september 22, 2022

Toyota holder hånden under dit billån

Med et koncept med garanteret tilbagekøbspris sikrer Toyota dig, at restgælden ikke overstiger bilens værdi, når den skal sælges.

TEKST Morten B. Bek FOTO PR/Morten B. Bek

Hos de fleste har en bekymring, større eller mindre, sneget sig ind og har plantet sig i adfærden. Økonomien er under pres, så det at købe en ny bil og samtidig have svært ved at se udviklingen på længere sigt, kan være uforenelige ting.

Mens priserne på brugte biler lige nu ligger på et usædvanligt højt niveau, kan det ser meget anderledes ud om nogle år. Det er en usikkerhed, der skal regnes ind – især hvis man køber en bil med forbrændingsmotor og er usikker på, om den langt ude i fremtiden kan sælges som brugt.

LÆS OGSÅ: Stærke priser på Toyota Corolla Cross Hybrid med 197 hk

Toyota har derfor sendt et nyt koncept på markedet, som holder hånden under kunder, der optager et billån hos mærket med mindst 20 procent i udbetaling: Garanteret tilbagekøbspris.

Det nye koncept med garanteret tilbagekøbspris efter 5 år gælder alle nye biler fra Toyota købt på finansiering med 20 procent eller mere i udbetaling efter 1. september 2022

Konceptet fandtes tidligere hos Peugeot

Toyota skal have ros for god timing i forhold til at lancere et koncept, hvor kunderne efter 5 år er garanteret en tilbagekøbspris – som de kan vælge at benytte sig af eller lade være – som svarer til restgælden på deres billån.

Men æren for konceptet som sådan går til Peugeot, som i 2020 lancerede et tilsvarende koncept. Peugeot Complete blev også lanceret med en garanteret tilbagekøbspris i forbindelse med billån, men i forhold til Toyotas koncept kunne kunderne bruge tilbuddet allerede fra 24 måneder og helt op til 72 måneder.

LÆS OGSÅ: Video: Skarp pris på Toyota BZ4X

Peugeot Complete blev ingen succes og konceptet findes derfor ikke længere.

Garanteret tilbagekøbspris hos Toyota kræver som sagt billån med mindst 20 procent i udbetaling, og den gælder fra bilens 5. år frem til billånet er fuldt afdraget.

Hvis en Toyota, som denne nye Aygo X med en købspris på cirka 145.000 kr. og en låneudbetaling på cirka 30.000 kr., er mere værd end restgælden på lånet efter fem år, behøver man ikke benytte sig af tilbuddet, når man sælger sin bil

Det med småt

Et eksempel fra Toyota på hvordan et scenarie med garanteret tilbagekøbspris kan spille ud, ser sådan ud: Man køber en ny Aygo X til 149.990 kr., og købet finansieres gennem Toyota Finans med 20 procent i udbetaling (29.998 kr.). Man afdrager som på ethvert andet billån.

Når bilen så fylder 5 år eller er ældre, men får billånet er fuldt afdraget, kan man sælge sin Aygo X til garanteret pris. Toyota dækker restgælden, så selv om en Aygo X efter 5 år kun skulle være eksempelvis 35.000 kr. værd, som dog er ret usandsynligt, betaler Toyota ved salg til en af sine forhandlere mindst de 52.000 kr., der er i restgæld på lånet.

LÆS OGSÅ: Test: Toyota Aygo X er en fin bil, man ikke behøver være rig for at købe

Garantien kommer med betingelser, men de er ikke voldsomme. Garantien er baseret på, at man kører cirka 15.000 kilometer om året, og at bilen serviceres på et autoriseret Toyota-værksted.

Det bedste ved det hele? Man kan løbe for aftalen, for den er kun bindende for Toyota. For kunden er det en gratis omgang, men en potentiel sikring mod ændringer i restværdien.

Hvis Aygo X efter 5 år har en markedsværdi på 65.000 kr., er det sjovere selv at sælge den. Og det kan man frit gøre, som man har lyst til.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Suzuki E Vitara – endelig el fra Suzuki

Suzuki E Vitara er en kompakt elektrisk crossover, som fra foråret 2025 produceres i Indien. Toyota får en udgave med eget logo på, og begge modeller vil kunne fås med forhjulstræk og firehjulstræk.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS