Bella Italia! Elektrisk Alfa Romeo Junior lander til priser fra 249.990 kr.
Priserne på den kompakte elektriske Alfa Romeo Junior er endelig på plads. Den kommer med 156 hestekræfter, rækkevidde op til 410 kilometer og priser fra 249.990 kr.
Tekst & foto: Morten Bek / d. 7. august 2021
Kan du huske dengang, alle familier skulle køre Citroën Berlingo? De tider er for længst afløst af nye tider, hvor familiernes besættelse er SUV’er og crossovers. Det er både godt og skidt.
Men preller jokes om kastration og ord som tøffelhelt af på dig, er der også den dag i dag mulighed for at købe en ny Citroën Berlingo. Den er mere rummelig end nogensinde, og hvis du kan lide konceptet, som i folkemunde kaldes for familiecontaineren, men ikke kan holde ud at se på en Berlingo, kan du vælge en af dens søskendemodeller, Peugeot Rifter og Toyota ProAce City Verso, med et mere, ahem, roligt design.
LÆS OGSÅ | Toyota ProAce City Verso er din japanske Berlingo
Volkswagen har også i mange år været trofast leverandør af familiecontainere til de pladshungrende danskere. Med en helt ny Caddy åbner sig en ny mulighed for en moderne og praktisk kassevogn med sæder til hele familien. Enten i standardudgave eller den lange Maxi-udgave.
Motor: R4, benzin, 1.498 ccm
Ydelse: 114 hk / 220 Nm
0-100 km/t: 12,4 sek
Tophastighed: 181 km/t
Forbrug: 15,6 km/l
Startpris: 269.995 kr.
(Caddy fås fra 259.997 kr.)
Hvad gør den nye Caddy moderne?
De ældre Caddy-modeller, som nyder en vis popularitet i Danmark, er kassevogne helt ind i kernen. Solide og hårdføre undervognskonstruktioner uden moderne baghjulsophæng og meget få spor af moderne sikkerheds- og komfortudstyr.
LÆS OGSÅ | Opdateret VW Tiguan er den dyre dreng i klassen
Den nye Caddy har ikke kun et mere strømlinet design, men også en anden opbygning. Den deler personbilsplatformen (MQB) med bl.a. Golf, Passat og Tiguan. Det betyder dog ikke uafhængige baghjulsophæng som i en Golf, men trods alt en langt mere moderne platform – med rigtige fjedre i stedet for bladfjedre ved bagakslen – og køreegenskaber og komfort skulle nu være mere som i en personbil.
For også at give den følelser er der nu rig mulighed for at udstyre den som en anden veludstyret personbil: LED-forlygter, digital instrumentering, nøglefri betjening, adaptiv fartpilot, trådløs opkobling til Apple CarPlay/Android Auto og stort navigationssystem.
Er den rummelig?
Det er for sjov, du spørger om det, ikke? Kummefryser, familiecontainer, kasse på hjul – selvfølgelig er Caddy rummelig. RUMMELIG så det er svært at forstå, hvis man ikke oplever det. I den 450 cm lange/korte Caddy er bagagerummet på op til 2.556 liter. Og det lykkes mig faktisk at hive anden sæderække ud (testbilen kommer ikke med tredje sæderække, som koster 17.395 kr.), og så er bagagerummet umanerligt stort.
SE OGSÅ | Lad der blive lys: Halogen vs LED-lygter
Bagsædet er delt i to dele, hvoraf det ene er en siddeplads, det andet to siddepladser. Jeg kan godt magte at kaste rundt med enkeltsædet, som klipses ud af holdere i gulvet. Men det dobbelte sæde kræver to personer for at man ikke kommer til skade. Især når det skal klikkes tilbage i holderne. Det er mange kilo, men omvendt er det næppe hver uge, man ommøblerer så meget i sin Caddy.
Så meget plads er der kun, fordi bilen er kasseformet og høj. Man føler sig ret lille bag rattet af Caddy, for ikke bare er der plads til store armbevægelser, men der er også meget højt til loftet. Rigelig plads til at være høj i hatten. Der er så højt til loftet, at der over forruden er åbne hylder til alle de småting, som man ikke finder plads til nede i passagerniveau.
Er den lækker?
Nej. Så kort er mit svar, for Caddy har en trist og ensfarvet indretning, som formår at give et utroligt billig-bils-indtryk i forhold til kabinen i Citroën Berlingo eller Peugeot Rifter. ALLE overflader er stenhårde, og jeg er sikker på, at den kan spules med en vandslange (jeg vil dog ikke prøve det). Den gennemgående farve er sort, og plasten er trist at se på. Det der giver mest kulør i kabinen er VW-logoet i sølv i rattet, og det lyser altså ikke meget op.
LÆS OGSÅ | Hyundai Tucson som PHEV bliver svær at slå
Den digitale instrumentering prøver at lyse op, men funktionalitet og den lille smag af luksus, som nøglefri betjening (8.025 kr. – plus et krav om andet ekstraudstyr til cirka 11.000 kr.) giver, smadres af det værste infotainmentsystem, jeg kan komme i tanke om i nogen ny bil. Tag alt det dårlige fra systemet i Golf og læg nogle katastrofale elementer omkring betjeningen til, og du har infotainmentsystemet i Caddy.
Menuopbygningen er okay, men al betjening af klimaanlægget foregår i en undermenu i infotainmentsystemet. Temperaturen styres på en skala, hvor det er umuligt at ramme det sted, man gerne vil. I Golf kan man i det mindste justere temperaturen på et touchpanel under skærmen. Ikke i Caddy.
Kører den godt?
Mit håb om en komfortabel familiecontainer, hvor affjedringen er smidig og bump ikke får hele bilen til at hoppe, overlever ikke mange meter bag rattet af den nye Caddy. Moderne undervogn som i Golf, siger du? Det er fint, men når VW samtidig skal fokusere på, at Caddy primært henvender sig til varevognskunder (altså, uden sæder), så skal den kunne klare høj vægt uden at hænge i fjedrene. Så Caddy er stadig larmende og hoppende, og selv nogle hundrede kilo tilføjet under testen gør ikke den store forskel. Konkurrenterne er mere komfortable.
LÆS OGSÅ | Mercedes-Benz C-Klasse klar til flere år på toppen
De har også bedre drivlinjer, må jeg bare sige. 1,5-liters motoren i testbilen har 114 hk, og den kommer med en manuel gearkasse med seks trin. Automatisk gearkasse (DSG) koster mere end 35.000 kr. ekstra. Så mens det kunne være en særdeles rar tilføjelse, kan jeg ikke se for mig, at mange vil vælge den, når den er så dyr.
Med den manuelle gearkasse er gearingen skæv, og det at sætte i gang i 1. gear er virkelig en øvelse. Også efter en uge i selskab med Caddy. Et forholdsvis lavt forbrug er en positiv bemærkning i et hav af negative sider – motoren er sløv, gearingen særpræget og støjniveauet højt.
Hvad koster den?
For meget. Med den testede benzinmotor lyder regningen på 269.995 kr. Til den pris skal du prøve at glæde dig over sædevarme, aircondition, automatisk nødbremse, fartpilot, stålfælge og halogenforlygter. Der er kun ét udstyrsniveau i Danmark, Family. Så opgraderinger foregår udelukkende via ekstraudstyrslisten.
SE OGSÅ | Menneskets bedste ven skal have en sikker plads i bilen
Med 2-liters dieselmotor med 102 hk starter prisen cirka 10.000 kr. lavere. Men det kræver så, at du kører mange kilometer. Maxi-modellen, som er længere og endnu mere rummelig, koster fra 297.351 kr., men så er der også plads til, at du kan spare lejlighed eller hus væk og blot lægge en stor madras i bagagerummet.
Det er bestemt ikke fordi, du får rigtig meget udstyr gratis hos konkurrenterne, men du kan faktisk få en mere velkørende Toyota ProAce Verso City (med dieselmotor og uden infotainmentsystem) til 210.000 kr. eller samme bil med benzinmotor (og infotainmentsystem) til 245.000 kr.
Du kan også, som jeg vil foreslå alle, som ikke har virkelig meget oppakning eller en drøm om at starte et mindre flyttefirma, købe en rigtig personbil med rigtig god plads: Volkswagens egen fine Touran med 150 hk. Den har rigtig gode køreegenskaber, højt komfortniveau og betjening af klimaanlæg og infotainment, som ikke frustrerer i det uendelige.
Priserne på den kompakte elektriske Alfa Romeo Junior er endelig på plads. Den kommer med 156 hestekræfter, rækkevidde op til 410 kilometer og priser fra 249.990 kr.
Den danske Renault-importør skærer op til 50.000 kr. af sin nye elbil, så den nu fås fra 269.990 kr. Megane E-Tech Electric nedsættes med 30.000 kr.
Med lavere udstyrsniveau, mindre batteri og prissænkninger er der gode nyheder i hele EV9-modelprogrammet. Den veludstyrede basismodel med 443 kilometer rækkevidde koster 449.999 kr.
Hyundai Bayon kommer nu til forhandlerne med et facelift. Der er mere udstyr med i prisen – og selv om priserne er lidt højere, er Bayon stadig en bil til lavpris.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.