Test og anmeldelser

TEST: Suzuki Ignis er til storbyens friluftsmennesker

Af i Test og anmeldelser
Suzuki Ignis er lille og nuttet som en bybil, men med frihøjde som en SUV. Spørgsmålet er bare, om nuttethed og SUV-fornemmelser er nok til at konkurrere i et skarpt mikrobilsmarked? Vi tester Suzuki Ignis Hybrid.

Af: Simon Hallenslev / d. 26. august 2020

Suzuki Ignis er en lille, nuttet SUV, der tager kampen op mod mikrobiler som Kia Picanto, VW Up og Mazda 2. Og ja, du læste rigtigt; SUV-betegnelsen holder faktisk fint på Ignis, fordi den fås med et regulært firehjulstræk. Det er også SUV-fornemmelserne, der skal differentiere Ignis i et mikrobilssegment med mange, gode konkurrenter.

Spørgsmålet er så bare, om frihøjde, hybridsystem og et eksteriør som en nuttet pandabjørn er nok til, at Suzuki Ignis bør være den foretrukne hos storbyens friluftsmennesker?

Specifikationer

Suzuki Ignis Hybrid

Motor: R4 benzin, 1.197 ccm

Ydelse: 87 hk / 107 Nm

0-100 km/t: 12,7 sek.

Tophastighed: 165 km/t

Forbrug: 19,6 km/l

Startpris fra: 139.990 kr.

Bedst i byen

Tesbilen er ikke udstyret med Suzukis firehjulstræk ’Allgrip’, men er i stedet en ganske almindelig forhjulstrækker. Det giver lidt mere plads i både bagagerum og budget: henholdsvis 60 liter og 23.000 kr., sammenlignet med en Allgrip-variant.

Trods forhjulstræk får man en SUV-gode i form af en højere siddeposition. Ignis er 10 cm højere end en VW Up og har cirka 4 cm mere frihøjde. Selvom jeg sidder i en lille mikrobil, føler jeg mig højt på strå. Den taler ind i det ’større overblik’, som har gjort SUV-segmentet så ufatteligt populært.

LÆS OGSÅ | Test: Opdateret mini-Mazda kan næsten følge med

Suzuki Ignis er med sine 370 cm i længden og 169 cm i bredden ganske klejn og derfor i sit es i storbyen. Den yderst beskedne venderadius på 9,4 meter bidrager til, at bilen føles smidig og agil, selv når pladsen er trang. Styringen er dertil også let og byvenlig.

Når jeg triller rundt på Københavns hul- og brostensbefængte småveje, overrasker Ignis på komforten. Undervognen er blød som smør, og selvom det betyder en del krængning, når sving tages i friskt tempo, er det befriende til hverdagsbrug.

Nej tak til langture

Når jeg skriver bedst i byen, betyder det også, at der er noget andet, som Ignis egner sig mindre til. Og det er langturene. Egentlig er siddepositionen okay, selvom rattet ikke kan justeres i dybden, og jeg er ikke radbrækket efter et par timers motorvejskørsel.

Udfordringen ligger i vej- og vindstøjen, som er ganske gennemtrængende. Alligevel lærer jeg (næsten) at sætte pris på det, fordi det maskerer motorstøjen, som utvivlsomt må gemme sig under vejstøjen. Følges trafikken med 130 km/t, ligger jeg stabilt med 3.500 omdrejninger.

LÆS OGSÅ | Første tur: Honda Jazz Hybrid får nøjsomheden frem i os

Til trods for de høje omdrejninger ved motorvejshastigheder, er benzinøkonomien udmærket. Over en uges test med flere, lange motorvejsstræk, rammer den meget godt det, den er opgivet til: Altså i omegnen af 19 km/l.

Den lette styring, som passede godt bykørsel, kommer desværre også til kort på motorvejen. Bilen mangler retningsstabilitet, og de førnævnte 130 km/t er ikke behagelige i længden, fordi jeg føler, at jeg konstant sidder og småkorrigerer på rattet. Især hvis vinden bevæger sig over frisk brise, kommer den ekstra højde og det højere tyngdepunkt ikke Ignis til gode.

Suzuki Ignis

Gennemtænkte løsninger

Som den klejne bybil Ignis er, forventede jeg naturligt beskeden bagsædeplads såvel som bagagerumskapacitet – men her har Suzuki været kloge. Bagsæderne kan nemlig skubbes frem og tilbage, hvilket er en løsning, der sjældent ses i mikrobilssegmentet.

Med bagsæderne kørt helt tilbage er der overraskende med benplads på bagsædet. Ignis’ høje, kasseformede design gør også, at der er rigeligt plads til hovedet. Derudover åbner de små, høje og firkantede bagdøre næsten 90 grader, hvilket gør det nemt at komme ind og ud.

LÆS OGSÅ | Test: Kan lejlighed og elbil forenes? Vi tester Danmarks billigste elbil

Her stopper min begejstring for kabinen til gengæld også. Jeg ved, at bilerne i mikrobilssegmentet er udviklet med budget for øje. Alligevel er der sparet for meget på plastkvaliteten i Ignis.

Hård og billig plastik gennemsyrer kabinen, og hvor den populære Suzuki Jimny slipper afsted med selvsamme grundet en pæn portion charme, er Ignis ikke ligeså heldig. Det føles generelt lidt uddateret, og selvom Apple CarPlay-opkobling hjælper lidt på det, er det ikke helt nok i min bog.

Pandabjørnen

Designet minder mest af alt om en nuttet pandabjørn. Egentlig synes jeg, at forenden er fint vellykket med kromkanten om grillen og de LED-omkransede forlygter. Bagenden er en lidt anden snak, hvor jeg synes, at Ignis ligner en blanding mellem et hundehus og en hund, der træder af på naturens vegne. Men det er selvfølgelig en smagssag!

Designmæssigt har Suzuki fundet inspiration i eget ophav. Netop kromkanten om grill og forlygter, samt de tre gæller på bilens bagerste sidepanel er hentet direkte fra Suzuki Whizzkid. Ignis er ikke helt så charmerende som Whizzkid, men det er godt forsøgt!

Motor og hybridsystem

Den lille benzinmotor på 1,2 liter uden turbo hjælpes på vej af en lille elmotor og et 12V litiumbatteri under acceleration. Man mærker således ikke hybridsystemet direkte, men Ignis føles frisk fra et lyskryds. Ved mellemaccelerationer taber den lille, momentfattige motor dog hurtigt pusten, og der skal mange omdrejninger til før, at der sker noget.

Og så er der koblingen, der er en historie for sig. Pedalen er lang og komplet uden føling for, hvor koblingspunktet ligger. Det skal man virkelig vende sig til, og de første mange gange bliver igangsætning en klodset affære, som en nervøs teenager med en sagkyndig på passagersædet.

Suzuki Ignis

Konklusion

Hvis du vil have SUV-glæder, men kun har budget til en mikrobil, er Suzuki Ignis ikke til at komme udenom. Den er byvant som en mikrobil, men giver overblik og frihøjde som en høj SUV. Den er komfortabel, økonomisk og huser bagsædepassagerer mere komfortabelt end konkurrenterne.

Alligevel er der kompromisser, der skal indgås. På motorvejen sættes Ignis til vægs af en populær konkurrent som VW Up, der er overlegen i retningsstabilitet og støjniveau. Historien er den samme, hvis vi kigger på kabinekvaliteten.

Er du storbymenneske, som bruger weekenderne på shelter- og skovture, er Ignis en glimrende kompagnon. Den er bedst i byen, men går ikke på grund ved let terræn, som enhver anden mikrobil bil gør det.

Simon - billede
Om forfatteren

Simon Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon i det daglige roder med. På Bilbasen kombinerer han sin viden om ting som SEO og klik-rater fra CBS med den brændende passion for biler.