Tesla Model 3
Elbiler
23. november 2020

Kæmpe kaos: Tesla Model 3 i ulykke sender battericeller i alle retninger

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Hvis du en dag bliver vidne til et uheld, der inkluderer en Tesla Model 3, handler det om at dukke dig. Under et højhastighedsuheld i USA blev et Tesla-batteri revet itu og sendte hundredvis af glohede battericeller i alle retninger.

Af: Simon Hallenslev / d. 23. november 2020

Det er snothamrende dumt at køre bil når man er påvirket af stoffer. Og det bliver kun endnu farligere, hvis man kører alt for stærkt oveni hatten. Ikke desto mindre var det dét, en ung amerikaner ved navn Dylan gjorde – og han fik lov at betale for det.

Selv slap han med livet i behold, og formåede ovenikøbet at stikke af fra gerningsstedet, efter han med over 160 km/t mistede herredømmet over sin Tesla Model 3 fra 2019. De materielle skader er dog ufatteligt vidtrækkende. Dette blandt andet hjulpet på vej af et Tesla-batteri, der blev revet midt over og sendte brandvarme battericeller flere hundrede meter væk i alle retninger. Det skriver elbilmediet InsideEVs.

Tesla Model 3
Tesla 3
Tesla 4
Tesla1
Tesla 5

Flyvende battericeller

Påvirket af cannabis kører Dylan fra Oregon over 160 km/t før han rammer, og fælder, en håndfuld træer, samt to lygtepæle. Mirakuløst pådrager han sig kun overfladiske skræmmer, og stikker af fra ulykkesstedet uden at se sig tilbage.

Hvad han ikke ved er, at ulykken har revet batteriet over og sendt brændvarme battericeller i alle retninger. For eksempel flyver en varm battericelle igennem et vindue på et nærliggende hus og lander i skødet på beboeren, som pådrager sig overfladiske skader.

En anden battericelle flyver ligeledes gennem et vindue. Denne lander på en seng, som går i flammer grundet cellens varmepåvirkning. Efter uheldet bruger politi og brandvæsen mere end tre timer på at indsamle de varme battericeller i området omkring ulykkesstedet.

Politiet må advare beboere i området om battericellerne og fraråde at samle dem op. Battericellerne kan nemlig forblive varme i over 24 timer, samt udsende giftige gasser og væsker, der er skadelige for mennesker.

Den høje hastighed betyder også, at ét af bilens hjul bliver revet af. Hjulet flyver videre og rammer en samling vandrør, der ledte ind til et lejlighedskompleks. Flere af rørene bliver revet over, da hjulet rammer, hvilket forårsager store vandskader i flere lejligheder samt i kælderen på lejlighedskomplekset.

Model 3 crashtest

Er det farligere at køre galt i en elbil?

Det korte svar er nej. Bilproducenterne har længe været klare over den potentielle fare, der er i et højspændt batteri, hvis det beskadiges eller bliver udsat for brand. Derfor sikres batteriet naturligvis mod uheld.

De fleste elbilproducenter i dag bygger stærke stål- eller aluminiumsrammer udenom batteriet. Fuldstændig som en bil under crashtests, har disse rammer også såkaldte ’deformationszoner’ – oversat cumble zones – hvor metallet kan bukke og krølle sammen. Hermed absorberes energien fra sammenstødet uden selve batteriet bliver ramt.

Hvis batteriet alligevel bliver ramt, har elbiler indbygget software, der lukker ned for de celler, der er blevet beskadiget ved sammenstødet. Dette kan forhindre en eventuel kortslutning eller brand. Ved større sammenstød vil hele højspændingen og batteriet blive lukket for.

Skulle sammenstødet være så kraftigt, at denne software fejler, er alle elbiler bygget med synlige højspændingsledninger, som brandvæsnet kan klippe over og dermed lukke for strømmen fuldstændigt. Det er dog umuligt at helgardere sig for åndsboller som Dylan, der stofpåvirket kører galt med 160 km/t. Her kan ingen sikkerhedsforanstaltninger være med — heller ikke i Tesla Model 3, som ellers var én af de sikreste biler i 2019.

Udover de materielle ødelæggelser kom ingen alvorligt til skade under ulykken.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: