Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Af: Esben Skrumsager / Sted: Monaco / Dato: d. 10. juli 2018
Peugeot Rifter. Det lyder for mig som en sammentrækning af “river rafting”. RIFTER. Men det er ikke ligefrem en bil, der ved første øjekast får adrenalinen til at pumpe, som en tur ned ad et frådende vandfald i en gummibåd.
Ifølge producenten er det dog netop friluftslivet, en aktiv livsstil og ikke mindst eventyrlyst, der er fokus på i Peugeot Rifter… Så jeg lader det noget mistroiske førstehåndsindtryk fare og sætter mig bag rattet.
MODERNE. Som kontrast til bilens bedagede design på ydersiden er der anderledes friskt i kabinen.
Det velkendte i-Cockpit bidrager positivt til oplevelsen, hvor det lille rat signalerer dynamik, og den trykfølsomme skærm på 8″ samler de basale funktioner på velfungerende vis, så knapperne i kabinen er reduceret til et minimum.
I modsætning til fx 3008/5008 er instrumenthuset dog ikke digitalt, men almindeligt analogt.
LÆS OGSÅ: Tre brugte luksusbiler som ingen tænker på
Der er masser af opbevaringsplads. Som forventet. Men kopholderen til højre for gearstangen kan ikke rumme mere end et espresso-shot, og anvendeligheden af de andre praktikaliteter skuffer også. Eksempelvis skal du grave dybt i rummet mellem forsæderne for at finde USB-indgange, og flere af rummene har en glat bund, hvor tingene rutsjer rundt.
Selvom der er imponerende meget opbevaringsplads under loftet, er det ikke til megen nytte. Dels er tingene ikke inden for rækkevidde under kørsel, og dels skal du nok være påpasselig med at stoppe ungernes legetøj, vådservietter og tablets derop, for det bliver næppe liggende i tilfælde af en alvorlig ulykke.
FINT. Af ekstremt uvisse årsager har Peugeot valgt at lægge præsentationen i Monaco. Du ved, det der lillebitte fyrstedømme på den sydfranske kyst, hvor eksempelvis succesfulde sportsudøvere og lyssky forretninger kan få adresse, så bidraget til fællesskabet i hjemlandet holdes på et minimum.
Nå, men i Monaco er der to ting: Smalle veje og meget trafik. Herlig kombination til en biltest. I hvert fald hvis man gerne vil blive helt fortrolig med koblingspunktet. Så det bliver jeg. Og efter en times kørsel i usædvanligt tæt trafik lykkes det at få speedometeret op på den sjove side af 40 km/t.
LÆS OGSÅ: 5 grunde til at købe en SUV – og 2 til at lade være
På de sydfranske bjergveje klarer Peugeot Rifter sig fint. Den er ikke født til at køre her. I hvert fald ikke i til de skarpe sving, for den er hverken adræt eller decideret dynamisk. Den er nærmere en bjergged. En bjergged, der trods et højt tyngdepunkt med stædighed formår at få den fiktive familie på bagsædet frem på komfortabel og sikker vis.
Versionen med automatgear skal have ros. Den fungerer godt. Særligt sammenlignet med den tidligere løsning hos franskmændene, som bestod af en manuel gearkasse med skifterobot.
Hvis du vil have en Peugeot Rifter, så vil du have den med automatgear.
RUMMELIGHEDEN. Syv sæder er en mulighed i Rifter. Samtidig tilbydes en forlænget udgave med 30 centimeter ekstra for første gang. Også her kan du vælge mellem fem og syv sæder.
I den femsæders er der ualmindelig meget bagageplads med knap 800 liter under hattehylden. Og selv på tredje sæderække i udgaven med syv sæder er der acceptable pladsforhold for voksne.
OVERFLØDIGHEDEN. Peugeot Rifter er en relativt gennemført og temmelig praktisk model, som uden tvivl vil udfylde rollen som familiebil glimrende. Men det er der også andre, der gør. Så hvorfor skulle man vælge Peugeot Rifter?
LÆS OGSÅ: Brugte Berlingo går som varmt brød
Hvis du vil have en Berlingo, så køber du jo en Citroën. Og hvis du hellere vil have en Peugeot, så køber du en Peugeot 3008. Og vil du have mere plads, så snupper du en 5008. For nej, så behøver du ikke dukke dig i forsædet af pinlig frygt for at blive spottet af naboen, når du triller ned ad villavejen.
Bilens kvaliteter til trods har jeg altså instinktivt svært ved at spå den store chancer på det danske marked. Men når det er sagt, bliver jeg alligevel jævnligt mindet om, at der findes mennesker, for hvem design og dynamik er noget af det mest ligegyldige i verden. Så hvem ved…
TIL SALG: Søg efter Citroën Berlingo på Bilbasen
Peugeot Rifter lander hos de danske forhandlere i begyndelsen af oktober. Den længere udgave forventes i begyndelsen af 2019.
Der er endnu ikke lagt priser fast. Men den udgående Partner Tepee kostede knap 200.000 kr., og det forventes, at den nye Peugeot Rifter vil stige i pris.
Hvis du ikke vil vente til oktober, kan du i skrivende stund søge blandt 30 brugte Partner Tepee-modeller på Bilbasen.
Peugeot Rifter er en stærk pakke til familien, der nægter at hoppe på SUV-bølgen, og som er fløjtende ligeglade med design og dynamik.
Der er syv sæder til en – formodentlig – relativt billig pris, og det er Rifters stærkeste kort. For uanset hvor meget franskmændende gerne vil proppe eventyrlyst og action ned i forestillingen om et Rifter-ejerskab, så bliver det aldrig en bil, der får pulsen i vejret.
Bilbasen var inviteret af Peugeot.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.