oktober 25, 2022

Toyota BZ3 går op mod Tesla Model 3

Toyota BZ4X er bare starten på en hel BZ-familie. Med BZ3 kommer en sedan i Tesla Model 3-størrelse med batteri fra BYD – til at starte med kun i Kina.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Beyond Zero (BZ) – videre fra nul. Toyota har store planer for en lang række BZ-modeller i de kommende år, og den nyligt introducerede crossover BZ4X vil hurtigt få selskab af andre BZ’ere.

Flere udenlandske medier skriver, med uidentificerede interne Toyota-kilder, at den originale plan for udvikling af elbiler er ved at blive ændret, fordi Toyota ikke hurtigt nok kan komme på højde med et mærke som Tesla.

LÆS OGSÅ: Video: Skarp pris på Toyota BZ4X

Samtidig kommer nu en ny BZ-model, som skal ramme netop Tesla, hvor det vil gøre mest ondt: På Model 3.

Den nye BZ3 er en mellemstor sedan, hvor grundlaget er samme E-TNGA-platform som i BZ4X. Den introduceres indtil videre kun i Kina, hvor den også er udviklet i samarbejde med lokale virksomheder.

Batteriet stammer fra BYD

Samarbejdspartnerne i Kina er af den tætte slags. FAW Toyota producerer BZ3, og i den nye sedan gemmer sig en batteripakke fra BYD (Build Your Dreams) – et bilmærke som netop nu er ved at starte op i Danmark.

Størrelsen på BYD’s Blade-batteri oplyser japanerne endnu ikke, men BZ3 skulle kunne klare 600 kilometer – dog målt i den ikke så strenge kinesiske testcyklus, CLTC.

LÆS OGSÅ: Toyota BZ4X fås fra 397.990 kr.

Hvis BZ3 på et tidspunkt kommer til Europa, vil rækkevidden med stor sandsynlighed være højere end i BZ4X. BZ3 har meget lav vindmodstand (cD 0,218) – en af bare adskillige fordele ved en sedan.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS