januar 27, 2024

Test: Mercedes E-Klasse er kongen af komfort

En ny Mercedes E-Klasse er en klassisk begivenhed, og den nye generation er en bil, der får pulsen til at dale og kilometrene til at fordufte.

TEKST OG FOTO Morten B. Bek

En ny Mercedes E-Klasse er altid et tegn på, at verden ikke helt er af lave. Hjulene drejer endnu, og vi er ikke kørt helt ud over kanten og ned i afgrunden. Der er en kontinuitet og tryghed ved en E-Klasse, for den har altid været der. E-Klassen, eller noget der var det samme som en E-Klasse, længe før den mellemstore Mercedes-model fik navnet i 1993, går syv årtier tilbage, og sådan en urokkelig institution tager man som bilmærke rigtig godt vare på.

For et par år siden begyndte Mercedes selv at kradse i fundamentet under den urokkelige E-Klasse. De gik faktisk i krig med en lufthammer, for op ad E-Klassen skulle den elektriske EQE stå. Med tiden afløseren til E-Klassen, den nye tids stjerne.

Not so fast, som de siger i engelsktalende egne. Man skubber ikke bare E-Klasse til side. Selv om det kunne se sådan ud, har Mercedes i stedet skubbet E-Klassen helt frem i det skarpe rampelys. Der er en helt ny E-Klasse. E-Klasse den 10., hvis jeg tæller alle siden 1953 med. 

Den er ingen halvhjertet bil, ingen det-blev-der-til-overs-efter-elbilerne-bil. Den nye E-Klasse er en fantastisk bil, og en uge i en sedanudgave som plug-in hybrid kommer med en klar konklusion: den nye E-Klasse er en bedre bil end EQE. At den også er en bedre bil end modellerne over og under det, det er lige så stor en overraskelse.       

Rigeligt store ord, så hvad er forklaringen?

Jeg vil kun bruge nogle få sætninger på at sige, hvad EQE, C-Klasse og S-Klasse gør mindre godt end den nye C-Klasse. E-Klassen kan så rigeligt stå alene som den lysende stjerne, den er.

EQE, C-Klasse og E-Klasse er fælles om interiørmaterialer, som i deres respektive (pris-)klasser er under Mercedes-niveau. Det er så klart mest problematisk i S-Klassen, men det er problematisk i alle modellerne.

C-Klassen er stadig mere Golf-klasse i rummelighed end stor klasse, og affjedringen er stiv med store hjul. EQE har et design, der er dikteret af vinden. Vinden fik sin vilje, så rækkevidden er høj, bilen et stykke håndsæbe med fire hjul. S-Klassen skuffer mig mest med knirkende materialer, ubrugelige udvendige dørhåndtag og en luftaffjedring, der er kejtet omkring huller i vejen.

Den nye E-Klasse er elegant. Så elegant, at jeg ikke kan tage øjnene fra sedanens bageste del. Hvis design kan signalere klasse og penge, så kan E-Klassens bagende lige præcis det (hvor EQE signalerer designernes studietur til en vindtunnel i Kina). 

Interiøret er rummeligt for fire voksne, bagsædet mere komfortabelt end i EQE og C-Klasse, og som den eneste af de fire er der ingen nedgang i materialekvalitet i forhold til forgængeren. Der er færre ting, der skinner som billig plast, intet der knirker.
Og så kan den nye E-Klasse det, den skal på vejen, men den har en dybere dimension i køreegenskaberne, end den nogensinde tidligere har haft.

Ny model, nye tricks?

Ny model, nye evner. Ja, E-Klassen har altid være bannerfører for Komforten. Aldrig har ingeniørerne vaklet i troen på, at affjedringskomfort er noget af det vigtigste i en luksusbil. De ved, hvordan man afstresser kunderne, der kører mange, mange kilometer på motorvej.

I denne ombæring har de fundet nøglen til en E-Klasse, der kører mere præcist end en 5-serie, selv om den fjedrer og dæmper bedre end en S-Klasse. Halleluja, for en affjedring og sikke en køredynamik.

Der er ikke bare skruet ned for udvekslingen i styretøjet og skruet ned for dæmpningen. En BMW er stadig mere aktiv og lidt overgearet, hvor E-Klassen er den kultiverede og mere rolige. Måske det ikke lyder sådan, men det er Mercedes, der nu laver det bedste styretøj.

Den grå sedan med de sorte hjul er udstyret med lidt ekstra ab fabrik, og det svarer samlet set til det, man giver for en Ford Kuga PHEV. Der mangler stadig køling i forsæderne og massage i sæderne, men der er Alpin-grå Manufaktur-lak (cirka 55.000 kr.), og så er der den næsten magiske luftaffjedring med tilhørende aktiv bagakselstyring, så baghjulene deltager direkte i kurvekørslen.

Undervognsteknik-pakken, som den kombination hedder, koster til den testede plug-in hybrid cirka 49.000 kr. Hvordan bilen kører uden? – Ingen idé, før jeg senere i år skal teste en E 220 d, som kører mere af standardruten. Med pakken har E-Klassen en luftaffjedring, som ikke efterlader mig med noget som helst ønske om forbedring; det er en bedre undervogn, end S-Klasse kører med. De med-/modstyende baghjul føles som en naturlig del og giver en venderadius i minibilsklassen – foruden en stram linje gennem svingene.

Og den her E er en plug-in hybrid?

Her har vi med toppen af plug-in hybrid-poppen at gøre. Kun Mercedes laver så bredt et udvalg af PHEV-modeller, og E-Klassen fås i tre versioner med ledning til. To af dem kører på benzin, en af dem på diesel. Der er, også denne gang, udgaver med ren benzin- eller dieseldrift.

E 400 e 4Matic lyder af otte cylindre. Måske seks, hvis jeg tænker på nyere Mercedes-modeller. Den er kun med fire cylindre, så her kommer en smule malurt i bægeret, for de fleste vil opleve, at strømmen i det store batteri på et tidspunkt slipper op, selv om Mercedes lover i nærheden af 109 kilometer elektrisk kørsel. Når den gør det, skal det siges, kan den lade med 11 kW ved boksen derhjemme, og, mod merpris, med 50 kW ved en lynlader.

En 2-liters benzinmotor kan være kultiveret og silkeblød i øregangene. Det sker primært, hvis bilen kommer fra Audi, og Mercedes’ benzinmotor er lidt mere rå. Elmotorens 129 hk spæder under alle omstændigheder godt til og gør, at benzinmotoren med 252 hk kun momentant skal køre med høje omdrejninger. Men 3-liters motoren fra BMW og deres store plug-in hybrider savner jeg alligevel, og Mercedes bygger en fin 3-liters motor ind i E-Klassen i E 450-versionen, så den findes altså.

Med 381 hk ligger E 400 e 4Matic en klasse under de 489 hk i 550e xDrive, men det gør den også i pris. Tro mig, med blus på alle kedlerne i den del-elektriske E-Klasse kan man rejse meget, meget hurtigt.

Er E-Klassen alle pengene værd?

Ingen E-Klasse har nogensinde været prisbillig, og den har som regel altid været dyrere end Audi A6 og BMW 5-serie. Denne gang er E-Klasse også den dyreste, og en A6 TFSI E med 299 hk er betragteligt meget billigere i indkøb end en E 300 e med 313 hk – begge plug-in hybrider.

Men så husker jeg lige, at E-Klasse og kompagni er rigtige firmabiler for de mere holdne firmabilister. Her udligner Mercedes og kan tilbyde firmabilisterne førnævnte E 300 e til omtrent samme beskatningsgrundlag, som Audi tilbyder A6 på.

Testbilen er udstyret med Superscreen-systemet, som minder meget om Hyperscreen fra EQE og EQS. Forskellen er, at instrumenteringen har sin egen konsol i E-Klasse og ikke er en del af det store glaspanel. Mercedes har meget hurtigt fået ryddet op i overvældende menuer, og nu er infotainmentsystemet mere brugervenligt end konkurrenternes.

I ugens løb glæder jeg mig til hver eneste tur i E-Klassen. Den “sidder” perfekt, og den rammer det center i min hjerne, hvor den sjældne afslapning sidder. E-Klassen er en bil, der er teknologisk avanceret, men uproblematisk fra første møde. Den er elegant, lækker og de bedste Mercedes, der lige nu er at få. Det varer ikke ved, så det er med at nyde den, mens tid er.


SPECIFIKATIONER

Mercedes-Benz E 400 e 4Matic 

Motor: R4, 1.999 cm3 + elmotor
Ydelse: 381 hk/650 Nm
0-100 km/t: 5,3 sekunder
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 142,9 km/l
CO2-udledning: 15 gram/km
Batteristørrelse: 25,4 kWh
Ladekapacitet: 50 kW
Elektrisk rækkevidde: 109 kilometer
Mål (L/B/H): 495/188/148 cm
Køreklar vægt: 2.265 kilo
Trækvægt: 2.100 kilo
Bagagerumsvolumen: 370 liter

Pris: 793.158 kr. (E-Klasse fås fra 748.407 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Ikke oplyst
Beskatningsgrundlag, firmabil: 703.469 kr. (E-Klasse fås fra 630.670 kr.)

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS