Peugeot 408 02
Elbiler
22. marts 2023

Peugeot 408 fås fra 394.990 kr.

Morten B. Bek

Morten Bek

Peugeots nye satsning fås som benzinbil med 130 hk eller som plug-in hybrid med 180 eller 225 hk. Billigste 408 plug-in hybrid koster 444.990 kr.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Peugeot har i den kommende weekend, 25.-26. marts, dansk premiere på sit senest nummer. Den nye 408 er en mellemstor bil, som er meget længere end 3008, men også meget lavere. 408 kan, i mangel på bedre forslag, kaldes en krydsning mellem en hatchback og en crossover. En krydsning krydset med noget andet.

Med sin position i mellemklassen, og dens blandede ophav, står 408 som konkurrent til vidt forskellige bilmodeller. Citroën C5 X, som den er beslægtet med, popper op, men det gør også VW Passat Variant og Peugeots egen 3008.

Der er tre motorvarianter til 408, og mens basismodellen – en 1,2-liters trecylindret benziner med 130 hk og automatgear med 8 trin – er klart billigst, er det sandsynligt, at især den billigste plug-in hybrid med 180 hk bliver mere populær i Danmark. Stærkest og dyrest er 408 som plug-in hybrid med 225 hk.

Peugeot 408 03

Måske den gerne må have en lille benzinmotor?

På flere måder er PHEV’erne ved at have mistet rigtig meget styrke i Danmark. De delvist elektriske biler sælger ikke længere så godt, og priserne på dem er også steget – hos nogle mærker markant, hos andre mærker ret voldsomt.

Hvis man ikke vil betale for en dyr PHEV, og elbilen stadig er noget, man vil have engang i fremtiden, kan en benzinbil være oplagt. I 408 betyder det, som sagt, en lille benzinmotor med “kun” 130 hk, som giver en besparelse i forhold til billigste PHEV på 50.000 kr. – dog kun en besparelse på 20.000 kr., når udstyr regnes med.

408 1,2 med 130 hk er 303 kilo lettere end 408 1,6 Hybrid med 180 hk, så man sparer ikke kun penge, men også kilo. 408 1,2 fås som Allure-model til 394.990 kr. og som Allure Pack-model til 424.990 kr.

Allure har med sig i pakken LED-lygter, 17″ alufælge, regnsensor, bakkamera, p-sensorer bagtil, infotainment med 10″ touchscreen, navigation, trådløs Apple CarPlay/Android Auto og 10″ digital instrumentering.

Allure Pack har derudover 19″ alufælge, sportssæder, p-sensorer fortil, adaptiv fartpilot og nøglefri betjening.

Peugeot 408 01

Topmodel tæt på 500.000 kr.

Det er endnu nemmere at overskue 408-modellerne med PHEV-drivlinje. 408 plug-in hybrid med systemydelse på 180 hk til 444.990 kr. kommer med Allure Pack-udstyr (samme udstyr som 1,2 Allure Pack) – og 408 plug-in hybrid kommer som GT til 494.990 kr.

Men en pris på næsten 500.000 kr. skal 408 GT stå skarpt med skudsikkert standardudstyr. Det gør den kun delvist. Den har alle udstyrsdetaljerne fra Allure Pack-udgaverne, og el-betjent bagklap, matrix-LED-forlygter og digital instrumentering med 3D-effekt er også standard.

Elektriske justerbare forsæder og varme i bagsædet findes til gengæld ikke, og der skal betales ekstra for opladning med 7,4 kW i stedet for kun 3,7 kW, og det samme gælder alarm, varme i forruden, 360 graders kamera, trådløs smartphoneopladning, Focal-lydanlæg, nattesyn (night vision) og udvidet førerassistance med hastighedsanbefaling.

Hvis en 408 GT Hybrid udstyres med alt fra ekstraudstyrslisten, inklusive soltag, metallak og 20″ alufælge, ender prisen kun få kroner fra 650.000 kr.


Brugte plug-in hybrider fra Peugeot til salg på Bilbasen

Se flere brugte plug-in hybrider fra Peugeot til salg på Bilbasen

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: