juni 17, 2022

Video: Skarp pris på Toyota BZ4X

Toyota er endelig kommet med en elbil. Navnet er BZ4X og det viser sig, at den faktisk er ret lækker – men der mangler ambitioner.

Video: Anders Berner

Toyota; verdens største bilproducent, har langt om længe fået en 100% elektrisk bil på vejene. Rettidig omhu, vil de måske mene, men virkeligheden er, at de er ret sent ude sammenlignet med konkurrenterne.

Men nu er den her! Og navnet er BZ4X. Og ja, det er dét, den hedder. Toyota mener det er nemt at huske – Berner er ikke helt enig.

LÆS OGSÅ | Læs mere om Toyota BZ4X her

Rationalet bag er følgende: ‘BZ’ står for Beyond Zero, ‘4’ er taget fra Toyota RAV4, der er nogenlunde samme størrelse og ‘X’ betyder, at det er en crossover.

Men i virkeligheden er det jo slet ikke navnet, der betyder noget. Er den fed!? Det finder Anders Berner ud af i ugens The Berner Show.

Toyota og elektrificering

Lad os bare blive enige om, at en elbil fra Toyota har været meget længe undervejs, når vi sammenligner med konkurrenterne. I stedet har Toyota haft fokus på hybridteknologi, som de til gengæld har været gode til i mange år.

Allerede i 1997 lancerede Toyota verdens første masseproducerede hybridbil. Det var Toyota Prius hvor den 1,5-liters benzinmotor arbejdede sammen med en elektrisk motor og Prius blev med ét synonymet til en ‘grøn’ bil.

SE OGSÅ | Skodaens værste mareridt… RUST!

I dag bruges hybridteknologien i en bred vifte af Toyotas øvrige modeller. Blandt andre Yaris, Aygo X, Corolla, C-HR, Camry og Rav4.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Anders Berner

Som redaktionens videojournalist og TV-vært er Anders den primære testkører af de nyeste og mest interessante bilmodeller. Det kan blandt andet kan opleves på Bilbasens youtube-kanal.

Anders er fast mand på Bilbasen. Tidligere har blandt andre Ekstra Bladet, FDM og fagbladet Ingeniøren haft fornøjelse af Anders Berners både nørdede og meget entusiastiske tilgang til bilstoffet.

Anders er glad for elbiler og har blandt andet haft både Nissan Leaf og BMW i3 i garagen. Der er dog ikke noget, der kan bringe smilet frem på Berners læber som en baghjulstrukken bandit af en sportsvogn.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS