15_skoda_explore_more
Nyheder
31. august 2022

Vision 7S viser det nye Skoda

Morten B. Bek

Morten Bek

Skoda viser fremtidigt design – både for det klassiske logo og for det tjekkiske mærkes biler. Vision 7S-konceptbilen er en syvsæders SUV med rækkevidde på over 600 kilometer.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Skoda har i årtier finjusteret og filet på designet, men noget virkelig nyskabende er ikke kommet fra det tjekkiske mærkes designstudie i mange, mange år. Selv den første bil udviklet 100 procent til eldrift, Enyaq, ser ud som en Skoda længe har gjort det – solid grill og bastante former.

Bilerne fra Skoda er gode. Rigtig gode. Men uden nytænkning i designet vil der være kunder, som stadig hænger fast i østblok-jokes og fortidens synder.

Skoda og deres designerne bevæger sig ud på ukendt land efter flere kunder, og den nye konceptbil Vision 7S skal vise os, hvad det er, de finder derude.

06_skoda_explore_more
24_skoda_explore_more
21_skoda_explore_more
07_skoda_explore_more

For første gang pilles der ved bogstaverne

Vision 7S er det første kig ind gennem sprækken i døren til designstudiet. SUV’en er lig med det nye designsprog – den nye designlinje – hos Skoda, og mens den sædvanlige robusthed fra Superb, Fabia og co. ikke er smidt overbord, så er fronten helt ny.

Fronten har sågar et navn: Tech-Deck Face. Oversættelser er velkomne, for den direkte ord-for-ord-oversættelse giver ikke meget mening: Teknik-dæk-ansigt. Dæk som i øverste dæk på et skib…

Ingen spor efter den store grill med de forkromede ribber og det klassiske, men også lidt spøjse logo. Elbiler har ikke brug for en grill, så Skoda har valgt en sort bjælke, som huser bl.a. kameraer og sensorer.

Det er første gang i 30 år, at Skoda rigtig skubber til sin “virksomhedsidentitet”, som de så fint kalder det. Det giver først og fremmest det nye design, men også ny grafik til bogstaverne i Skoda-navnet på bilerne.

16_skoda_explore_more
18_skoda_explore_more
12_skoda_explore_more
14_skoda_explore_more

Stor elektrisk SUV til syv personer

Konceptbilen Vision 7S kan ende med aldrig at blive til noget, men konceptet passer rigtig fint til Skoda som mærke: Vision 7S er en praktisk elektrisk SUV med plads til syv personer – og den har lang rækkevidde.

Med et batteri med kapacitet på 89 kWh reklamerer Skoda med en rækkevidde på den gode side af 600 kilometer. Ladekapaciteten er noget højere end i dagens Enyaq, så Vision 7S kan lades med op til 200 kW.

Men før Skoda en dag præsenterer den færdige SUV, klar til både trofaste og helt nye kunder, er en WLTP-rækkevidde på over 600 kilometer ikke andet end marketingsnak.

Sådan som Vision 7S tager sig ud med det nye designsprog, kan det kun gå for langsomt for Skoda med at sætte den i produktion.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: