Test: Nio ET5 har, hvad der skal til – men prisen spænder ben
Nio ET5 lægger sig solidt i slipstrømmen på storebror ET7 med en pris, der er mere spiselig – men er den spiselig nok?
Af: Simon Hallenslev / d. 19. november 2020
VW har rundet et årti som det danske politis foretrukne køretøj. Det kan derfor være svært at huske, hvilke blinkende og blå/hvide biler, der har patruljeret danske byer, landeveje og motorveje førhen.
Selvom politiet herhjemme også tidligere har tyet til andre, typisk tyske, mærker, har du tidligere kunne blive stoppet af både franske, amerikanske og japanske politibiler. Vi går politiets vognpark igennem og giver dig et udpluk af de mest populære – og et par af de knap så kendte.
Er der nogle af disse patruljevogne, du husker bedre end andre? Og er der nogle, vi har glemt?
Det danske politi har haft fine franske fornemmelser af flere omgange, og historien med franske biler i den danske flåde af patruljevogne går langt tilbage. En af dem, der nok huskes bedst, er varevognen Citroën HY, der blev brugt som salatfad fra 1950’erne og flere år frem. Den huskes nok bedst fra dens optræden i Olsen Banden og næppe fra det egentlige gadebillede.
Der er dog flere franske patruljebiler, som bør fremstå klarere i din hukommelse; Her særligt fra Peugeot, der næsten var lige så populær, som VW er i dag. Det danske politi har således både kørt Peugeot 306, Peugeot 406 og Peugeot 307. Modellerne har både kørt som hatchback, sedan og stationcar. Den røde lakering på 306’eren var angiveligt noget, man eksperimenterede med. Godt de holdt fast i hvid!
Som naboland til en af de største bilproducerende nationer, er det klart, at de tyske bilmærker har stået højt på politiets ønskeliste gennem tiden. Her har Opel gennem årene været en genganger, hvor det danske politi både har kørt Opel Rekord, Opel Ascona, Opel Vectra og Opel Astra.
Opel Vectra i de senere årgange kørte side om side med Ford Mondeo, som senere blev ’degraderet’ til kun at køre som hundepatruljevogn. Opel Astra har været et yndet valg blandt landbetjente. Eftersigende kører der stadig et par nyere Opel Astra med blå stafferinger rundt derude.
LÆS OGSÅ | Sådan spotter du en civil politibil
I 2013 begyndte rigspolitiet at købe ind af Mercedes C-Klasse. Her var tale om et mindre prøveindkøb, som dog nåede at skabe stor opmærksomhed. Den blev nemlig anset som en luksusbil, sammenlignet med den kendte VW Passat, der var blevet indkøbt i 2009.
Glæden varede dog kort. Københavns politi var hurtige til at dømme luksusbilen med stjernen i front for ude. De halvbrede betjente fra hovedstaden havde nemlig svært ved at være inde i kabinen, som var mere snæver end i Passat. Det var dog ikke alle kredse, der fandt C-Klassen for lille. I hvert fald kører der en håndfuld rundt af den nye Mercedes C-Klasse i andre politikredse i dag – også som civilbiler.
Der var ikke valgmuligheder, som der er i dag, da politiet i 1917 skulle købe den allerførste politibil. Derfor var den første danske patruljebil selvfølgelig en Ford T. Mangel på valgmulighed blev dog hurtigt forvandlet til forkærlighed; ikke kun til amerikanske biler, men til Ford specifikt.
I tiden umiddelbart efter anden verdenskrig, kører der ifølge tidligere opgørelser flere politibiler med amerikansk fortegn, end der gør med tysk. Måske et symbolsk valg efter besættelsen.
LÆS OGSÅ | Bag facaden: Her er politiets heftige vognpark
Der er flere forskellige modeller, end der er plads i denne spalte, når det kommer til de amerikanske politibiler i efterkrigstiden. Derfor holder vi fast i Ford, som tydeligvis fik en speciel plads i politihjerterne på højde med citronmånerne.
Det danske politi har nemlig kørt Ford Taunus, Ford Escort, Ford Granada, Ford Scorpio, Ford Focus, Ford Mondeo og sikkert mange flere. Disse er blot et udpluk af de seneste. Ford Taunus huskes sikkert også fra Olsen Banden-filmene, mens Mondeo til dato kører som hundepatrulje.
Japanske biler har, modsat de amerikanske, ikke stået højt på politiets ønskeliste. Alligevel har der været et par stykker. Toyota har lagt navn til et par specialbiler i politiets flåde, og hvor de ikke har været hverdagskost, er de skæve nok til, at de fortjener en benævnelse.
Først er der den Toyota Yaris Verso, du ser på billedet. Jeg har ikke kunnet finde historie på den, og det vil da også give mening, hvis det danske politi forsøger at fortie sådan en brøler. Af mere maskulin karakter finder vi Toyota Land Cruiser, som gennem en årrække er blevet brugt til de vindblæste strande på og omkring Fanø – og ikke mindst til de helt tunge drenge fra specialenheder.
Den amerikanske forkærlighed er nået til endestationen for det danske politi, som det ser ud. Den sidste tilbageværende amerikaner, Ford Mondeo, som i en længere periode har kørt hundepatrulje i mørkeblå folie, bliver nu roligt men stødt erstattet af Volvo V90.
LÆS OGSÅ | Dansk politi køber nye patruljebiler
Volvo V90 kører som patruljebil i både Sverige og Norge, hvor det danske politi altså nu følger trop. Det er dog absolut ikke første gang, at det danske politi har kørt svensk. Der har nemlig både været kørt Volvo Amazon, Volvo 144, Volvo 164 og Volvo 240-serien. Faktisk har Volvo også før stået for hundepatruljerne herhjemme, da man i begyndelsen af 1960’erne brugte Volvo PV544 som ’hundevogn’.
Nio ET5 lægger sig solidt i slipstrømmen på storebror ET7 med en pris, der er mere spiselig – men er den spiselig nok?
Hvornår kan det egentlig betale sig at reparere på en gammel bil, man gerne vil sælge? Læs med her og find ud af det.
Føler du, at livet bag rattet af din Golf eller Focus er lidt langtrukkent? Vi har samlet tre bud på biler med over 250 hk, der kan gøre livet lidt sjovere, uden det koster spidsen af en F-35.
Det ser ud til, at Volvo EX90 bliver præcist den strømførte luksusssvensker, vi alle regner med. Vi har fået første kig på flagskibet.
EQS SUV 680 er den første elbil fra Mercedes-Maybach, og den 658 hk stærke SUV er smurt ind i luksus og overflod.
Volkswagen har premiere på sit nye elektriske flagskib – ID.7. Den store model kommer med ny elmotor med 286 hk og rækkevidde op til 700 km.
Lancia skal tilbage på landkortet, og det sker med en genstart. Ny designlinje, italiensk luksus – og i 2024 den første nye model. Konceptbilen Pu+Ra viser vejen.
Launch control. To ord du nok ikke havde forventet at høre i sammenhæng med en Volkswagen Lupo, men den er god nok. Ugens fund er et komplet sindssygt et af slagsen.