Test: Hyundai Ioniq 6 står direkte i skudlinjen
Jo dyrere udgave af Hyundai Ioniq 6, jo hårdere er konkurrencen. Det ser derfor svært ud for den ellers fine elbil i udgaven med 325 hk og alt i udstyr.
Tekst: Jacob Dalby
Foto: Simon Hallenslev
En indædt kamp har fundet sted siden den første BMW M5 blev introduceret i 1985. Dengang med 286 hk og en sprint til 100 km/t på 6,5 sek. Siden kom ærkerivalerne Audi og Mercedes med sine udfordrere og siden har kampen om den hurtgiste luksus-sedan slået gnister mellem de store bilproducenter.
Det er altså BMW M5, der er moderen til de super-hurtige sedaner og med faceliftet er M5 nu igen øverst på listen med flest kræfter og den hurtigste sprint til 100 km/t. Faktisk er der nu tre varianter af BMW M5: Den almindelige M5 med 600 hk, M5 Competition, som testbilen, med 625 hk og endelig den helt hardcore variant M5 CS med 635 hk.
Motor: V8, benzin, 4.395 ccm
Ydelse: 625 hk / 750 Nm
0-100 km/t: 3,3 sek
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 8,9 km/l
Startpris: 2.339.782 kr.
(BMW M5 fås fra 2.164.055 kr.)
Lad os lige hurtigt sammenligne de tre nyeste rivaler. Audi RS6 har 600 hk og går til 100 km/t på 3,6 sekunder, Mercedes-AMG E 63 S har 612 hk og når 100 km/t på 3,4 sekunder men BMW M5 Competition yder 625 hk og spurter til 100 km/t på bare 3,3 sekunder. Tre komma tre! Det er kun 0,5 sek. langsommere end Porsche 911 Turbo.
LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris
”Ja ja…”, tænker du måske? Men hvad med resten? Hastighed er ikke alt. Og jeg er fuldstændig enig. Det er helt andre parametre, der skal overvejes, før du ved, hvilken af de tre der rammer dit hjerte hårdest. Det kommer vi til.
Krydser du Competition-pakken af på ekstraudstyrslisten skal du som det første lægge 175.777 kr. ekstra. For den nette sum får du samme 4,4-liters V8’er, men ydelsen bliver løftet fra 600 hk til 625 hk. Topfarten er stadig begrænset til 250 km/t men, for lidt ekstra, kan du også tilvælge M Drivers Package, der hæver begrænsningen til en topfart på 305 km/t.
LÆS OGSÅ | Oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris
Udover den ekstra ydelse betyder Competition også blandt andet M-sportsudstødning, 20” fælge, stivere motorophæng samt nogle detaljer på designet, der alt sammen skal give en mere rendyrket oplevelse. Man får altså valget og kan selv vælge, hvor meget sport man vil have i sin luksus-sedan, hvor M5 CS er den mest hardcore.
For at tøjle kræfterne er firehjulstrækket flyttet med over fra forgængeren. Du kan slå det fra, så alle kræfter sendes til baghjulene, men 625 hk kan være lidt af en skefuld for de stakkels bagdæk, for at sige det mildt. Samtidig er firehjulstrækket yderst intelligent og sender langt de fleste af kræfterne til baghjulene. Det betyder, at M5 også opfører sig mere lig en baghjulstrækker selvom firehjulstrækket er aktiveret.
LÆS OGSÅ | Test: Mercedes-Benz EQA er en elektrisk komfortmodel
Firehjulstræk betyder samtidig, hvad der føles som, uendeligt med vejgreb. Der skal virkelig skubbes til den, før du nærmer dig grænsen. Og det er selvom M5 vejer knap 2 tons. Samtidig er man hjulpet af en balance, som kun få andre mestrer som BMW. Tryk for eksempel lidt ekstra til den ned gennem en lang, drejende motorvejstilkørsel og man kan med millimeterpræcision mærke i sædet, hvor bilen er på vej hen og hvor tæt man er på grænsen til, at dækkene slipper. En usammenlignelig fornøjelse der skaber tryghed og kontrol.
Til gengæld er det sværere at mærke noget igennem rattet. Styretøjet er præcist – ingen tvivl om det. Men det føles samtidig også lidt dødt. Der er altså ikke meget respons og føling med, hvad der sker med forhjulene. En disciplin som BMW ellers er kendt for at mestre. Det er synd, for jeg kommer til at savne lidt nerve og lidt kant.
LÆS OGSÅ | Se de danske priser på BMW iX
Den manglende føling kan være kompromisset for ekstra komfort, som den nye M5 har tilegnet sig. Og mere komfort trængte vi til, når vi sammenligner med forgængeren. Hvor den forrige var til den meget hårde side, og over grænsen for de fleste, er den nye mere vellykket som dagligdagsmissil. Undervognen er i øvrigt båret med over fra storebror BMW M8 Gran Coupe og selvom der sidder 20” på M5 Competition, klarer den hverdagens ujævnheder pænt. Og når først du rammer motorvejshastigheder er M5 en sand cruiser.
På testbilen er der sat lidt ekstra krydser på udstyrslisten for at vise, hvad BMW præstere – og det koster. Competition-pakken snupper førstepladsen for dyreste ekstraudstyr med 175.777 kr. Andenpladsen går til keramiske bremser til 171.870 kr. Og her kommer overraskelsen så: Tredjepladsen for dyreste ekstraudstyr i testbilen går til læderet i kabinen.
LÆS OGSÅ | Test: Mercedes-Benz EQA er en elektrisk komfortmodel
Jep. Ikke et fancy lydanlæg (som testbilen i øvrigt også har monteret til knap 70.000 kr). Men læderet. Vil du have kabinen beklædt i Exclusive læderindtræk Merino i sort, som BMW kalder det, vil det koste dig 146.480 kr. ekstra. Wow. Altså det er lækkert, men jeg havde personligt sparet både det ekstravagante læder og de keramiske bremser og brugt de godt 300.000 kr. anderledes. På en elektrisk Mini Cooper eksemplevis.
Kabinen i sig selv er ligesom bilen generelt super effektiv og luksuriøs. En stor 12,3 tommer skærm i midten, der er en fryd at betjene og hurtig som din iPhone. Glem funktionen hvor du vifter med hænderne i luften for at betjene den og brug i stedet iDrive drejehjulet eller touch på selve skærmen. Sæderne støtter perfekt, positionen er lige i øjet og man føler sig omsluttet af luksus uanset hvor man ser og mærker. Det hele virker i det hele taget rigtig godt skruet sammen.
Selvføgelig vil jeg det. M5 Competition er uhyggelig hurtig, enormt effektiv og komfortabel nok til dagligdagsbrug. Den ser hamrende godt ud i min optik og jeg vil glæde mig til at sætte mig i den hver eneste morgen eller tage på langfart. Der er ingen tvivl om, at den nye M5 er gennemført i en meget høj detaljegrad. Men spørgsmålet er nærmere, hvilken af de tre konkurrenter man skal vælge. Audi RS6, Mercedes-AMG E 63 S eller BMW M5. Og netop dét spørgsmål er svært at besvare, for det afhænger af personlige præferencer.
LÆS OGSÅ | Test: Mercedes-Benz EQA er en elektrisk komfortmodel
Personligt savner jeg lidt nerve sammenlignet med eksempelvis Mercedes-AMG E 63 S. Jeg savner lyd og vildskab. Det er altså M5, toppen af kransekagen, vi taler om og ikke ’bare’ M550i. Jeg ønsker mig torden og rabalder fra udstødningen, når jeg har med en 4,4-liters V8 med 625 hk at gøre. Også selvom det er i en luksus-sedan.
Hvis du er i et luftlag, hvor det er valg som dette du står og bøvler med, bør du som minimum tage en tur i alle tre. Personligt..? Jeg kan godt lide lidt ekstra lyd i min ultra-hurtige stationcar krydret med lidt ekstra vildskab; For mig bliver det AMG. Den er ikke så skarp som BMW’en men for mig er det vigtigere, at jeg kan mærke jeg lever, når jeg kører den slags biler. Jeg kan godt lide at mosle lidt, når jeg trykker en bil på maven – og så er det alligevel sjældent, at jeg får den ekstra skarphed i BMW’en at føle, når jeg til daglig triller rundt.
Model | hk | Pris |
Audi RS6 | 600 | 1.844.990 kr. |
Mercedes-AMG E 63 S | 612 | 2.364.198 kr |
BMW M5 | 600 | 2.164.198 kr. |
BMW M5 Competition | 625 | 2.836.054 kr. |
BMW M5 CS | 635 | 3.200.300 kr. |
Competition-pakke
175.777 kr.
Exclusive læderindtræk Merino i sort
146.480 kr.
Ratvarme
5.859 kr.
M Carbon keramiske bremser
171.870 kr.
Soft Close af dørene
12.695 kr.
Ekstra tonede ruder bag
8.984 kr.
Aktiv sædeventilation for
16.601 kr.
Galvaniserede applikationer på betjeningselementerne
3.906 kr.
BMW laserlys
19.531 kr.
Bowers & Wilkens Diamond surround sound system
69.332 kr.
Driving Assistant Professional
31.249 kr.
Parking Assistant Plus
9.765 kr.
Jo dyrere udgave af Hyundai Ioniq 6, jo hårdere er konkurrencen. Det ser derfor svært ud for den ellers fine elbil i udgaven med 325 hk og alt i udstyr.
Enyaq 80-modellen med 204 hk skiftes nu ud med Enyaq 85 med 286 hk og lidt længere rækkevidde. Den nye variant er marginalt dyrere end den gamle.
Elbilerne er blevet billigere og der kommer flere og flere billige elbiler til landet. Se med når vi gennemgår elbiler til under 250.000 kr.
Denne Ugens fund er en krigsmaskine i form af en Land Rover 101 FC og sådan en, har du nok ikke set magen til før.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive, og det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark. Vi har lavet en samlet liste med alle elbiler i Danmark 2023 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller. TEKST Jacob Dalby FOTO PR (4. marts 2021 – opdateret 10. juli 2023) Elbiler i Danmark i […]