Test: Festfyrværkeriet udebliver i farverig Nissan Juke Hybrid
Mens mere modernitet og et lavere støjniveau gør godt for den aldrende Nissan Juke, gør det ikke helt nok – og det er hybridsystemets skyld.
Af: Morten Bek / d. 13. juni 2020
Jeg kan huske, da jeg i 90’erne savlede over bilerne i Bil-revyen. Ford Mondeo V6, Fiat Coupé, Toyota Supra. Og de fede GTI-modeller som, selvfølgelig, Golf GTI 16V med 150 hk og Opel Astra GSi 16V med 136 hk. Vilde biler, de hatchbacks med 2-liters motorer.
SE OGSÅ | VIDEO: Fire cylindre og 421 hk – WHAT!
Tøjmoden siger på flere måder, at vi er tilbage i starten af 90’erne, så enhver teenager med nerverne siddende yderst på ærmerne, går med brede bukser, store sweatshirts og har et fyldigt hår. Den originale Beverly Hills 90210-serie er et studie i 2020-moden og et godt sted at begynde.
Bilbranchen kunne ikke være længere fra at følge start-90’er-moden. Små coupéer, ingen SUV’er, masser af sedaner var 90’erne, men nu er det elektrificering og SUV-ifisering for alle pengene. Og det er et stadigt kørende kapløb om at have den stærkeste og hurtigste bil. En hot hatch med 136 hk går slet, slet ikke. I dag er en bil Golf-klassen med 136 hk det fornuftige, almindelige valg. Nok til at komme fremad i fint tempo, men så heller ikke mere.
Motor: R4 benzin, 1.991 ccm
Ydelse: 421 hk / 500 Nm
0-100 km/t: 3,9 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 11,1 km/l
Startpris: 965.098 kr.
300 hk er hvad jeg forventer af en stærk GTI, og det er hvad der trykkes ud af motoren i biler som Renault Megane R.S., Honda Civic Type R, VW Golf R, Mercedes-AMG A 35. Det “normale” niveau. Men skal det være vilde biler, som man kan savle over, som var det Bil-revyen fra 1994, skal der hives flere kræfter ud.
SE OGSÅ | Vanvittig – og åndssvagt dyr SUPER-GTI
Prøv med 421 hk. Det er ydelsen i 2-liters benzinmotoren, altså en motor med samme slagvolumen som den i Astra GSi 16V med 136 hk, som Mercedes-AMG samler i hånden til den nye A 45 S. Den er bilen med verdens stærkeste 4-cylindrede motor til serieproduktion. Intet mindre.
Fordi det er fedt at være rekordholder. Mercedes-AMG-folkene i Affalterbach arbejder efter princippet “One man, one engine”, “En mand, en motor”, hvor den samme medarbejder følger motorens produktion og samler den fra ende til anden – og slutter af med en plakette på toppen, hvor hans eller hendes underskrift står som garanti. Det i sig selv er så meget værd at prale af.
AMG gør det for at have den stærkeste motor og for at vise deres vilde tekniske kunnen. 421 hk og 500 Nm fra en lille motor kræver, at der virkelig er styr på ALT. Trykket i motoren er højt (2,1 bare i turboladeren), og den skal have luft og køles ned. I AMG A 35-modellen, den med 306 hk og en motor som IKKE er samlet i hånden, sidder turboladeren og udstødningsmanifolden foran. Ingeniørerne har installeret 45-motoren omvendt, så turbolader og manifold sidder op mod kabinen. Indsugningen sidder foran og hiver så meget luft ind den kan for at køle den balstyriske motor. Den behøver ikke store åbninger i motorhjelmen, for aerodynamikken (også i motorrummet) er indrettet til at hive store mængder luft ind.
LÆS OGSÅ | 3x tunede turboslæder til under 200.000 kr.
2-liters motoren er fyldt til randen med dyre materialer og tekniske løsninger fra AMG’s store V8’ere. Luft, vand og olie køler den stærkt roterende turbolader og cylindrenes inderside er spejlblank ved hjælp af Nanoslide-teknologi. Man skulle tro, der skulle mindst to turboladere til at skabe et orgie på 421 hk i en 2-liters motor, men der er bare en.
Jeg bør nævne, at A 45 S ikke er den eneste A 45. Den findes også uden S, og så er ydelsen 387 hk. Men de færreste har lyst til at prale med at have købt den svage version, så mit gæt er, at kunderne så godt som altid vælger S-modellen.
Måske du allerede har gættet det, fordi andet ville være utopi: AMG A 45 S har firehjulstræk. Mercedes-AMG tillader ikke engang 2-liters motoren i A 35, den med 306 hk, at køre uden forbindelse til bagakslen. A 45 S er et ganske andet væsen end A 35. A 45 S er vild, A 35 er mild. Man får så mange ændringer i bilens konstruktion, gearkasse og firehjulstræk, at der lige så godt kunne være tale om to forskellige biler fra to forskellige producenter.
Hverken ude eller inde lyder motor og udstødning af meget, før jeg trykker på knappen til “sportsudstødningen”. En 4-cylindret motor kan ikke lyde som en V8, med mindre den får voldsom kunstig hjælp, og det siger jeg nej tak til. Til gengæld mærker jeg mekanikken arbejde og føler samtidig, at A 45 S er som støbt af et stort stykke højstyrkestål. Den er mærkbare stivere i konstruktion og karrosseri, og i undervognen, end A 35’eren, og det er bare én af mange grunde til, at du skal give 323.000 kr. mere for A 45 S.
LÆS OGSÅ | Audi RS6 Avant er en af verdens hurtigste og fedeste stationcars
Lave omdrejninger fortæller ikke, hvor mange hestekræfter, der er på spil. Op, op og videre op i omdrejninger, og motorens sindssyge åbner sig. Den nærmest skriger, som den nærmer sig 7.000 o/min, og jeg bliver trykket solidt tilbage i de sorte sportssæder med gule syninger. 8-trins dobbeltkoblingsgearkassen er ikke af den milde slags, så der er lidt klonk-klonk, når man bare tøffer rundt. Fuld speeder og skiftene er perfekte.
A 45 S føles lige så meget som en rallybil, som den gør en bil til brug på offentlig vej. Kraftfordelingen foregår også separat mellem baghjulene, og den solgule bil er rå og lynhurtig rundt på de små veje. Den er kompakt og overskuelig, et svingsøgende missil.
For al den vilde køreglæde kan A 45 S vise sig som tilgængelig og venlig på ture, hvor man bare vil have komforten. Støjsvag, rolig affjedring, forholdsvis lavt benzinforbrug. Jeg kunne godt køre meget langt sydpå i den her.
Uden S koster den lille Mercedes-AMG 875.098 kr., men inkluderet i de ekstra 90.000 kr. ekstra for S’eren er ikke blot 44 hk, men også 19” fælge, kraftigere bremser, flere køreindstillinger, de gule syninger og rat med direkte tilgang til de forskellige køreindstillinger via blandt andet et drejehjul. 90.000 kr. for så meget ekstra gør det endnu sværere at tale om ikke-S-versionen.
LÆS OGSÅ | Stor undersøgelse: Her er de mest – og mindst – pålidelige brugte biler
Skulle du være mere til den stilige og smukke CLA Coupé eller CLA Shooting Brake end A-Klassen, så kan den også leveres som 45 S. De koster henholdsvis 35.000 kr. og 60.000 kr. mere.
En søgning på bilbasen.dk efter en brugt Mercedes-AMG A 45 giver et, skal jeg sige, overskueligt resultat. Der er en enkelt på leasing (privat eller firma), og den er fra 2015. Den yder 381 hk, og med 80.000 km på tælleren fås den til 3.492 kr. om måneden ekskl. moms (12 mdr.) med en udbetaling på 48.000 kr. og en restværdi på 178.913 kr.
Mens mere modernitet og et lavere støjniveau gør godt for den aldrende Nissan Juke, gør det ikke helt nok – og det er hybridsystemets skyld.
Benzinbilerne er kørt ud på et sidespor, men på det sidespor er der masser af gode biler. De faceliftede udgaver af Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er to af dem.
Hvem vil ikke gerne spare penge? I dette afsnit af Bilbasen Strøm bliver vi klogere på, hvordan du billigst får strøm på elbilen derhjemme.
VW Tayron er en forlænget Tiguan, der skal sælges i store dele af verden. Den byder på syv sæder og svarer i høj grad til den nye Skoda Kodiaq.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.