Test: Er Dacia Duster blevet blød?

En simpel, men hårdfør arbejdshest. Sådan beskrev jeg den forgangne Dacia Duster efter mere end 5.000 kilometer bag rattet. Dieselmotor, manuelt gear og firehjulstræk passede perfekt til den rumænske budget-SUV, der virkede til at tage enhver udfordring i stiv arm.

Dieselmotor, manuelt gear og firehjulstræk er en saga blot i den nye Dacia Duster Hybrid, der, som den eneste variant, udbydes på det danske marked. Som navnet antyder får man en lille benzinmotor, der via en automatgearkasse arbejder sammen med en elmotor og smider i alt 140 hestekræfter til forhjulene.

Det lyder mere moderne, end det lyder hårdført – og det lyder alt andet end simpelt. Så spørgsmålet er, om Dacia Duster er blevet blød, eller om der stadig er en arbejdshest at spore under al teknikken?

Hybrid hæmmer hårdhed

Det er et lidt specielt hybridsystem, Dacia Duster er udstyret med. Benzinmotoren yder 94 hestekræfter, elmotoren yder 49 hestekræfter, og limen i værket er en automatisk gearkasse, der har fire trin for benzinmotoren og to trin for elmotoren. I virkeligheden er det ret smart, og systemet arbejder udmærket – også selvom det ikke er alle gearskifte, der klares med lige stor ynde.

I byen kan en stor del af kørslen klares forsigtigt på strøm. Benzinmotoren kører altid, men det mærkes tydeligt, at langsom kørsel klares ved hjælp af elmotoren. Når der er brug for det, lister benzinmotoren ubemærket ind i ligningen og agerer motor frem for blot generator. Alt godt. Det er jo den slags, der efterspørges af langt de fleste kunder.

Problemet er bare, at det ikke hænger sammen med, hvad Duster bør være. Med snusfornuftig og sømløs hybridteknologi kører Duster nu mere som en Renault Clio, end den kører som en hårdfør SUV. Og det giver udfordringer, der er større end den bløde bakke, jeg i sjov forsøger at bestige i Duster.

Når man tager firehjulstrækket fra den simple firehjulstrækker, efterlades man blot med en simpel bil. Der er ikke længere terrænegenskaber til at hænge andre kompromisser op på. Det springer derfor pludselig mere i øjnene, når styretøjet er lidt slapt og den simple undervogn lader sig slå ud af skarpe ujævnheder.

Værst er dog støjniveauet, når man kommer ud på motorvejen. Ved 110 km/t akkompagneres et højt niveau af vind- og vejstøj med en motor, der går relativt højt i omdrejninger. Flere gange oplever jeg også, at motoren holder fast i et gear for længe med en enerverende hvinen til følge.

Hvor hårdheden består

Ovenstående kan være svært at tro på, når man betragter den nye Dacia Duster udefra. Den ser nemlig markant hårdere ud end forgængeren. Foruden den generelt kantede form, er hele bilen pakket ind i sort, beskyttende plastik. På kofangere og omkring hjulene er der plastik til at tåle småsten og grene på den tilgroede grusvej.

Samme hårdhed gør sig også gældende, når man rykker ind i kabinen. Den er langt mere seværdig end i forgængeren, men det er på en måde, hvor der åbenlyst er kælet for de robuste detaljer. Indretningen er simpel, kantet og hårdfør.

Bløde overflader er ikke noget, Dacia gør sig i. Alle plastpanelerne er hårde og skrattede, men når man gør det på den rigtige måde, giver det en oplevelse af en slidstærk kabine mere end bare en billig kabine. Kombineret med gummimåtterne i bunden, er det tydeligt, at også det indvendige af Dacia Duster tåler tæsk.

Simpliciteten er ikke ensbetydende med, at kabinen ikke er gennemtænkt. Adskillige steder i kabinen findes små fastgøringspunkter, hvor forskelligt tilbehør kan monteres. En lille lommelygte, en krog, en kopholder og sågar en telefonholder til at supplere infotainmentskærmen. Det er smart!

Og apropos infotainmentskærmen, så er det et sted, hvor Dacia har løftet sig op til branchestandarden. En 10,1” skærm klarer ærterne udmærket, og hvor systemet måske ikke er Guds gave til brugervenlighed, så løser den trådløse Apple CarPlay dét problem.

Potentialet lever – bare ikke i Danmark

Nok er dieselmotoren dræbt i Duster, men der er stadig en gammeldags benzinmotor med 130 hestekræfter og mulighed for manuelt gear samt firehjulstræk. Vælger man den med firehjulstræk, følger automatisk en række ting, som man gerne vil have i sin Duster.

Med firehjulstrækket følger en større frihøjde, der løftes fra 20,9 til 21,7 cm, en forbedret undervogn på bagakslen, reviderede kofangere til mere stejle til- og frakørselsvinkler samt elektroniske køreprogrammer udviklet specifikt til terrænkørsel. Problemet er bare, at den ikke udbydes i Danmark og heller ikke kommer til det.

De danske afgifter gør, at vi må nøjes med den minibilsagtige køreoplevelse med hybrid og forhjulstræk – og så får vi gudhjælpemig stadig lov at betale for den. Dacia Duster Hybrid starter nemlig fra 309.990 kr. i indgangsvarianten Expression.

Det er ikke fordi, at Duster Expression mangler noget. Her fås 17″ alufælge, 7″digital instrumentering, 10″ infotainmentskærm, varme i rat, forsæder og forrude, samt bakkamera og aircondition. Det bliver først hovedløst, når man ser på, hvad man får for samme mængde penge i en elbil.

DEN ENDELIGE DOM

Dacia Duster er ikke kun blevet blød. Den er også blevet dyr. Drømmen om den billige og simple, men stadig hårdføre SUV er forsvundet som dug for solen. Nu står vi med en simpel forhjulstrækker, der er bygget på en måde, så den tåler tæsk, den aldrig kommer til at få. Det nøjsomme hybridsystem indbyder til, at Duster skal køres som enhver byvenlig minibil.

Det er hårde ord, og det er ingenlunde Dacias egen skyld. For den nye Dacia Duster findes også i sit ægte og helt uspolerede format, hvor den med firehjulstræk og manuelt gear kan køre alle de hårde plastmaterialer til sin ret. Det kan tilmed stadigvæk gøres billigt! I Sverige kan den gafles for 215.000 danske kroner inklusiv firehjulstræk.

I lille Danmark er det desværre utopi at tro, at den nye Dacia Duster kan noget som helst. Og med den variant, vi er blevet serveret, havde det nok været bedst helt at lade være.