnet efter CO2-udledning på 127 gram/km): 1.920 kr.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.