Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
Af: Simon Hallenslev / d. 15. december 2021
Om man er tilhænger af den store SUV- og crossoverbølge eller ej, kan man ikke tage fra BMW X3, at den var først til foderbrættet i sin klasse. Ved lanceringen i 2003 var der ganske vist andre SUV’er i luksusklassen på markedet, men her var tale om store biler som BMWs egen X5, Porsche Cayenne og Range Rover.
I klassen af mellemstore luksus SUV’er var der kun BMW X3 i 2003, og det var ikke før 2008, at konkurrenten Mercedes-Benz GLK bød ind på dette segment. I dag kører BMW X3 på sin tredje generation, der blev introduceret i 2017, og med snart fem år på bagen er det på høje tid med et facelift.
Jeg tager opdateringen af BMW X3 30e under lup og ser på, hvad der er ændret.
Motor: R4 benzin, 1.998 ccm + el
Ydelse: 292 hk / 420 Nm
0-100 km/t: 6,1 sek.
Tophastighed: 210 km/t
Forbrug: 50 km/l
Startpris: 578.718 kr.
(X3 fås fra denne pris)
Den nye designstil fra BMW med en evigt voksende nyregrill, ser ud til at fortsætte. Én af de designmæssige ændringer på snuden af X3 inkluderer nemlig en nyregrill, der er blevet (endnu) en tand større. Herudover er de to nyrer nu smeltet sammen over midten, hvor den forgangne X3 var monteret med to separate nyrer.
LÆS OGSÅ : Nyhed: BMW 4 Gran Coupé er nu klar til salg i Danmark
Foruden de sammensmeltede nyrer har X3 fået en et mere kantet design af forkofangeren, der får den til at fremstå mere skarp i sit udtryk. Det skarpere udtryk hjælpes på vej af LED-forlygterne, der er standard, og som er blevet redesignet en smule. De er blevet smallere og mere kantede at se på.
Også bilens bagende er har fået en opdatering, der dog er lidt mere beskeden end den, forenden har fået. BMW X3 har fået et sæt helt nye LED-baglygter, der, ligesom forlygterne, er blevet smallere og har fået et mere kantet udtryk.
LÆS OGSÅ : Ugens fund: Den bedste BMW M3 nogensinde?
Foruden baglygterne er det den nederste del af bagkofangeren på X3, der er blevet redesignet. Væk er de runde afgangsrør, som nu er erstattet af betragteligt større og rektangulære afgangsrør. De to afgangsrør er ganske uomtvisteligt mere synlige på bilens bagende. Om det er et passende udtryk til en elektrificeret bil som denne X3 30e, vil jeg lade dig om at vurdere.
Indvendigt i kabinen har BMW også været på arbejde. Her er det centerkonsollen i instrumentbordet, der er blevet redesignet, så det nu er tilsvarende med det, man finder i den seneste BMW 3-Serie. Det er en opdatering, der højner overskueligheden og funktionaliteten af det, man bruger hver eneste dag.
LÆS OGSÅ : Stortest: BMW iX3 møder Audi e-tron og Jaguar i-Pace
Panelet, der bruges til at betjene klimaanlægget, er flyttet op i centerkonsollen, så det ligger ovenover betjeningen af lydanlægget. Foruden blot at rykke klimapanelet, er der også blevet ryddet op i det. Her er nu færre knapper, hvor blandt andet drejeknapperne til temperaturkontrol er fjernet og erstattet med lækre trykknapper af børstet stål. Det digitale display til klimaanlægget er også skrumpet betragteligt og sidder nu diskret mellem de to ventilationsdyser.
Selvom knapperne er blevet færre, er funktionaliteten intakt. Den nye opsætning er, hvis du spørger mig, både pænere og lettere at betjene på farten. Opsætningen taler godt ind i den intuitive tilgang til kabineopsætning, som BMW generelt er gode til. Drejehjulet mellem forsæderne er naturligvis bibeholdt, hvilket er rart, fordi den er lettere at bruge til simple kommandoer end at skulle fedte med den trykfølsomme infotainmentskærm.
LÆS OGSÅ : TEST: BMW X5 45e sætter plug-in-konkurrenterne fra Audi og Mercedes-Benz til vægs
Ikke at infotainmentskærmen fejler noget. Faktisk nærmere tværtimod. Nu kommer BMW X3 nemlig med BMW Live Cockpit Professional som standard. Det betyder, at en 12,3-tommer stor infotainmentskærm følger med uden merpris i stedet for de 8,8-tommer, der tidligere har været standard. Bag skærmen ligger den seneste opdatering af iDrive styresystemet, der er simpelt at navigere rundt i – særligt med brug af drejehjulet.
Det 2022 facelift, som BMW X3 har fået, er mestendels optisk. De rene forbrændingsmotoriserede varianter kører nu alle med et 48V mild hybridsystem – og det er mere eller mindre dét. Denne plug-in hybridvariant står teknisk uændret med en batterikapacitet på 11,15 kWh og en elektrisk rækkevidde på op til 49 km.
Præstationerne er således de samme, som de var før faceliftet, og ditto køreegenskaberne. Jeg kunne sagtens skrive en smøre om den overraskende køredynamik i BMW X3 30e eller om den velorkestrerede hybriddrivlinje, der veksler sømløst mellem benzin, strøm og en kombination heraf. Men hvis jeg gjorde, ville det være en gentagelse. Min kollega Morten Bek har nemlig allerede dækket den del. Du kan læse Mortens fulde anmeldelse af BMW X3e lige her.
På faceliftet kan jeg alene konkludere, at BMW holder X3 skarp med få, velvalgte ændringer. Udadtil er den blevet mere kantet, mens overskueligheden er højnet i den allerede velbyggede og lækre kabine.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.