Tesla Model Y syv sæder 01
Nyheder
27. februar 2026

Tesla Model Y med syv sæder har fået dansk prisskilt

Model Y med syv sæder kan leveres i Danmark fra april. Det er kun den firehjulstrukne Premium, der fås med syv sæder - og merprisen er 18.000 kr.

Morten B. Bek

Morten Bek

Tesla er formidabel til at komme på nye tiltag for at holde gryden i kog. Ændringer i priserne, nye modelvarianter, ekstra penge i posen ved indbytning - og nu en mere familievenlig variant af Model Y.

Der er ikke tale om den nye og forlængede Model Y L, der i Kina - og snart i Australien - kommer med mere plads og seks sæder (det er bilen, der ses på sidste billede i karussellen herunder), men i stedet om den længe ventede Model Y med syv sæder.

Som billederne af bagerste sæderække med to sæder viser ret så tydeligt, så er der ikke tale om to ekstra pladser, der kan bruges af voksne. De er til børn. Og det skal være børn, som er okay med ikke at kunne se ud af sideruderne - til gengæld er der glas over hovedet på børnene, så der kommer masser af lys ind.

ModelYPremium 40
FOTO: Tesla
ModelYPremium 88
FOTO: Tesla
ModelYPremium 89
FOTO: Tesla
Tesla Model Y syv sæder 02
FOTO: Tesla
Tesla Model Y syv sæder 01
FOTO: Tesla
ModelYPremium 43
FOTO: Tesla
Tesla-Model-Y-L-side-view
FOTO: Tesla

Kun med firehjulstræk - til i alt 417.990 kr.

Man kunne frygte, at de to ekstra sæder, som kan foldes ned og gemmes væk i bunden af bilen, ville stjæle al pladsen i bagagerummet. Der er imidlertid stadig 381 liter tilbage bag tredje sæderække, og da Model Y har et godt frunk med en kapacitet på 116 liter, er man fint kørende i forhold til bagageplads.

Tesla begrænser muligheden for den ekstra sæderække til kun en enkelt Model Y-variant. Det er udelukkende Model Y Premium firehjulstræk (rækkevidde 600 kilometer), der kan udstyres med to ekstra sæder, og merprisen er 18.000 kr. Det medfører, at Model Y med syv sæder koster mindst 417.990 kr., og vil man have det lyse interiør, koster det yderligere 9.500 kr.

Det snedige af Tesla havde været at gøre det muligt at vælge syv sæder til alle varianter. Hvis det var en mulighed, ville det være muligt at køre Model Y med syv sæder til priser fra 317.990 kr. Når det kun er Premium-udgaven med firehjulstræk, der fås med plads til syv, vil efterspørgslen næppe stikke af.

Den nye variant med syv sæder findes allerede på den danske Tesla-side, klar til bestilling. De første biler kommer fra fabrikken i Tyskland i april.

Ladeboks fra 0kr.

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant