oktober 5, 2022

3008 og 5008 bliver første nye hybrider fra Peugeot og co.

Stellantis-koncernen tror på hybrider uden ledning. Peugeot-modellerne 3008 og 5008 er de første med en ny nøjsom hybriddrivlinje med 136 hk.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Elbilernes gennemslagskraft er stærk, og her på Bilbasen fylder elbilerne selvfølgelig også meget. Men vi prøver også at minde os selv om, at elbiler ikke skal stjæle det fulde billede.

Mange danskere har ikke en elbil i tankerne, når de skal skifte bil. En økonomisk bil med benzinmotor – med eller uden opladningsmulighed – er i stedet valget.

LÆS OGSÅ: Astra GSe indleder sportslig strøm hos Opel

Stellantis-koncernen, som rummer alt fra Citroën til Jeep og Maserati, går i 2023 videre med fuld elektrificering af sine biler, men der bliver også udviklet nye benzinmotorer og delvis elektrificering.

En ny hybriddrivlinje, som i starten af 2023 har premiere i Peugeot-modellerne 3008 og 5008, vil sprede sig til flere af mærkerne i koncernen (og Peugeot-modeller som 308 og 408) – Citroën, Fiat og Opel er bare tre af mulighederne.

Som plug-in hybrid har 3008 enten 225 eller 300 hk, mens den nye hybrid er noget mere sparsomt motoriseret med 136 hk

136 hk og 48 volt-teknologi

Hybridsystemet fra Stellantis består af en ny generation af Puretech-benzinmotoren med 136 hk, en ny dobbeltkoblingsgearkasse med indbygget elmotor og et batteri med 48 volt spænding.

Benzinmotoren har vi endnu ingen videre oplysninger om, men det er mest sandsynligt, at det er en revideret udgave af 1,2’eren med tre cylindre.

LÆS OGSÅ: Peugeot e-208 rammer 400 kilometer

48 volt-batteriet oplades under kørsel, og strømmen bruges til, via elmotoren i gearkassen, at give et ekstra skud drejningsmoment. Elektrificeringen understøtter benzinmotoren ved lave omdrejninger, før turboen helt kommer i omdrejninger. Ved lave hastigheder kan man køre op til 1 kilometer udelukkende på strøm.

Peugeot regner med, at forbruget i 3008 og 5008 med det nye hybridsystem vil være 15 procent lavere, men det står ikke klart, hvad franskmændene sammenligner med.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS