Så gik den ikke længere – for første gang i lang tid ændrede priserne sig ikke
De konstante prisfald, der har stået på lige siden september 2022 ser ud til langt om længe at stagnere. Prisen på elbiler påvirkes også.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Ingen ny bil uden enorm udledning af CO2 og stort forbrug af ressourcer. Det er meget svært at lave om på det faktum. Men både små og store skridt i retning af mere bæredygtighed hjælper.
Polestar er en af de få bilproducenter, som taler åbent om CO2-udledningen i produktionen og problematikken omkring materialer og bilernes vej fra vugge til grav.
LÆS OGSÅ | Polestar O2 Concept kan blive et elektrisk flagskib
Verden bliver ikke et grønnere sted, fordi man køber en elbil – heller ikke når man køber en Polestar 2. Men miljøet får det tilsyneladende en smule bedre med nye tiltag, som Polestar 2 kommer med i en mildt opdateret udgave.
Polestar kalder på ingen måde opdateringen af Polestar 2 for et facelift. Det er derimod en hurtig måde at få nye metoder og processer ind i produktionen.
De synlige sider af opdateringen er nye farvetoner, Space og Jupiter (med Magnesium som ny standardlak), og brugen af forskellige nye paneler og indtræk i kabinen.
En af ændringerne omkring materialer er sporing af mineralet mica (marieglas), som bruges i batteriet. Det er nu sportbart fra kilden hele vejen til produktionen. Aluminium til bl.a. fælgene og den beskyttende skal omkring batteriet kommer nu fra mere miljøvenlige kilder – og sparer sammenlagt cirka 1.350 kilo CO2 for hver eneste Polestar 2.
Polestar 2 findes i dag med to batteristørrelser og fire ydelser, og opdateringen ændrer ikke på den opsætning af modelprogrammet. Men det er ikke det samme, som at elbilen kører uændret på det felt.
Performance-opdateringen (software-baseret), hvor ydelsen i topmodellen Long Range Dual Motor stiger fra 408 til 476 hk, er nu standard, når man tilkøber selve Performance-pakken med bl.a. Brembo-bremser og manuelt justerbare Öhlins-støddæmpere til 50.000 kr. Prisen uden pakken er 415.000 kr. – og 465.000 kr. med de 476 hk.
LÆS OGSÅ | Polestar 2 bliver tunet med ny opdatering
Mellemste variant, Long Range Single Motor (231 hk og rækkevidde et sted omkring 510-542 kilometer), er uændret og har som topmodellen batteri på 78 kWh. Prisen for den er 390.000 kr.
Basismodellen Standard Range Single Motor kommer med de største ændringer. Den har fået større batteri – 69 kWh i stedet for 64 kWh. Med det stiger rækkevidden til op til 474 kilometer fra maksimalt 444 kilometer.
Motorydelsen stiger samtidig til 231 hk, og basisudgaven kan nu lade hurtigere, med op til 130 kW.Prisen for den billigste Polestar 2 er 365.000 kr.
Varmepumpe, som potentielt forlænger rækkevidden, er desværre fortsat ekstraudstyr og en del af Plus-pakken til 40.000 kr. Men den er i det mindste mere effektiv end før, da den nu arbejder optimalt ved temperaturer mellem minus 7 og plus 25 grader.
De konstante prisfald, der har stået på lige siden september 2022 ser ud til langt om længe at stagnere. Prisen på elbiler påvirkes også.
Kun en uge efter verdenspremieren skifter Alfa Romeo Milano navn til Alfa Romeo Junior. Årsagen er de italienske politikeres nationalfølelse.
I midten af 1970’erne forsøgte Tyrrell at revolutionere Formel 1 med den unikke 6-hjulede Tyrrell P34. Nu har du muligheden for at eje en af de mest specielle F1 biler gennem historien.
Er du til baskas’, sænkede biler og armen i karmen? Så er der her tre bud skræddersyet til dig.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.