20211214_BEV_45
Elbiler
17. december 2021

Modeleksplosion – Toyota viser 17 nye elbiler

Morten B. Bek

Morten Bek

Toyota og Lexus overrasker ved at vise verden en lang stribe elbiler, kommer frem mod 2030. Fra små crossovers over luksusbiler til sportsvogne.

Af: Morten Bek / d. 17. december 2021

Toyota slutter 2021 med et festfyrværkeri. Hvor vi er vant til, at en bilproducent stiller en enkelt ny bilmodel i rampelyset, for at trække lagenet med stor fanfare, så hiver japanerne lagenet af hele 17 nyheder på en gang.

Det er svært at overskue så mange nye bilmodeller på en gang. Men der er en dybere mening med de mange nyheder på samme tid. Alle bilerne kører nemlig 100 procent på el. Toyota og søstermærket Lexus vil med den store præsentation slå fast med syvtommersøm, at det skal handle om mere end bare hybridbiler.

Frem mod 2030 kommer 30 nye elbiler fra Toyota og Lexus på markedet, og der investeres ikke færre end 232 mia. kr. i batteriteknologi og elbiler.

En af de 17 biler, som japanerne viser frem, kender vi allerede noget til. Det er Toyota bZ4X, som er koncernens første dedikerede elbil. Den bliver første 100 procent elektriske Toyota i Danmark, og den skulle komme til landet næste sommer. En detalje ved bZ4X er et batteri, som holdes ved en konstant minimumstemperatur, så det skulle være muligt at have samme rækkevidde året rundt.

Toyota elbiler 2030 02
Toyota elbiler 2030 06
Toyota elbiler 2030 08
Toyota elbiler 2030 09
Toyota elbiler 2030 07
Toyota elbiler 2030 03
Toyota elbiler 2030 04
Toyota elbiler 2030 05

En elektrisk MR2 og en elektrisk Hilux?

De øvrige 16 elbiler, som altså er blandt 30 helt nye frem mod 2030, er designkoncepter med lang vej til produktion. Men de er vigtige for at sætte Toyota ind i sammenhæng med elektriske biler, for hver især viser modellerne, hvad der er i vente.

Crossovers og SUV’er prøver at stjæle billedet, for der er mange af dem. Ikke overraskende. En af de første som bliver færdig og går i produktion, er Lexus RZ. En stor SUV, som allerede i 2022 præsenteres i Europa.

Med udgangspunkt i danske køberes behov og pengepung, ud fra en bred betragtning, er det mere interessant med de mindre elektriske crossovers. Blandt de mange nye el-modeller finder vi både en lille SUV, en kompakt SUV og en crossover. Der er også en lille firehjulstrækker i stil med Toyotas gamle FJ-modeller.

Toyota vil så frygtelig gerne kendes for andet end holdbarhed, praktiske biler og højt serviceniveau. Derfor står der også elektrificering af sportsvogne og en pickup på menuen.

Den hvide pickup i billedet, som ligner den amerikanske Hilux-søster Tacoma, kan blive en af de første “små” elektriske pickups i verden.

Hele tre sportsvogne er med på scenen og dermed blandt de nye elbiler fra Toyota frem mod 2030. Toyota GR-sportsvognen, den orange bil i baggrunden, kan være en moderne udgave af MR2. En model mindre end Supra.

Lexus tager sig af de dyrere og stærkere varer. Der bliver plads til en sportsvogn i Porsche 911-klassen og en supersportsvogn, som bliver en elektrificeret afløser til den legendariske LFA.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: