Test: Hyundai Ioniq 6 står direkte i skudlinjen
Jo dyrere udgave af Hyundai Ioniq 6, jo hårdere er konkurrencen. Det ser derfor svært ud for den ellers fine elbil i udgaven med 325 hk og alt i udstyr.
Af: Ebbe Sommerlund / d. 4. juni 2017
Volvo XC60 var den første bil, der havde nødbremse som standard, og den er uden tvivl en af de sikreste biler i verden. Samtidig var dens lancering perfekt timet, da hele verden lige pludselig ville køre i SUV – altså firhjulstrækkere eller firehjulstrækker-lignende biler.
INSPIRATION: Søg Volvo XC60 til salg på Bilbasen
En Volvo XC60 er da heller ikke en ’rigtig’ firehjulstrækker. Bevares, den kan sagtens med sin relativt store frihøjde og firehjulstræk få dig og familien sikkert frem til jagthytten og sommerhuset.
Men den er ikke skabt til offroad-kørsel og slet ikke i Drivee-versionerne, der kun trækker på forhjulene. Den mangler rigtige spær til rigtig mudrede og glatte underlag – har du den slags behov, så kig efter en Range Rover i stedet.
LÆS MERE: Ugens fund: Voldsom Volvo V60 Polestar
Det en XC60 gør rigtig godt er, dens behagelige og venlige væsen – man bliver afslappet af at køre XC60 og kabinen er lækker og venligere end sine tyske konkurrenter. Det lyder måske underligt, men det skal nok opleves, før man helt forstår det.
Pladsen er bestemt fornuftig, og du kan få et væld af lækkert udstyr, der godt nok heller ikke er gratis – selv på brugtmarkedet. Du kan få en XC60 med manuelt gear, men lad helst være – sådan en bil fortjener automatgear.
LÆS OGSÅ: Top 10: Her er mærkerne med de mest tilfredse bilejere
Motormæssigt findes der en del at vælge mellem, men de fleste til salg er diesel-versioner. Den fem-cylindrede har lidt mere karakter i lyden, men er ikke væsentligt stærkere.
I nogle årgange er den fem-trin version koblet med firehjulstræk, mens den fire-cylindrede huserer i versionerne med forhjulstræk i de første årgange og senere i alle varianter. Fra og med modelår 2015 er de godkendt efter Euro6.
Volvo har et godt ry, hvad angår rustbeskyttelse, og XC60 er ingen undtagelse. Den ligger i den bedste ende med en bedømmelse på fire ud af fem mulige, når Vi Bilägere vurderer bilen. Sikkerheden er i top. EuroNCAP er, naturligvis, på fem stjerner, men også i den virkelige verden er XC60 blandt de sikreste biler til din familie.
SE OGSÅ: Videotest: Volvo V60 Polestar (367 hk)
Er du vant til luksus-SUV i mellemklassen, som for eksempel Audi Q5, så ved du godt at den slags biler er mere tørstige efter brændstof end der står i specifikationerne.
Det der måske er overraskende er, hvor lille forskellen mellem diesel og benzinerne er i praksis. Snittet for dieselvarianterne er 12,36 km/l, mens benzinversionerne typisk kører lige under eller lige over 10 km/l.
Ifølge Vi bilägere i Sverige, så kan der godt være lidt knas med elektronikken i en Volvo XC60. Defekte parkeringssensorer, fejl på alarmen, falske fejlmeddelelser i infodisplayet og bøvl med aircondition er nogle af de mere gængse problemer.
Desuden skal du være opmærksom på, at dieselmotorerne, som alle dieselmotorer, skal have kørt længere ture ellers kan motorolien blive forurenet med dieselolie, og det kan i værste fald betyde motorhavari.
LÆS OGSÅ: Video: Vi tester køreklare biler under 10.000 kroner
Derudover skal du være opmærksom på, om der trænger vand ind ved forruden. Den fejl skyldes en dårlig primer fra fabrikken, og burde derfor være rettet, men der kan være eksemplarer derude som ikke har fået skiftet ruden.
+
Har den rigtige udstråling
God komfort
Bagageplads
–
Kedelige køreegenskaber
Lidt tørstig
Ikke helt fejlfri
2008 Volvo XC60 lanceres
2013 Facelift som kendes på at kørelyset er flyttet ned i kofangeren
2017 Afløses af ny model
Volvo XC60 er en supervellykket SUV. Den er skabt til vejbrug, men det gør den i afslappende og sikker stil. Er du til at presse bilen lidt i svingene, så vælg hellere Audi Q5 eller BMW X3 – der er noget mere sporty og præcise.
Men de savner charmen fra XC60. Elektronik og mekanik kan være ramt af fejl, så få tjekket en Volvo XC60 grundigt inden du køber.
Ydelse: 184 hk / 380 Nm
Acceleration: 8,2 sek
Tophastighed: 224 km/t
Forbrug: 20,4 km/l
Bagagerum: 560/1.680 liter
Vægt: 1.710 kg
Påhæng: 2.000 kg
Sikkerhed: Fem stjerner i EuroNCAP (Testet 2010)
Jo dyrere udgave af Hyundai Ioniq 6, jo hårdere er konkurrencen. Det ser derfor svært ud for den ellers fine elbil i udgaven med 325 hk og alt i udstyr.
Enyaq 80-modellen med 204 hk skiftes nu ud med Enyaq 85 med 286 hk og lidt længere rækkevidde. Den nye variant er marginalt dyrere end den gamle.
Elbilerne er blevet billigere og der kommer flere og flere billige elbiler til landet. Se med når vi gennemgår elbiler til under 250.000 kr.
Denne Ugens fund er en krigsmaskine i form af en Land Rover 101 FC og sådan en, har du nok ikke set magen til før.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive, og det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark. Vi har lavet en samlet liste med alle elbiler i Danmark 2023 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller. TEKST Jacob Dalby FOTO PR (4. marts 2021 – opdateret 10. juli 2023) Elbiler i Danmark i […]