Elbiler
1. marts 2023

Sådan bliver faceliftet VW ID.3

Zacharias Lund

Du kan allerede nu bestille den nye version af VW ID.3, men hvad indebærer det nyeste facelift af ID.3 egentligt?

TEKST: Zacharias Lund FOTO: PR

Vi kunne i december berette om et snarligt facelift af ID.3, og nu er der endelig nyheder om den elektriske Volkswagen.

Faceliftet er mest af alt et redesign af eksteriør, bedre kvalitet i interiøret og en opdateret brugerflade. ID.3 nyder altså kun godt af at have fået en opdatering. Opdateringen gør den attraktiv i feltet af elbiler i Golf-størrelse, hvor biler som Cupra Born, MG4, Kia Niro EV og Renault Megane E-Tech også er at finde.

I feltet af disse elbiler ligger ID.3 solidt i midten, hvad angår startpris. Billigst fås MG4 til 249.999 kr. og dyrest er Megane E-Tech til 349.990 kr., hvor ID.3 med sin startpris på 329.990 kr. placerer sig mellem disse to og til godt 10.000 kr. mere end Cupra-pendanten Born.

Teknisk har ID.3 ikke fået nogle nye opdateringer, og man kan fortsat kun få ID.3 som Pro med batteri på 58 kWh og Pro S med batteri på 77 kWh, hvoraf den sidstnævnte kan lades op med hele 170 kW ved en lynlader.

Opdateret eksteriør

Faceliftet indebærer blandt andet et helt nyt frontdesign. Det nye design byder på en ny forkofanger, der har fået to luftkanaler i siderne, som giver bilen lavere vindmodstand. Derudover har kølerhjelmen fået et skarpere design og kun en farve, hvor den tidligere havde detaljer i sort.

Martin Meiners
Volkswagen-ID.3_1st_Edition_UK-Version-2020-1600-30-2

Bagpå er der ikke sket det store, udover at baglygten nu strækker sig ind over bagklappen. Før var det blot et reflekspanel, der forlængede baglygternes form.

Derudover har man fra Volkswagens side valgt at fjerne variant-betegnelsen, der tidligere har været lige ved forhjulet.

Martin Meiners
Martin Meiners
Martin Meiners
Martin Meiners

Bedre kvalitet i kabinen

Det er klart at mærke, at Volkswagen har prioriteret kvaliteten i kabinen. Det nye facelift kommer med en betydelig bedre kabine, hvor materialekvaliteten er høj og hårde plastikelementer er fravalgt i større stil. Det gør bestemt ID.3 godt, at have fået løftet kvaliteten i kabinen, der ikke har så meget pianolak som tidligere.

LÆS OGSÅ | 2023-udgaven af VW ID.3 fra 329.995 kr.

Det er blandt andet i dørpanelerne og sæderne, man tydeligt kan se og mærke, at kvaliteten af materialerne er ændret betydeligt – og i en god retning.

ID.3 facelift kommer som standard med en 12″ infotainmentskærm, hvori den seneste 3.5-software er implementeret. Ligesom tidligere er funktioner som travel assist og park assist fortsat tilgængelige, men et opdateret AR-head-up-display kan nu fås i udstyrsvarianterne Style og Tour.

Rækkevidde og priser

ID.3 fås som nævnt med et 58 kWh batteri og et 77 kWh batteri. Med 58 kWh får man en rækkevidde mellem 417 og 424 kilometer alt efter hvilket udstyrsniveau, man har valgt. Det store 77 kWh batteri giver en rækkevidde på godt 120 kilometer mere end det lille batteri og topper ved 546 kilometer.

LÆS OGSÅ | Her er Volkswagens bud på en elektrisk stationcar

Den faceliftede ID.3 kommer i fire udstyrsvarianter og med de to nævnte batteristørrelser. Prismæssigt starter udstyrsvarianten Life ved 329.995 kr. og inkluderer blandt andet adaptiv fartpilot, Apple CarPlay/Android Auto og navigationssystem. Vælger man denne udstyrspakke, får man en rækkevidde på 426 kilometer.

Næste udstyrsniveau hedder Business og starter ved 349.995 kr. Udstyrsvarianten Business kommer med blandt andet Park Assist Plus, bakkamera, IQ.Light Matrix LED-forlygter og nøglefri betjening. For 20.000 kr. ekstra får man altså en del mere udstyr.

Style er toppen af udstyrsniveauerne, hvis man ønsker det lille batteri. Udstyrslisten tæller blandt andet panoramaglastag, adaptiv undervogn, ergonomisk el-justerbare sæder og et stort head-up-display. Vælger man denne udstyrsvariant, skal man betale 379.995 kr.

Til sidst er der topudstyrsvarianten Tour, der inkluderer Travel Assist, vognbaneskifte-assistent og 360 graders kamera, men også kommer med det store 77 kWh batteri og en rækkevidde på 546 kilometer. Tour-varianten starter ved 419.995 kr.

Levering i 2023

Går man direkte ind på Volkswagens hjemmeside og bygger sin egen ID.3, er det nu den faceliftede udgave, man bestiller. Produktionen begynder i maj/juni, og bilerne forventes at blive leveret fra omkring efteråret.

LÆS OGSÅ | VW ID.7 klar til livet som elektrisk topmodel

Fra start er det de pre-konfigurerede fire udstyrsvarianter, der er tilgængelige, men på et senere tidspunkt bliver det muligt at konfigurere bilen ud fra egne ønsker og tilvælge det ekstraudstyr, man ønsker.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: