Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
TEKST OG FOTO Morten Bek
Jeg har nogle forventninger til, hvad en bil koster eller skal koste, før jeg ser, hvad den skal koste. Som jeg er sikker på, mange andre også har forventninger til prisen på en ny bil. En nogenlunde udstyret Kia Ceed skal koste 275.000 kr. En Renault Clio skal man kunne få til 180.000 kr., og en mellemstor elektrisk crossover skal man kunne få til omkring 400.000 kr.
Det er rigtigt og ærgerligt, at mange benzinbiler og plug-in hybrider er blevet dyrere. To af de store kriser, corona og materialemangel, som var med til at hæve priserne, er der ikke længere, men priserne er mange steder alligevel fortsat i den helt forkerte retning. Det er svært at se det som andet end grådighed.
En Volkswagen Tiguan har aldrig været en bil til lave priser. Den har altid været prissat over biler fra Peugeot, Ford og Kia, men ikke så langt oppe, at den rammer modeller som BMW X1. Nu rammer Tiguan i nyeste udgave ikke bare X1 – med sammenligneligt udstyr ligger den over X1.
Tiguan med benzinmotor starter på 499.990 kr. Som en uge i den nye Tiguan viser mig, så er den nye model en rigtig god bil, men den er også nået op i et prisleje, hvor den er tæt på at være uinteressant for private købere.
Man får en Tiguan, der er lidt større og mere rummelig end før, og den er moderne og tidssvarende med sin store infotainmentskærm på 12,9”. Man får også den seneste generation af en 1,5-liters benzinmotor med 150 hk og 250 Nm. En automatisk dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin er også inkluderet, for ingen Tiguan har længere manuel gearkasse.
Alufælge, automatisk klimaanlæg med tre zoner, bakkamera, navigation og varme i rattet får man også. Men til 500.000 kr. er det da også et minimum, eller er det bare mig? Hvis bagklappen skal kunne gå op og i af sig selv, kameraet skal dække 360 grader og forlygterne skal være adaptive, skal vi et udstyrsniveau op fra Business til Elegance.
Sådan står testbilen. Altså, som 1,5 eTSI DSG Elegance til 559.996 kr. Metallak, 15” touchscreen og head-up-display, 19” fælge i stedet for 18” og anhængertræk gør, at regningen ender på næsten 657.000 kr. Og el-justerbare sæder med læder og panoramaglastag skal lægges til, hvis man er til den slags, for 70.000 kr. Man skulle tro, det var Mercedes, der har stået for at prissætte ekstraudstyret.
En lille redningskrans er den nyligt tilkomne plug-in hybrid med 204 hk. Ikke alene er den lidt billigere end 1,5’eren med 150 hk. Den fås til 474.996 kr. Den har også en elektrisk rækkevidde på bemærkelsesværdige 114 km. Hvis bare den kan levere 70 eller 80 km, er det noget ved.
Den klarer sig okay. Hverken mindre og i hvert fald ikke mere. Den nyeste generation har ikke bare cylinderfrakobling (to cylindre kobles fra brændstoffet, når man ikke bruger alle kræfter) og friløb (motoren går ud, mens man cruiser), men også mild-hybrid-system med en lille elmotor. Den tilbyder benzinmotoren sine cirka 18 hk som en hjælp med hurtig start-stop-funktion og lidt ekstra kræfter.
Motorens bedste side er at den formår at gøre Tiguan til en forholdsvis livlig bil op til 50-60 km/t. Videre op går det også helt fint, men motorens lydkarakter er lidt ærgerlig. Tiguan er bedre isoleret mod støj fra alle sider end nogensinde før. Motoren skærer dog i gennem og lyder anstrengt, selv når den ikke føles anstrengt.
LÆS OGSÅ | Volkswagen går elektrisk med GTI
DSG-gearkassen er ved at være en gammel kending. Perfekt er den stadig ikke. Når den burde koble smidigt fra et gear til et andet, hvor den i princippet altid er klar med gearene, kan den ramme et hul og pludselig zoome ud. Så rykker det lidt uelegant i drivlinjen.
Til under 1.600 kilo Tiguan er de 150 hk og 250 Nm altså helt okay. Jeg kan ikke undgå at tænke på, hvor meget mere potent den nye SUV ville føles med 2-liters dieselmotoren med 150 hk og 360 Nm. Men det er jo en beskidt tanke, får jeg at vide i min øresnegl, så lad os straks glemme den igen.
For et par måneder siden, hvor jeg prøvede Tiguan på en tur til Frankrig, var alle biler udstyret med Sportspakke. Dumt navn til en pakke, der på papiret lyder endnu dummere: hvad skal man med 10 mm sænkning og sportsaffjedring i en Tiguan? Der er også adaptiv undervogn i videreudviklet udgave, DCC Pro, og styretøj med progressiv udveksling, som ændrer sig, jo mere man drejer. Og i forhold til fart og andet godt.
Til 21.995 kr. er pakken egentlig okay prissat. Den danske testbil har ikke Sportspakken, og det kan jeg mærke efter de første par kilometer. Med 19” fælge er der allerede pillet lidt ved affjedringskomforten (18” er standard), og den virkelig fremragende undervogn jeg mødte i Tiguan på turen til Frankrig er fraværende.
LÆS OGSÅ | VW bekræfter lille ny elbil til 150.000 kr.
Testbilen slår sig lidt over store ujævnheder, og støddæmperne finder kun komplet ro på landeveje og motorveje uden problematisk asfalt. Der er intet at udsætte på den typiske VW-kørestabilitet og -sikkerhed, men Sportspakkens magiske støddæmpere – og mere afbalancerede styretøj – mangler.
Jeg vil gå så langt som at sige, at jeg ville fravælge metallak til 16.000 kr. og i stedet bruge 22.000 kr. på at få den undervogn, Tiguan fortjener. Først med Sportspakke og de multijusterbare støddæmpere bliver Tiguan klassens komfortkonge.
Nej, den er simpelthen for dyr. Næsten 600.000 kr. i Elegance-udgaven, som har udstyret, man kan forlange i klassen, med metallak er skudt over målet. Jeg kan ikke forestille mig ret mange, som vil betale den pris. Tiguan er også dyr på privatleasing, og selv firmabilister skal ikke regne med at få den til en favorabel pris.
Når det så er sagt, så er Tiguan på rigtig mange måder i topform. Rigtig gode pladsforhold, langt bedre materialekvalitet end forgængeren, virkelig gode sæder og stabile køreegenskaber. Mange udstyrsmuligheder og assistentsystemer. Men 1,5’eren er kun lige tilstrækkelig, især prisen taget i betragtning, og uden tilkøb af Sportspakken får man ikke den bedst mulige Tiguan.
Hos Hyundai står den direkte konkurrent Tucson 1,6 T-GDI DCT 48V i topudstyr klar til en pris, der er i en helt anden galakse. Den koster 389.995 kr. Tiguan Elegance har bedre plads, federe infotainment og lavere støjniveau, men 170.000 kr. mere? Det virker som ren grådighed.
Volkswagen Tiguan 1,5 eTSI DSG Elegance
Motor: R4, 1.498 cm3
Ydelse: 150 hk/250 Nm
0-100 km/t: 9,1 sekunder
Tophastighed: 210 km/t
Forbrug: 16,2 km/l
CO2-udledning: 141 gram/km
Mål: 454/184/166 cm
Køreklar vægt: 1.562 kilo
Trækvægt: 1.800 kilo*
Bagagerumsvolumen: 652-1.650 liter
Pris: 559.995 kr. (Tiguan fås fra 474.996 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): 25.000/6.898 kr. (Tiguan fås fra 25.000/5.899 kr.)**
Beskatningsgrundlag, firmabil: 494.996 kr. (Tiguan fås fra 434.995 kr.)
*Ved 12 procent stigning. VW oplyser også maksimal trækvægt ved 8 procent stigning: 2.000 kilo
* Med 15.000 km om året. Tiguan på privatleasing fås også med 10.000 km/året til en lavere pris
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.