Hyundai Ioniq 9 byder på store elektriske forhold til hele familien
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
Af: Simon Hallenslev / d. 18. juli 2021
Hvad er en god Grand Tourer? Det er en bil, der indbyder til langfart, hvor stor komfort og mange kræfter skal optræde i symbiose, og hvor der er plads til minimum to personers bagage til en forlænget weekend – gerne mere. En god Grand Tourer er en bil, man instinktivt har lyst til at køre langt i.
Dét rimer i udgangspunktet skidt på elbiler, hvor motorvejshastigheder er lede ved rækkevidden, og hvor opladningspauser er for hyppige og for lange. Audi hævder dog at have skabt en elektrisk Grand Tourer, og de tror så meget på det, at forkortelsen er inkorporeret i modelnavnet: Audi e-tron GT (og ja, Audi siger Gran Turismo, men det betyder altså det samme).
Hvilke esser har bilbyggerne fra Ingolstadt i ærmet for at gøre Audi e-tron GT til en god GT? Det forsøger jeg at finde ud af, når jeg tester Audi e-tron GT, her.
Motor: To elmotorer
Batterikapacitet: 83,2 kWh
Ydelse: 476 hk / 630 Nm
0-100 km/t: 4,1 sek.
Tophastighed: 245 km/t
Rækkevidde: 479 km (WLTP)
Testbilens pris: 1.148.267 kr.
(e-tron GT starter fra: 929.990 kr.)
Hvis ikke du synes, at Audi e-tron GT er bare lidt smuk, skal du pudse dine briller. Selv synes jeg, at det er noget af det flotteste, Audi har lagt navn til , ligesom den med lethed også kravler i top over flotteste elbiler på markedet lige nu. Jeg ved, at design er en smagssag, men nu kender du min holdning.
Jeg underbygger egen holdning med den opmærksomhed, jeg fik i løbet af ugens test. Aldrig har jeg kørt en testbil, der er blevet kigget så meget efter. Med søsterbilen Porsche Taycan nærmest overalt i gadebilledet, trækker Audis elbil flere lange blikke. I hvert fald indtil modellen bliver mere udbredt.
LÆS OGSÅ | Stortest: Den nye BMW ix3 møder Audi e-tron og Jaguar i-Pace
Og apropos Porsche Taycan, så lad os lige få lighederne af banen. For under den elegante indpakning, deler Audi e-tron GT platform, batteripakke, motorer og adskillige chassiskomponenter med Porsche Taycan. Det betyder, at akselafstand og sporvidde deles mellem de to.
Herefter begynder lighederne også at høre op. I det udvendige design er det kun forruden, de to deler. Under udviklingen af de to modeller mødtes to ingeniørteams fra Porsche og Audi en gang hver tredje måned. Både for at dele erfaringer, men også for at sikre, at de to adskilte sig. Selvom e-tron GT deler vitale dele med Taycan, er der grundlag nok for at sige, den er sin egen.
Et af de steder hvor Audi utvivlsomt har hørt godt efter i ingeniørmøderne med Porsche, er i udformningen af cockpittet. Her skriver jeg cockpit og ikke kabine som helhed, fordi alt i køreposition og førersæde er vendt mod chaufføren og udført til UG – en øvelse som Porsche har perfektioneret på tværs af otte generationer 911.
Opsætningen af rat, pedaler og førersæde kan ikke sidde mere i skabet. Man sidder lavt og føler sig instinktivt tætomsluttet af cockpittet. Hvis man med andre ord ikke formår at finde sig godt til rette i Audi e-tron GT, er det ens egen skyld. I testbilen hjælpes jeg på vej af ‘Sportssæder Plus’, der kan tilkøbes for en merpris på 27.650 kr. Det er mange penge, men hvis man alligevel opererer i et prisleje omkring en million, er det dét værd.
LÆS OGSÅ | Første tur: VW ID.4 GTX – den første sportslige elbil fra VW
En anden ting der støtter op om ordet cockpit er, at alle funktioner er lette at tilgå og betjene fra bag rattet. Dette skyldes især, at Audi blandt andet har droppet den fancy touchskærm til klimaanlægget fra Audi e-tron og i stedet har brugt fast i gode, gamle trykknapper.
Det er knapper, der giver det helt rigtige klik, når man betjener dem. Og netop fordi det er rigtige knapper, der sidder lige for, er det legende let at justere temperaturen. Selv hvis det er krøllede landeveje, der øger ens kropstemperatur, kan to klik på klimaanlægget kompensere, uden øjnene behøves flyttet fra vejen.
Bibeholdelsen af gamle glæder er dog ikke gået udover de skærme, der så er. Der er 12,3-tommer til instrumentering bag rattet og 10-tommer til infotainment. De er begge krystalklare i opløsningen, mens sidstnævnte er perfekt trykfølsom og udstyret med Audis intuitive MMI-styresystem.
… end i en Audi A7, på trods af at de udvendige mål er tæt på identiske. Det skyldes naturligt det store batteri i bunden. Audi e-tron GT transporterer komfortabelt fire personer i alt, så længe disse ikke strækker sig meget længere end 1,80 meter. Er man længere end det, er det særligt hovedpladsen på bagsædet, det går udover. Benplads er der fint med.
LÆS OGSÅ | TEST: Mercedes-Benz EQA er en elektrisk komfortmodel
Mit førnævnte udsagn om, at kabinen virker tætomsluttet om kroppen, gør sig dermed gældende i hele kabinen. Som et vitalt GT-element, pakker e-tron GT 405 liter i bagagerummet, hvilket er mere end rigeligt til en forlænget weekend. Der er også plads til bagage i bilens forende, og hvor de 81 liter her ikke rækker til uendeligt meget, er det et oplagt sted at smide ladekablet, så det ikke optager plads bagtil.
Batteripakken i Audi e-tron GT vejer på den tunge side af 600 kg, og da bilen hverken er udformet i fuld aluminium eller er beriget med kulfiberdele, sniger den køreklar vægt sig over 2,2 tons. Det er en kampvægt, man ikke kan løbe fra. Men guderne skal vide, at Audi har gjort alt, hvad de kunne.
I bedste Audi stil er der tilført lidt Quattro-trylleri til herligheden, og nøj hvor det føles velsammensat, når man giver Audi e-tron GT et par på madkassen. Styretøjet er ikke som sådan tungt, men det er ikke desto mindre knivskarpt og præcist. Selvom der er tale om 2,2 tons, mærker man hvor hvert et kilo vil hen, når man styrer skarpt ind i et sving.
LÆS OGSÅ | Første tur: Audi Q4 e-tron viser gode takter
Det drama, som e-tron GT kan byde på, kommer ikke i form af hjulspin eller baghjulsudskridninger. Dramaet kommer i form af tyngden og grebet i vejen, når man får mingeleret den halvtunge bandit ind i et skarpt sving. Baghjulene, der er så brede som på en Audi RS6, holder fast i vejen for en hver pris, mens forhjulene trækker en ud af svinget. Det er ikke en frisk tango, men snarere en elegant wienervals.
Audi e-tron GT er ikke svimlende hurtig som Audi e-tron GT RS eller Porsche Taycan Turbo S. Men med en acceleration fra 0 til 100 km/t på 4,1 sekunder er det mere end rigeligt til at fjerne lidt af blodet fra hovedet, når man presser den ud af et sving med højre pedal.
Som du nok kan fornemme, er jeg ret begejstret for den køredynamiske oplevelse i Audi e-tron GT. Selvom det er et stort plus, er det ikke det vigtigste – der er jo tale om en GT for pokker! Bevares, en Grand Tourer skal helst gerne kunne køre godt på kringlede veje, men hvis ikke den kører mindst lige så godt på lange motorvejsstræk, er konceptet gået af fløjten.
Konceptet har Audi dog heldigvis forstået. Stikker man afsted på langture med e-tron GT, forstår man, hvorfor Audi har været modige nok til at gøre GT-betegnelsen til en del af modelnavnet. Det er ret beset esset i ærmet hos de kittelklædte bilbyggere fra Ingolstadt.
LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris
For at imødekomme GT-betegnelsen er undervognen i e-tron GT sat blødere op end Porsche Taycan. Testbilen hjælpes yderligere på vej af en luftundervogn til 20.847 kr. i ekstraudstyr. Den aerodynamiske form og gode støjisolering gør, at man på motorvejen bare suser lydløst afsted, mens den brede sporvidde bidrager til retningsstabil fremfærd. Audi e-tron GT er derfor både komfortabel, støjsvag og retningsstabil.
Skal man i virkeligheden bruge mere på et langt motorvejsstræk? Ja, okay. Det skulle da lige være rækkevidde, men den ged barberer e-tron GT også udmærket. WLTP-opgørelsen siger 479 km i rækkevidde, og selvom jeg ikke maser dét ud af det 93,7 kWh store batteri, kommer jeg forbløffende tæt på 400 km, hvoraf størstedelen er tilbagelagt i ydersporet på motorvejen.
Og ja, jeg ved godt at din dieseldrevne Skoda Octavia ”kAn KøRe 900 kM pÅ éN tAnK”. Det kan Audi e-tron GT ikke. Til gengæld lade med hele 270 kW på en lynlader. Det bliver aldrig så hurtigt, som benzin fra en pumpe, men jeg argumenterer for, at det er sundt med en hvilepause efter 400 km. Tag en kaffe, tjek trafikken på ruten og kør afsted igen efter 30 minutter ved laderen. Så kan du tage 400 km mere.
Audi rammer rigtigt med e-tron GT, fordi de har forstået konceptet omkring GT-biler. Det er kompromisløs langfart på støjsvag og komfortabel facon. Den pakker ikke alene plads til passagerer og habengut men også kræfter og køredynamiske kvaliteter, der gør den i stand til at tackle bjergpas på vejen til Sydeuropa.
At ovenstående anmeldelse er kritikfattig, skyldes ikke en forglemmelse. Det skyldes, at det kan gøres i én sætning. Udsynet af bagruden er skidt, og rækkevidden er kortere end i en billigere Tesla Model S. Det er dét. Og selvom sidstnævnte kritikpunkt kan lyde væsentligt, er det ikke tilfældet i min optik.
Ganske vidst kører Model S længere på en opladning, men den indbyder ingenlunde til at sætte kursen stik syd, som e-tron GT gør. Det er den første elbil, jeg har kørt, hvor det, der tiltalte mest, var at ramme motorvejen for bare at komme afsted. Audi fremtidssikrer GT-bilerne med e-tron GT, og for det skal de have tak.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Renault 5 E-Tech Electric kommer i foråret 2025 med retro-charme og rækkevidde op til 410 kilometer. En sammenligning med den første Zoe viser, hvor langt batteriteknologien er kommet.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.