Den lille Kia EV2 er på vej
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
TEKST Simon Hallenslev FOTO Polestar PR/Bilbasen
Norges Automobil Forbund, også kendt som NAF, foretager to gange om året deres store rækkeviddetest af markedets nyeste elbiler: En sommertest og en vintertest. På den samme dag og under de helt samme forudsætninger køres bilerne ganske enkelt helt tør for strøm. Så kan man se, hvor langt en opladning faktisk rækker – og hvor tæt det er på WLTP-tallet.
Rækkeviddetesten, der kaldes El Prix, er blevet afholdt siden 2020 og er verdens største af sin slags. Den giver et nøgternt og lavpraktisk overblik over elbilernes rækkevidde uden mulighed for fabrikanterne at gemme sig bag dårlige undskyldninger.
I dette års test blev i alt 24 modeller kørt i det, der beskrives som normale vinterforhold på ruten fra Oslo og nordpå mod Folldal, inden den slutter omkring en lille by, der passende hedder Enden.
Elbilen med den mindste afvigelse fra WLTP-rækkevidden kunne have byttet plads med den elbil, der har størst afvigelse, og så var man blevet mindre overrasket. I testens glorværdige top findes en 2,5 tons tung SUV med firehjulstræk, mens bundplaceringen tilfalder strømlinet og baghjulstrukket sedan, der skyder knap 200 km ved siden af.
Det er den luksuriøse Polestar 3, der i Long Range Dual Motor variant er opgivet til 560 km og klarede 531 km, før den kørte tomt. En afvigelse på sølle fem procent. I den anden ende finder vi den opdaterede Tesla Model 3 Highland i Long Range-varianten med baghjulstræk. Den er opgivet til imponerende 702 km, men klarer mere gennemsnitlige 531 km i testen – 250 meter fra hvor Polestar 3 løb tør.
Ret skal dog være ret. For selvom Tesla Model 3 har den største afvigelse målt i kilometer, så er der et par elbiler, der har en større procentuel afvigelse. Højdespringeren her er Peugeot E-3008, der skyder 32 procent ved siden af med en WLTP-rækkevidde på 510 km, der omsættes til 347 km i testen.
LÆS OGSÅ | Her er årets sikreste biler 2024
Derefter følger MPV’en Voyah Dream, der ikke er lanceret i Danmark, med en afvigelse på 28 procent og Peugeot E-5008 med en afvigelse på 26 procent. En dårlig dag på kontoret for Stellantis. Se hvor meget alle bilerne afviger fra deres WLTP-norm på listen herunder. Bilerne rangeres fra mindst til størst afvigelse i kilometer.
Polestar 3
MINI Countryman
BYD Tang
Mercedes-Benz G-Klasse
Lotus Emeya
BYD Sealion
Smart #3
BYD Seal U
Hongqi EHS7
Ford Explorer EV
Kia EV3
NIO EL8
Porsche Taycan
Volvo EX30
BMW i5
Hyundai Ioniq 5
XPeng G6
Porsche Macan
Peugeot E-5008
Volkswagen ID.7
Audi Q6 e-tron
Voyah Dream
Peugeot E-3008
Tesla Model 3
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Audi Q4 40 E-Tron er tilbage, og denne gang spiller den basismodel med 204 hestekræfter og rækkevidde op til 412 kilometer. Som Sportback klarer den op til 423 kilometer på en opladning.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.