Med blå blink og tudende sirene kan politiet drøne over land og by i hastigheder, vi andre kun kan drømme om. Men når lyset er slukket, stopper dét privilegium. Det glemmer nogle betjente dog og modtager derfor de bøder, de selv plejer at skrive. En ny rapport løfter sløret for nogle af de heftigste hastighedsovertrædelser i 2018.
Af: Simon Hallenslev / d. 3. april 2019
Hvert år afgiver den Uafhængige Politiklagemyndighed en beretning, der skal give Folketinget, justitsministeren og den danske befolkning indsigt i sin virksomhed.
I beretningen findes referater af de sager, der i årets løb har været mod ansatte i politiet – fra straffesager til brug af magtanvendelse.
Rapporten viser, at politiet faktisk har lettet lidt på speederen. Der er registreret 707 færdselslovsovertrædelser mod polititjenestemænd i 2018, mens der i 2017 var registreret 769 – et fald på 6,8 %.
En fællesnævner i hastighedsovertrædelserne i dette års beretning er forglemmelser. Betjentene er altså blevet målt, stoppet eller blitzet med for høj fart – og uden udrykningssignaler – men kan i mange tilfælde ikke huske episoden efterfølgende. Ifølge de fleste af betjentene er overtrædelsen dog stadig under en form for eftersættelse.
Selvom mange af sagerne er forholdsvist harmløse, er der alligevel et par af dem, som stikker ud. Du kan læse om de vildeste af dem herunder.
Høj fart uden udrykning
Under eftersættelse af bil på motorvejen kørte en civil patruljevogn op mod 190 km/t uden brug af udrykningssignaler. Dette var dels fordi, at lygterne på patruljevognen var defekte, mens udrykningshornet blev undladt ”for ikke at forstyrre øvrige bilister”, som det beskrives i referatet.
Statsadvokaten valgte i det tilfælde at udstede en bøde på 1.000 kroner, da betingelserne for at undlade brug af udrykningssignaler ikke var opfyldt.
Læs også: Sådan spotter du en civil politibil
I en anden sag, blev tre polititjenestemænd i hver deres civile patruljevogn registreret i en automatisk trafikkontrol med for høj fart. Patruljevognene var i dette tilfælde ikke udstyret med udrykningssignaler.
Alligevel blev der over en lang strækning kørt udrykningskørsel, hvilket førte til, at de tre patruljevogne blev registreret med hastighedsoverskridelser på henholdsvis 74,5 %, 78 % og 86 %. Sidstnævnte svarende til 148 km/t i en zone hvor man må køre 80 km/t.
Sagen blev henlagt, da politikredsen krævede vognenes absolutte anonymitet, hvorfor de ikke kunne udstyres med udrykningssignaler.
Udrykning eller ej?
En polititjenestemand blev målt til at køre 128 km/t uden udrykningssignaler i en zone, hvor man måtte køre 80 km/t. En hastighedsoverskridelse der ville koste den almindelige dansker 4000 kroner i bøde og et klip i kørekortet, og som er 1 km/t fra en betinget frakendelse.
Da betjenten blev stoppet af sine kolleger, gjorde han dem ikke opmærksomme på, at han kørte udrykningskørsel. Først en måned efter standsningen, gjorde betjenten sin arbejdsplads opmærksom på, at der var tale om udrykningskørsel.
Statsadvokaten udstedte i den forbindelse en bøde på 3.500 kroner til betjenten.
En civil patruljevogn blev målt til at have kørt mindst 135 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 110 km/t. Overskridelsen blev forklaret med, at betjenten havde eftersat en bil, med mistanken om, at den indeholdt tyvekoster.
Efter standsningen undersøgte betjenten dog aldrig, om den pågældende bil rent faktisk kørte med tyvekoster. Statsadvokaten udstedte en bøde på 1.500 kroner til betjenten.
Ubegrundet mistanke
En politibejtent blev målt til at have kørt mindst 76 km/t, hvor den højest tilladte hastighed var 60 km/t. Forklaringen var, at han havde gjort eftersættelse af en bil, som han mente var kendt i bandesammenhæng, trods han ikke arbejdede med bandekriminalitet.
Betjenten rettede henvendelse til føreren af bilen 17 minutter efter, at han var blevet registreret i en fartkontrol. Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg, som betjenten ikke vedtog, hvorfor sagen er berammet i retten.
En civil patruljevogn blev målt til at have kørt mindst 89 km/t et sted, hvor man højest måtte køre 80 km/t. Forklaringen lød på, at polititjenestemanden eftersatte en taxa, som han mistænkte for at køre for hurtigt.
Polititjenestemanden undlod at stoppe taxaen, da han mente, at den var blevet registreret i den automatiske fartkontrol. Det var imidlertid ikke tilfældet. I stedet blev han selv registreret og modtog en bøde på 1.000 kroner.
Afslutning på mærkværdig sag
Til slut indeholder beretningen for 2018 afslutningen på en mærkværdig færdselssag, der også indgik i sidste års beretning.
Landsretten har stadfæstet byrettens dom om at frakende en polititjenestemand kørekortet betinget i tre år, efter han blev målt til at køre 100 km/t i en byzone med folkeskoleelever i bilen.
Forklaringen hertil var, at erhvervspraktikanterne skulle prøve udrykningskørsel, hvilket altså blev underkendt i både by- og landsretten.
Som du kan se, kan selv Bent-betjent have en tung højre fod fra tid til anden – de skal blot huske at tænde for horn og lygter, så de ikke får kedelige skrivelser fra egne kolleger.
Du kan finde årsberetningen for 2018 og fem år tilbage på Politiklagemyndighedens hjemmeside.
