RR_Velar_24MY_Exterior_07_Front_3-4_010223
Elbiler
7. februar 2023

Den smukkeste SUV er nu endnu finere

Morten B. Bek

Morten Bek

Ved siden af Range Rover Velar er BMW X5 er skrummel, og Mercedes-Benz GLE er vulgær. Den flotte britiske SUV står nu endnu skarpere og med større batteri i PHEV’en.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Elegance er et ord, mange designere hos bilproducenterne har glemt. Alt for mange SUV-modeller står som klodser og uindtagelige borge med en stor grill. Nogen har fortalt designerne, at det betyder, at man kommer hurtigere frem på vejene. Men det gør det ikke.

Land Rover gør det Range Rover-modellerne helt, helt anderledes. Hos det britiske mærke er det elegancen, der overdøver alt andet. Grillen? Den er ikke vokset fra designerne, som den er hos Audi, BMW og mange andre mærker.

LÆS OGSÅ | Test: Den nye Range Rover har intet at bevise

Den nye Range Rover, topmodellen, er en kæmpe bil, men alligevel tæt på at være smuk. Range Rover Evoque, den mindste model, er uhyre vellykket. Den smukkeste af dem alle er dog Velar.

RR_Velar_24MY_Exterior_04_Front_010223
RR_Velar_24MY_Detail_10_010223
RR_Velar_24MY_Detail_03_010223
RR_Velar_24MY_Exterior_10_Rear_3-4_010223

Pixel-LED-forlygter og super-røde baglygter

For nu at bruge en af de største floskler, der findes derude: Velar ældes som god vin. Range Rover lancerede Velar i 2017, men i en verden af overdesignede bilmodeller med krummelurer, dynamiske spoilere og så meget andet tingeltangel, ser Velar endnu bedre ud i 2023, end den gjorde i 2017.

Hvad gør man så, når man er designer, og der SKAL ske noget efter seks år på markedet? Det er typisk efter fem-seks år, at bilproducenter fra Japan og Sydkorea introducerer en ny model, men Velar er så langtidsholdbar, at kun små pennestrøg var nødvendige.

LÆS OGSÅ | Range Rover Sport i to PHEV-versioner op til 510 hk

Grillen er ny, men ikke 50 procent større. Forlygterne er nu mere avancerede. Pixel-LED med dynamisk kurvelys. Baglygterne var tilsyneladende ikke røde nok i forvejen, så nu er de super-røde. Mere tydelige, og de blænder mindre.

Resten er der kun i meget lille grad ændret på. Noget med luftindtagene, skulle vi mene. Og to nye lakeringer fås: Varesine-blå og Zadar-grå.

RR_Velar_24MY_Interior_16_010223
RR_Velar_24MY_Interior_10_010223
RR_Velar_24MY_Interior_11_010223
RR_Velar_24MY_Interior_07_010223

Danske Kvadrat leverer let uldintræk til Velar

Interiøret var allerede var så elegant, som man på nogen måde kunne tænke sig til. Men fra 2017 til 2023 er der sket noget, når det kommer til infotainment og teknologi, så på de områder har briterne gjort en større indsats.

Pivi Pro-infotainmentsystemet er udstyret med en ny kurvet touchscreen på 11,4″, og softwareopdateringer kan nu for 80 procents vedkommende laves via netforbindelsen (OTA Over The Air). Det er ikke kun navigation og infotainment, men også den elektronisk styrede undervogn og fejldiagnoser, der kan klares på afstand.

LÆS OGSÅ | Det er tid til at ønske. Din nye Range Rover er klar, og du bestemmer selv det hele

Danske Kvadrat var allerede involveret i Velar-interiøret, da SUV’en havde premiere i 2017. Dengang var det helt nyt at se indtræk i stof som et luksuriøst alternativ til læder, men siden er blandt andet BMW og Volvo kommet med på vognen.

Til Velar leverer Kvadrat indtræk af typen Ultrafabrics, som er lavet af uld og pyntet med polyurethan-indlæg. Kvadrat siger, at indtrækket er 58 procent lettere end læderbetræk, og at det er testet til at holde mindst 10 år. Vi siger, at det er noget af det lækreste indtræk, der findes til en bil.

RR_Velar_24MY_Exterior_13_Side_PHEV_010223

Så mangler vi bare en 100 procent elektrisk Velar

Velar fås også i den nye udgave i et bredt udvalg af modeller. Benzinmotorer med fire og seks cylindre, dieselmotorer med fire og seks cylindre – og som plug-in hybrid med fire cylindre.

Plug-in hybriden Velar P400e er opdateret med et større batteri, som har en kapacitet på 19,2 kWh. Det skal sammenholdes med forgængerens 17,1 kWh. En stigning på 12 procent. En ekstra kapacitet på 2,1 kWh giver en WLTP-rækkevidde på strøm på op til 64 kilometer. Velar P400e er har 404 hk, og som noget sjældent for plug-in hybrider, kan den modtage strøm fra en DC-hurtiglader.

LÆS OGSÅ | Test: Range Rover Velar er smuk – og billigere end før

Med 50 kW-ladekapacitet er batteriet fyldt fra 0-80 procent på cirka 30 minutter. At det ikke går endnu hurtigere, har noget med beskyttelse af batteriet at gøre.

Det største ønske, vi sidder tilbage med på listen, er det, hvor der står 100 procent elektrisk Velar. Det bliver ikke i den nuværende generation af Velar, men til gengæld kommer den første elektriske Range Rover i 2024. Det bliver den store Range Rover.


Brugte Range Rover til salg på Bilbasen

Se flere brugte Range Rover til salg på Bilbasen

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen