http://www.dreamstime.com/royalty-free-stock-image-dog-pet-car-wants-to-travel-sitting-trunk-image35270396
Forbrugerstof
24. april 2017

Kæledyr i bilen: Sådan sikrer du de firbenede under køreturen

Bilbasen

Når vi sætter os bag rattet, spændes sikkerhedsselen som det første. Dog har mange af os for vane at glemme sikkerheden på vegne af vores kæledyr. Herhjemme findes der ikke nogen lovgivning omkring transport af kæledyr, og det er derfor ejerens ansvar at udvise sund fornuft. Vi har samlet en række gode råd, så både du og dit kæledyr kommer helskindet frem og tilbage

Under køreturen

Når vi tager kæledyrene med på køretur, så henvises de som oftest til at ligge frit på bagsædet eller i bagagerummet. En prioritering, der i yderste tilfælde kan have fatale følger, hvis uheldet er ude; både for de firbenede og bilens passagerer. I dag er der dog ikke mangel på muligheder.

LÆS OGSÅ: Giv bilen den store forårskur

Det mest populære valg er transportbure, der passer i bagagerummet på de fleste mellemstore biler. Nøjagtigt som de er bedst egnet til større biler, så er de også primært forbeholdt større kæledyr. Har du kat eller små hunde, kan du spænde et transportbur fast med sikkerhedsbæltet.

skoda-dog-seatbelt-1-1024x640.jpg

Seneste skud på stammen er hundesikkerhedsselen. Det er et seletøj, der spændes fat til sædet, så hundes ikke kan vandre frit i kabinen og som også hjælper til, hvis bilen ender i en ulykke. Den smarte sele er efterhånden en populær løsning, og Skoda tilbyder eksempelvis en skræddersyet model til deres biler. Vær opmærksom på, at hundesikkerhedsselen skal bruges på bagsædet, da airbag’en på forsædet kan forårsage unødig skade.

Plads til hunden? Søg efter nyere Stationscars på Bilbasen

Alle sikkerhedsforanstalninger er naturligvis et skridt i den rigtige retning, men anbefalingen fra FDM lyder på, at du bør placere kæledyrene i en solid transportkasse eller et bur.

Når dyrene er alene i bilen

Husk altid at rulle vinduerne på klem. Også selvom temperaturen udenfor bilen kun tilsvarer en kedelig dansk efterårsdag. Der er kun en begrænset mængde luft tilgængelig i en forseglet kabine, og fem centimeter på klem kan sikre, at din pelsklædte ven ikke lider overlast. Det er næsten logik for burhøns, men alligevel hører vi hvert år om kæledyr, der bliver efterladt på bagsædet og enten dehydrerer eller det der er værre.

o-DOG-PUTS-CAR-IN-DRIVE-facebook-1024x680.jpg

LÆS OGSÅ: Volvo fortsætter med at nytænke sikkerheden

I direkte forlængelse af ovenstående; Sørg altid for at have frisk vand med på køreturen. Det betaler sig at være forberedt. Også på dine kæledyrs vegne. Hæld lidt vand op i en skål, hvis du forlader bilen uden hund, kat eller en helt tredje pelsklump.

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen